Mødedato: 22.02.2000, kl. 17:00

Udkast til Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik

Udkast til Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik

for mødet «MDAT» kl

Det rådgivende Integrationsudvalg

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 22. februar 2000

med afbud:

Louise Frevert, Jens Johansen, Martin Geertsen og Peter Skaarup.

Wallait Khan forlod mødet kl. 18. 10 under behandlingen af punkt 2.

Til behandlingen af punkt 2 besluttede udvalget, i henhold til KSL § 20, stk. 4, 2. pkt., at tilkalde bibliotekschef Jan Østergaard Bertelsen (Kultur og Fritidsforvaltningen) og områdechef Søren Hegnby (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) til at overvære forhandlingerne.

Udvalget besluttede at optage et nyt punkt 3 : "Meddelelser" på dagsordenen.

Sagerne blev behandlet i denne rækkefølge:

Punkt 2, punkt 1 og punkt 3.

 

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

2. Udkast til Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik

IU 11/2000 J.nr. IU 2/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg:

  1. Godkender projektgruppens oplæg til fremtidig procedure og arbejdsform, som denne er beskrevet i debatmaterialet til de politiske partier,
  2. Drøfter de overordnede mål for Københavns Kommunes Integrationspolitik, således at andet udkast til integrationspolitik kan udarbejdes og sendes i høring hurtigst muligt,
  3. Drøfter indsatsområder på integrationsområdet.

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 22. februar 2000

Integrationsudvalgets beslutning: 1) Godkendt.

2) Drøftet. Udvalget vedtog følgende formulering af mål for Københavns Kommunes Integrationspolitik:

"Blandt kommunens borgere er repræsenteret forskellige etniske grupper, og kulturer og livsopfattelser.

Derfor findes en mangfoldighed af ressourcer og muligheder, som kan bidrage til udviklingen af det københavnske samfund.

Københavns Kommune arbejder for, at flygtninge og etniske minoriteter føler sig velkomne og respekterede som ligeværdige medborgere.

Det er Københavns Kommunes opgave at bidrage til, at de etniske mindretal bliver selvforsørgende, aktive og handlingskompetente borgere, som tager et medansvar for Københavns udvikling.

Københavns Kommunes integrationspolitik retter sig mod alle borgere, som på grund af deres etniske baggrund har særlige behov.

Københavns Kommune vil arbejde på en tilpasning af sine serviceydelser således, at der også tages hensyn til flygtninge og indvandreres særlige forudsætninger og behov.

Københavns Kommune vil som arbejdsgiver sikre, at andelen af ansatte fra etniske mindretal bringes i overensstemmelse med befolkningens sammensætning.

Integration er en livslang proces, som kræver gensidig forståelse og en åben dialog mellem alle parter."

3) Drøftet. Udvalget vedtog følgende formuleringer af indsatsområder i budgetåret 2001:

  1. "Børns liv og fremtid". Der arbejdes bl.a. med daginstitutioner, skoler, biblioteker, fritidstilbud, foreninger, boligområder samt andre relevante tilbud set fra børnehøjde.
  2. "Beskæftigelse". Der arbejdes bl.a. med overledighed, selvforsørgelse, etnisk ligestilling, personalepolitik, flaskehalsproblemer, uddannelse, virksomhedsstøtte, iværksættere etc, i relation til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
  3. "Kommunikation". Der arbejdes med sprogpolitik, medievalg og fælles regler for tolkebistand etc.
  4. "Hvordan støttes det frivillige og foreningsbaserede engagement i integrationsarbejdet?" Der arbejdes med folkeoplysningen (foreninger, enkeltarrangementer, aftenskoler etc.), socialt arbejde, støtte af netværk i f.eks. boligområder etc.

Integrationsudvalget ser gerne, at det boligsociale område, ældres vilkår og sårbare grupper, f.eks. sindslidende og udviklingshæmmede, indgår i de kommende indsatsområder. I januar 2001 forventer udvalget at melde de nye indsatsområder ud.

 

Behandling: Overordnet målsætning og indsatsområder sendes til høring hos eksterne interessenter, Integrationsrådet, ældreråd, bydelsråd og ungdomsborgerrepræsentation med høringsfrist 29. marts 2000. Sagen behandles herefter på fællesmødet mellem Integrationsrådet og Integrationsudvalget den 30. marts 2000. Ved Integrationsudvalgets møde den 5. april 2000 behandles endelig formulering og indstilling til Økonomiudvalget.

 

RESUME

Det Rådgivende Integrationsudvalg har til opgave at udarbejde et udkast til overordnet integrationspolitik for Københavns Kommune til Økonomiudvalget.

En debatoplæg, udarbejdet af projektgruppe nedsat på embedsmandsniveau, blev i november 1999 sendt til høring i de politiske partier.

Økonomiforvaltningen indstiller nu, at projektgruppens plan for det videre arbejde med Integrationspolitikken godkendes, således at Det Rådgivende Integrationsudvalg kan afgive indstilling til Økonomiudvalget medio april 2000. For at kunne arbejde frem mod denne deadline er det tillige nødvendigt, at Det Rådgivende Integrationsudvalg drøfter de overordnede mål samt de kommende indsatsområder for integrationspolitikken, ligesom den offentlige debat og høringsfase må igangsættes hurtigst muligt..

 

Til top