Mødeplan for år 2002 (IU 6/2002)
Mødeplan for år 2002 (IU 6/2002)
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 22. februar 2002
Sager til beslutning
1. Mødeplan for år 2002 (IU 6/2002)
IU 11/2002 J.nr. IU 6/2002
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at mødeplanen for 2002 godkendes.
RESUME
På mødet d. 1. februar 2002 blev der fremsat ønske om en fornyet mødeplan for 2002 i stedet for den allerede fremsatte.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Integrationsudvalget godkender forslaget til mødeplan.
SAGSBESKRIVELSE
På udvalgets møde den 1. februar 2002, blev der opnået enighed om en mødeplan med 10 ordinære møder og 3 fællesmøder med Integrationsrådet.
Der blev samtidig fremsat ønske om, at møderne så vidt muligt bliver fastlagt i tidsrummet torsdag eftermiddag, uden for almindelig arbejdstid eller alternativt fredag morgen mellem kl. 7.30-9.00.
Under hensyn til at flere af udvalgets medlemmer sidder i andre udvalg, hvis møder netop afholdes torsdag eftermiddag, har det ikke været muligt at placere samtlige Integrationsudvalgets møder torsdag eftermiddag. Derfor vil et antal i stedet for blive afholdt fredag morgen i tidsrummet kl. 7.30-9.00. De møder der afholdes torsdag foreslås lagt i tidsrummet kl. 18.00-19.30. Tidspunktet vil være hensigtsmæssigt, idet Sundheds- og Omsorgsudvalgets møder ligger placeret i tidsrummet torsdag kl. 15.00-17.30.
Der er to torsdage, hvor det er muligt at placere et Integrationsudvalgsmøde. Det er torsdag d. 4. april samt torsdag d. 25. april. Med hensyn til torsdag d. 4. april skal der gøres opmærksom på, at denne dato er sammenfaldende med møde i Integrationsrådet. Med hensyn til torsdag d. 25. april skal der gøres opmærksom på, at dette er dagen før Store bededag.
Med hensyn til fællesmøderne med Integrationsrådet er datoerne godkendt. I forbindelse med fællesmødet d. 13. marts anbefales det, at der forinden afholdes et kort udvalgsmøde af ½ times varighed. Dette skyldes, at der er behov for at få godkendt en tidsplan for den statusrapport, som Integrationsudvalget skal afgive til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen omkring de forskellige udvalgs status på integrationsområdet i forhold til Københavns Kommunes integrationspolitik. Afholdes mødet i umiddelbar tilknytning til fællesmødet, vil følgegruppen have mulighed for at fremlægge et forslag til tidsplan og proces.
Mødeplanen er desuden tilrettelagt, så møder i årets officielle højtider og ferieperioder er undgået.
Med udgangspunkt i ovenstående indstiller Økonomiforvaltningen af følgende mødeplan for Det Rådgivende Integrationsudvalg for 2002 godkendes:
Fredag den 1. februar 2002 kl. 8.00-9.00
Fredag den 22. februar 2002 kl. 7.30-9.00
Onsdag den 13. marts 2002 kl. 18.30-19.00
Fællesmøde: Onsdag den 13. marts 2002 kl. 19.00-21.00
Torsdag den 4. april 2002 kl. 18.00-19.30
Torsdag den 25. april 2002 kl. 18.00-19.30
Fællesmøde: Tirsdag den 14.maj 2002 kl. 19.00-21.00
Fredag den 7. juni 2002 kl. 7.30-9.00
Fredag den 9. august 2002 kl. 7.30-9.00
Fredag den 30. august 2002 kl. 7.30-9.00
Fællesmøde: Torsdag den 26. september 2002 kl. 19.00-21.00
Fredag den 25. oktober 2002 kl. 7.30-9.00
Fredag den 22. november 2002 kl. 7.30-9.00
Sluttelig skal det bemærkes, at udvalget naturligvis kun mødes, hvis der er sager til forelæggelse, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1, 1. pkt.
ØKONOMI
Mødeudgifter kan afholdes inden for udvalgets ramme.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
- oversigt over udvalgsmøder.
Hans Simmelkjær
/ Flemming D. Hansen