Mødedato: 25.10.2002, kl. 07:30

Mødeplan 2003

Mødeplan 2003

for mødet «MDAT» kl

Det rådgivende Integrationsudvalg

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 25. oktober 2002

Fraværende med afbud:

Abderrahman Ben Haddou (D)

Tanwir Ahmad (B)

Fraværende i øvrigt:

Heidi Wang (V)

Carl Christian Ebbesen (O) mødte kl. 8.08 under pkt. 3

Rikke Fog-Møller (Ø) mødte kl. 7.37 under pkt. 1

 

Udvalget besluttede at optage punkterne "Meddelelser fra formanden" og "Eventuelt" på dagsordenen som punkt 5 og 6.

 

Udvalget godkendte at Sekretariatschef Flemming D. Hansen deltager i udvalgets møder indtil videre, jf. Lov om Kommunernes Styrelse § 20, stk. 4.

 

Sager til beslutning

1. Mødeplan 2003

IU 76/2002 J.nr. IU 30/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg,

at forslaget til mødeplan for 2003 godkendes.

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 25. oktober 2002

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at 3 af de ordinære møder afholdes i forbindelse med fællesmøderne således at møderne starter kl. 17.30.

Desuden starter de resterende ordinære møder kl. 8.15 i stedet for kl. 7.30.

Forvaltningen fremlægger til næste møde en mødekalender, hvoraf de endelige mødedatoer fremgår.

Udvalget ønsker på næste møde et punkt sat på dagsordenen, hvor udvalgets rolle og ambitionsniveau drøftes - især set i forhold til udvalgets mødeaktivitet. Samtidig ønsker udvalget at inddrage Følgegruppen vedrørende Integration i forbindelse med oplæg til diskussioner, temamøder m.m.

 

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen foreslår, at der i 2003 afholdes 6 ordinære møder samt 3 fællesmøder med Integrationsrådet. Der er i 2002 planlagt 9 ordinære samt 3 fællesmøder. Der er således tale om en nedsættelse af mødefrekvensen for så vidt angår de ordinære møder i forhold til 2002. Reduktionen af mødeantallet skyldes, at der i 2002 har været afholdt flere møder, hvor dagsordenen har været meget kort. Desuden har det i nogle tilfælde været nødvendigt at aflyse møder, idet der ikke var sager til behandling. For at imødekomme denne problemstilling samt under hensyntagen til udvalgsmedlemmernes øvrige mødeaktivitet m.v. foreslås det, at der i 2003 afholdes 6 ordinære møder. Såfremt der herudover i konkrete tilfælde er behov for afholdelse af møder, vil der i disse tilfælde blive indkaldt t il ekstraordinært møde.

Det er forvaltningens opfattelse, at tre fællesmøder med Integrationsrådet er hensigtsmæssigt, og dette foreslås derfor videreført i 2003.

 

Til top