Mødedato: 26.10.2001, kl. 08:00
Mødeplan for 2002
Mødeplan for 2002
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 26. oktober 2001
Sager til beslutning
2. Mødeplan for 2002
IU 25/2001INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg,
at forslaget til mødeplan for 2002 tiltrædes med forbehold for godkendelse i det nyvalgte udvalg efter 1. januar 2002.
RESUME
Med forbehold for godkendelse i det nyvalgte Integrationsudvalg i den ny samling efter den 1. januar 2002 fremlægger Økonomiforvaltningen nu forslag til mødeplan vedrørende 2002 for Integrationsudvalget indeholdende 9 ordinære møder samt 3 fællesmøder med Integrationsrådet.
Forslaget indebærer en øget mødefrekvens i forhold til tidligere, men til gengæld forkortes varigheden af de enkelte møder.
Motiveringen for den ændrede mødetilrettelæggelse med hensyn til udvalgets ordinære møder er dels, at der kan forventes en række nye, omfattende opgaver i udvalgets regi i 2002, dels at en øget mødefrekvens vil være en forbedring i forhold til løbende at afgive høringssvar indenfor rimelig tid forinden der træffes afgørelser i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
I forhold til det foreslåede ekstra fællesmøde med Integrationsrådet er motiveringen dels at dette vil være udtryk for en styrkelse af dialogen mellem udvalg og råd, dels at det må anses for påkrævet i betragtning af, at de to organer skal samarbejde om et forslag til klageorgan.
Forslaget til mødeplan er udarbejdet under hensyntagen til de forventede mødeplaner for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg samt i øvrigt er tilrettelagt, så møder i årets officielle højtider og ferieperioder så vidt muligt er undgået.
SAGSBESKRIVELSE
Det Rådgivende Integrationsudvalg er høringsberettiget i spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere og skal således løbende afgive høringssvar til Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og det stående udvalg.
Som led i Borgerrepræsentationens vedtagelse af den overordnede integrationspolitik med tilhørende indsatsområder for Københavns Kommune (BR 274/2000) blev det blandt andet besluttet at pålægge de stående udvalg og Økonomiudvalget hvert år i februar, første gang i 2002, at afgive en kort årlig status til Integrationsudvalget vedrørende arbejdet med integrationsområdet. Integrationsudvalget skal på denne baggrund afgive en samlet redegørelse til Borgerrepræsentationen i form af en statusrapport.
I medfør af det nyligt vedtagne budget, får Integrationsudvalget herudover 2 nye, store opgaver i form af dels at samarbejde med Økonomiforvaltningen om at tilrettelægge en interviewundersøgelse blandt etniske minoriteter, dels sammen med Integrationsrådet at udarbejde forslag til et klageorgan. Begge sager skal forelægges Borgerrepræsentationen inden udgangen af oktober 2002.
Endelig er den årligt tilbagevendende sag om videreførelse af indsatsområder for det følgende år erfaringsmæssigt en stor sag, idet alle udvalg samt en stort antal eksterne parter skal høres inden sagen kan anbefales til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
De nævnte opgaver er hver for sig meget omfattende og på den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Integrationsudvalgets mødefrekvens øges i forhold til tidligere. Der har hidtil været holdt ca. 6 ordinære møder om året samt 2 fællesmøder med Integrationsrådet. Det foreslås, at der i 2002 planlægges afholdt 9 ordinære møder og 3 fællesmøder.
Med hensyn til fællesmøder er det i udvalgets forretningsordens § 6, stk. 3 fremgår, at "udvalget skal mødes med Integrationsrådet minimum to gange pr. år". Et ekstra møde vil være udtryk for en styrkelse af dialogen med Integrationsrådet og vil i øvrigt være hensigtsmæssigt i betragtning af, at råd og udvalg skal samarbejde om et forslag til klageorgan.
En øget mødefrekvens for så vidt angår ordinære møder vil i øvrigt være en forbedring i forhold til løbende at kunne afgive høringssvar i diverse sager "indenfor rimelig tid", jf. forretningsordenens § 9, stk. 3, forinden der træffes afgørelser i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Af hensyn til de medlemmer af udvalget, som har sæde i de stående udvalg og Økonomiudvalget, anbefales det at afholde ordinære møder fredag morgen i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 9.30, dog således at fredage efter torsdagsmøderne i Borgerrepræsentationen undgås.
Ordinære møder har i indeværende år ofte været afholdt på fredage i tidsrummet kl. 8.00-10.00, men imødekommes anbefalingen om ekstra møder, foreslås mødetiden afkortet med én time, så ordinære møder holdes fra kl. 8.00-9.00.
Fællesmøder har traditionelt været holdt enten tirsdage eller torsdage fra kl. 19.00 til kl. 22.00, men imødekommes anbefalingen om et ekstra møde, foreslås mødetiden afkortet med én time, så fællesmøder holdes fra kl. 19.00 til kl. 21.00.
Tyngden i møderækkens fordeling henover året bør – udover budgetprocessen – tilgodese dels statusarbejdet i foråret, dels forelæggelse af interviewundersøgelse og forslag til klageorgan for Borgerrepræsentationen inden udgangen af oktober 2002.
Med forbehold for godkendelse i det nyvalgte Integrationsudvalg efter 1. januar 2002 indstiller Økonomiforvaltningen at følgende mødeplan for 2002 vedtages:
1. ordinære møde: Fredag den 1. februar 2002 kl. 8.00-9.00
2. ordinære møde: Fredag den 22. februar 2002 kl. 8.00-9.00
Fællesmøde nr. 1: Tirsdag den 5. marts 2002 kl. 19.00-21.00
3. ordinære møde: Fredag den 5. april 2002 kl. 8.00-9.00
4. ordinære møde: Fredag den 19. april 2002 kl. 8.00-9.00
Fællesmøde nr. 2: Tirsdag den 14. maj 2002 kl. 19.00-21.00
5. ordinære møde: Fredag den 7. juni 2002 kl. 8.00-9.00
6. ordinære møde: Fredag den 9. august 2002 kl. 8.00-9.00
7. ordinære møde: Fredag den 30. august 2002 kl. 8.00-9.00
Fællesmøde nr. 3: Torsdag den 26. september 2002 kl. 19.00-21.00
8. ordinære møde: Fredag den 25. oktober 2002 kl. 8.00-9.00
9. ordinære møde: Fredag den 22. november 2002 kl. 8.00-9.00
Forslaget til mødeplan er udarbejdet under hensyntagen til de forventede mødeplaner for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg samt i øvrigt tilrettelagt, så møder i årets officielle højtider og ferieperioder så vidt muligt er undgået.
Uanset hvilken mødeplan der endeligt vedtages, mødes udvalget naturligvis kun, hvis der er sager til forelæggelse, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1, 1. pkt.
ØKONOMI
Mødeudgifter samt udgifter til sekretærbistand mv. afholdes indenfor udvalgets samlede budgetramme.
HØRING
Sekretariatet for Integrationsrådet er hørt om de påtænkte datoer for fællesmøder og har ikke haft bemærkninger hertil.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Økonomiforvaltningens forslag til mødeplan for 2002.
Erik Jacobsen
/Flemming D. Hansen
PAGE \# "'Side: '#''" 00067696DOC
PAGE \# "'Side: '#''" 00067697DOC
PAGE \# "'Side: '#''" 00067698DOC