Godkendelse af Statusrapporten (IU 22/2002)
Godkendelse af Statusrapporten (IU 22/2002)
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde mandag den 27. maj 2002
Sager til beslutning
1. Godkendelse af Statusrapporten (IU 22/2002)
IU 45/2002 J.nr. IU 22/2002
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg
at statusrapporten for arbejdet med integrationspolitikken 2001 (version 1+2) godkendes
Økonomiforvaltningen indstiller desuden til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at statusrapporten for arbejdet med integrationspolitikken 2001 (version 1+2) godkendes
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 den overordnede integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000).
Samtidig blev det besluttet, at de stående udvalg og Økonomiudvalget hvert år i februar – første gang i 2002 – skulle afgive en årlig status til Det Rådgivende Integrationsudvalg omkring arbejdet på integrationsområdet. På denne baggrund skal Det Rådgivende Integrationsudvalg afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.
I indstillingen (BR 274/2000) blev det forudsat, at den under Det Rådgivende Integrationsudvalg nedsatte arbejdsgruppe, hvori alle syv forvaltninger er repræsenteret, skal "medvirke ved udvalgets udarbejdelse af den årlige statusrapport til Borgerrepræsentationen om kommunens arbejde med integrationsarbejdet."
Det Rådgivende Integrationsudvalg har med godkendelse af indstillingen Procesplan for udarbejdelse af statusrapport 2001 (IU 10/02) på møde den 13. marts 2002 besluttet, at statusrapporten skal udarbejdes i 2 versioner. En version, som er relativ kort og som forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Derudover udarbejdes en mere uddybende version, som er mere brugervenlig, og vil kunne bruges som informationsmateriale til såvel kommunes ansatte som udefrakommende personer, der er interesserede heri. Den uddybende version er vedlagt som bilag 2.
Følgegruppen vedrørende integration har nu afsluttet sit arbejde med udarbejdelsen af den årlige statusrapport, og fremlægger hermed rapporten til godkendelse i Det Rådgivende Integrationsudvalg, med henblik på efterfølgende fremlæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
I rapporten kommer følgegruppen med en kritisk vurdering af integrationsindsatsen. Desuden peger følgegruppen på fremtidige handlemuligheder.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen pålagde i forbindelse med godkendelsen af den overordnede integrationspolitik for Københavns Kommune (BR 274/2000, punkt 4) de stående udvalg hvert år i februar, første gang i 2002, at afgive en årlig status til Det Rådgivende Integrationsudvalg vedrørende arbejdet med integrationsområdet. Det Rådgivende Integrationsudvalg skal på denne baggrund afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen.
I indstillingen (BR 274/2000) blev det forudsat, at den under Det Rådgivende Integrationsudvalg nedsatte arbejdsgruppe, hvori alle syv forvaltninger er repræsenteret, skal "medvirke ved udvalgets udarbejdelse af den årlige statusrapport til Borgerrepræsentationen om kommunens arbejde med integrationsarbejdet."
På møde i Det Rådgivende Integrationsudvalg den 13. marts 2002 foreslog Økonomiforvaltningen, at rapporten udarbejdes i to forskellige modeller. Én version, som er relativ kort. Det er denne version, der i indstillingsformat via behandling i Økonomiforvaltningen vil blive fremlagt for Borgerrepræsentationen.
Den anden version skal udarbejdes i en mere brugervenlig form. Denne model skal være mere dybdegående end indstillingsversionen. Det er hensigten, at denne version skal udarbejdes i pjeceform eller lignende, så den kan bruges som decideret informationsmateriale blandt andet i forhold til udenforstående. Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at der er stor efterspørgsel på denne type produkt fra såvel borgere som forskellige myndigheder. Udvalget tilsluttede sig Økonomiforvaltningens indstilling.
Følgegruppen vedrørende integration har nu afsluttet sit arbejde med udarbejdelse af statusrapporten 2001, og fremlægger hermed de to versioner til godkendelse.
ØKONOMI
Omkostningerne til trykning afholdes indenfor Det Rådgivende Integrationsudvalgs budget for år 2002.
MILJØVURDERING
---
ANDRE KONSEKVENSER
---
HØRING
Integrationsrådet vil få statusrapporten forelagt med henblik på en udtalelse herom.
BILAG
Bilag 1: Indstilllingsversionen af status for arbejdet med integrationspolitikken 2001
Bilag 2: Publiceringsversionen af status for arbejdet med integrationspolitikken 2001
Bilag 3: BR 274/2000
Erik Jacobsen
/Flemming D. Hansen