Mødedato: 19.12.2003, kl. 08:15

Høringssvar vedr. uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune

Høringssvar vedr. uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde fredag den 19. december 2003

 

Fraværende med afbud:

 

Johannes Nymark (A)                             Pia Allerslev (V)

 

Carl Christian Ebbesen (O )                   Tanwir Ahmad (B)

 

Hamid El Mousti (A)

 

Fraværende i øvrigt:

 

Kim Christensen (A)

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Høringssvar vedr. uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune

 

IU  86/2003  J.nr. IU 35/2003

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det vedlagte høringssvar afgives til Økonomiforvaltningens 10. kontor.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. december 2003

Godkendt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt arbejdsmarkedets parter har indledt et samarbejde om unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Formålet med samarbejdet er at styrke unge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Der er som led i samarbejdet udarbejdet en redegørelse, der indeholder to overordnede målsætninger og forslag til iværksættelse af seks initiativer inden for en ramme på 9 millioner kr..

 

Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en fællesindstilling, der er sendt til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det rådgivende Integrationsudvalg kan tilslutte sig Økonomiforvaltningens, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.


 


Til top