Mødedato: 19.12.2003, kl. 08:15

Høringssvar vedr. integrationsindsats i "Byudvikling i partnerskab"

Høringssvar vedr. integrationsindsats i "Byudvikling i partnerskab"

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde fredag den 19. december 2003

 

Fraværende med afbud:

 

Johannes Nymark (A)                             Pia Allerslev (V)

 

Carl Christian Ebbesen (O )                   Tanwir Ahmad (B)

 

Hamid El Mousti (A)

 

Fraværende i øvrigt:

 

Kim Christensen (A)

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Høringssvar vedr. integrationsindsats i "Byudvikling i partnerskab"

 

IU  94/2003  J.nr. IU 37/2003

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det vedlagte høringssvar afgives til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. december 2003

C stillede ændringsforslag om, at høringssvarets 3. afsnit ændres således, at det i stedet lyder

"Det rådgivende Integrationsudvalg er af den opfattelse, at projektet vil styrke udviklingen for at indgå i sociale fællesskaber og netværk på tværs af etniske forskelle. Deltagelse i sociale fællesskaber og netværk er med til at fastholde unge i uddannelse og letter tilgangen til arbejdsmarkedet."

 

Ændringsforslaget blev godkendt.

 

Den således ændrede indstilling blev derefter godkendt.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 10. december 2003 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om, at tidligere afsatte midler til integrationsindsatsen i "Byudvikling i Partnerskaber" anvendes til ansættelse af en integrationsmedarbejder.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 10. december 2003 at sende sagen til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.


 


Til top