Høring vedr. ansøgning om midler til projekt "Job Basar"
Høring vedr. ansøgning om midler til projekt "Job Basar"
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 19. oktober 2004
Sager til beslutning
4. Høring vedr. ansøgning om midler til projekt "Job Basar"
IU 74/2004 J.nr. IU 31/2004
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller
til Det rådgivende Integration
sudvalg,
at Det rådgivende Integrationsudvalg på sit ordinære møde den 19. oktober 2004 beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
RESUME
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har sendt dets indstilling til Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget om ikke at imødekomme ansøgning om midler til projekt
"Job Basar" til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori Økonomiforvaltningen anbefaler Det rådgivende Integrationsudvalg at tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.
SAGSBESKRIVELSE
Mohammad Mahdavipour har den 31. august 2004 ansøgt Københavns Kommune om finansiering af projektet "Job Basar".
Job Basar er et web-baseret jobsøgningssystem. Det fremgår af ansøgningen, at målet med Job Basar er at "tilvejebringe en bedre beskrivelse af etniske kompetencer og profiler på arbejdsmarkedet i Danmark og dermed forbedre virksomhedernes mulighed for med succes at ansætte og integrere kvalificerede nydanskere på alle arbejdsmarkedets niveauer på lige fod med danske ansøgere."
Det samlede budget er på kr. 281.700,-, som der ansøges Københavns Kommune om.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget ikke imødekommer ansøgningen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen begrunder dets indstilling med, at etablering af Job Basar ikke vil styrke beskæftigelses- og integrationsindsatsen. Denne vurdering baseres på følgende forhold:
·
Kommunen
er i dag lovgivningsmæssigt forpligtet til at sikre, at alle arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere registrerer deres CV i AF's jobbank.
·
Der
eksisterer i dag et betydeligt antal online jobbanker, som har opbygget et
stort antal brugere, herunder især AF's jobnet.
· Der er forsøgt etableret andre online jobbanker rettet specielt mod etniske minoriteter. Foreningen Nydansker og Institut for Menneskerettigheder har for eksempel etableret www.omarjob.dk og www.jobsamtalen.dk.
Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar
Økonomiforvaltningen kan tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens begrundelse for ikke at imødekomme Mohammad Mahdavipours ansøgning.
Økonomiforvaltningen anbefaler på den baggrund Det rådgivende Integrationsudvalg at tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.
ØKONOMI
Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.
HØRING
--
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
--
BILAG
Bilag 1: Høringsskrivelse af 30. september 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Bilag 2: Udkast til høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
/