Iværksættelse af et forsøg med danskundervisning for småbørnsmødre
Iværksættelse af et forsøg med danskundervisning for småbørnsmødre
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. januar 2000
Fraværende med afbud: Peter Skaarup.
Fraværende uden afbud: Lubna Elahi og Martin Geertsen.
A. Benhaddou mødte kl. 8.14 under behandlingen af punkt 2.
Udvalget besluttede at optage følgende punkter på dagsordenen:
Punkt 4 – Redegørelse for sag i tolkeformidlingen. (Til behandlingen af punktet besluttede udvalget , i hold til KSL § 20, stk. 4, 2. pkt., at tilkalde vicedirektør Torben Brøgger til at overvære forhandlingerne).
Punkt 5 – Besøg i Modtageenheden.
Sager til beslutning
3. Iværksættelse af et forsøg med danskundervisning for småbørnsmødre
IU 21/2000 J.nr. IU4/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at de to udvalg drøfter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om iværksættelsen af et forsøg med danskundervisning for småbørnsmødre
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 3. november 1999:
Sagen sendes til udtalelse i Det Rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis udtalelserne kan give anledning til ændringer, tages forslaget op igen.
Der laves i foråret et notat til udvalget, hvor der gives en status på projektet.
Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstilling.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 24. november 1999:
Indstillingen blev tiltrådt.
Udvalget ønskede fællesmøde med Uddannelses- og Ungdomsudvalget tidligt i år 2000 i forbindelse med et ordinært møde.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 12. januar 2000:
Udvalgene tiltrådte forvaltningens indstilling.
Økonomiforvaltningens indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at det i bilaget optrykte høringssvar godkendes.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 27. januar 2000
Godkendt. Integrationsudvalget bemærkede, at sundhedsplejerskerne skal informere om projektet, og evaluering skal forelægges udvalget.
RESUME
Der fremlægges hermed et forslag til et mor-barn-projekt, der kombinerer danskundervisning for kvinder med et tilbud til de pågældendes mindreårige børn. Målgruppen for undervisningen er blandt andet mødre til børn, der deltager i sprogstimulering efter Folkeskoleloven. Undervisningen planlægges igangsat to steder i byen.