Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 19. oktober 2004
Fraværende med afbud:
Pia Allerslev (V)
Fraværende i øvrigt:
Johannes Nymark (A)
mødte kl. 17.35 under punkt 1 og forlod mødet kl. 18.30 under punkt 2.
Mogens Lønborg (C)
mødte kl. 17.45 under punkt 1.
Heidi Wang (V) mødte
kl. 17.50 under punkt 1.
Sager til beslutning
2. Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
IU 78/2004 J.nr. IU 32/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at Det rådgivende Integrationsudvalg på sit ordinære møde den 19. oktober 2004 beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. oktober 2004
Godkendt med bemærkning om, at følgende afsnit skal medtages i udvalgets høringssvar:
"Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opfordres til at afklare om grønlændere som national etnisk minoritet skal have plads i rådet."
"Familie- og Arbejdsforvaltningen opfordres endvidere til at komme med løsningsforslag til problematikken omkring adoptivbørns modtagelse af valgkort."
"Familie- og Arbejdsforvaltningen opfordres til at tage stilling til, om valget skal aflyses ved manglende interesse for at opstille til valget."
"Det rådgivende Integrationsudvalg anbefaler, at der i forhold til de igangværende politiske drøftelser om strukturændringer i Københavns Kommune fastsættes en dato for, hvornår det direkte valg til Integrationsrådet senest skal være besluttet, hvis det skal være realistisk at gennemføre valget i sin foreliggende form."
C tog forbehold og afgav følgende protokolbemærkning
"C er fortsat imod at foretage et direkte valg til Integrationsrådet. Integrationsrådet bør omdannes til et kooperativt organ med repræsentanter fra alle relevante aktører herunder medlemmer af Borgerrepræsentationen og med et uafhængigt formandskab bestående af 3 integrationsvismænd med forskningsmæssig baggrund, der udarbejder årlige rapporter om integrationsprocessen."
Ø afgav følgende protokolbemærkning:
"Det er Enhedslistens opfattelse, at organisationsrepræsentanterne kun skal have observatørstatus, da man ikke skal ligestille disse med folkevalgte."
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede på sit møde den 11. april 2002, at der skal afholdes direkte valg
til Integrationsrådet i forbindelse med kommunalvalget i 2005. I den
forbindelse blev det pålagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at
udarbejde en redegørelse for, hvordan valget skal afvikles.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler i relation til afholdelse af direkte
valg til Integrationsrådet i 2005, at det er muligt at stemme til det direkte
valg på 15 afstemningssteder på byens lokalcentre samt at der er mulighed for
elektronisk at afgive sin stemme – telefonisk og på internettet - samt at
brevstemme ca. én måned forud for valgdatoen.
I sin
indstilling kommer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen endvidere med en
række anbefalinger til kriterier for opnåelse af stemmeberettigelse, valgbare
kandidater, afvikling af valget, antal og sammensætning af det fremtidige råd
og gennemførelse af en informationskampagne.
Det
rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet drøftede på et seminar den
13. september 2004 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens oplæg til direkte
valg til Integrationsrådet i 2005.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling er efterfølgende blevet sendt til
høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori Økonomiforvaltningen anbefaler Det rådgivende Integrationsudvalg at tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling med de bemærkninger, der fremgår af udkast til høringssvar.