Høring vedr. foreningen Somaliske/Danske Familieveninder/venners ansøgning om økonomisk støtte
Høring vedr. foreningen Somaliske/Danske Familieveninder/venners ansøgning om økonomisk støtte
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for skriftlig votering torsdag den 24. februar 2005
Sager til beslutning
1. Høring vedr. foreningen Somaliske/Danske Familieveninder/venners ansøgning om økonomisk støtte
IU 13/2005 J.nr. IU 8/2005
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller
til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 26. oktober 2004 modtaget en anmodning fra foreningen Somaliske/Danske Familieveninder/venner om økonomisk støtte til gennemførelse af en fest i anledning af afslutningen på ramadanen i november 2004.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget godkender, at der gives afslag på foreningens ansøgning.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgiv ende Integrationsudvalg udtaler, at udvalget ingen bemærkninger har til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.
SAGSBESKRIVELSE
Den 26. oktober 2004 modtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en anmodning fra foreningen Somaliske/Danske Familieveninder/venner om økonomisk støtte til en fest i anledning af afslutningen på ramadanen. Foreningen ansøger om et beløb på i alt 50.000 kr. Foreningen har efterfølgende indsendt et regnskab over udgifterne forbundet med festen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afslår foreningens anmodning om økonomisk støtte. Forvaltningens begrundelse er, at midlerne til integrationsfremmende tiltag i 2004 er disponeret, og at ansøgningen fremstår uargumenteret.
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget tilkendegiver, at det ingen bemærkninger har til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.
Det skal bemærkes, at Det rådgivende Integrationsudvalg
tidligere har behandlet en høringssag om økonomisk støtte til foreningen.
Foreningen søgte i marts 2004 om økonomisk støtte til et projekt, hvor formålet
var at tilknytte en somalisk familieveninde
til enlige ældre for at fremme integration i det danske samfund og etablering
af netværk.
Det rådgivende Integrationsudvalg tilsluttede sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om, at der blev givet afslag på ansøgningen om økonomisk støtte til foreningen Somaliske Familieveninder/venner. Se således IU 18/2004.
ØKONOMI
Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.
HØRING
--
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
--
BILAG
Bilag 1: Høringsskrivelse af 7. februar 2005 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Bilag 2: Udkast til høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
/