Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra fællesmøde med Integrationsrådet tirsdag den 19. oktober 2004
Fraværende med afbud:
Pia Allerslev (V)
Thor Buch Grønlykke (A)
Anna Saakwa (A)
Udvalget var således ikke beslutningsdygtigt.
Fraværende i øvrigt:
Sager til beslutning
4. Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet i 2005
IU 83/2004 J.nr. IU 34/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at Det rådgivende Integrationsudvalg på fællesmødet med Integrationsrådet den 19. oktober 2004 drøfter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens oplæg til afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet i 2005.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 19. oktober 2004
Drøftet.
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede på sit møde den 11. april 2002, at der skal afholdes direkte valg
til Integrationsrådet i forbindelse med kommunalvalget i 2005. I den
forbindelse blev det pålagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at
udarbejde en redegørelse for, hvordan valget skal afvikles.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler i relation til afholdelse af direkte
valg til Integrationsrådet i 2005, at det er muligt at stemme til det direkte
valg på 15 afstemningssteder på byens lokalcentre samt at der er mulighed for
elektronisk at afgive sin stemme – telefonisk og på internettet - samt at
brevstemme ca. én måned forud for valgdatoen.
I sin
indstilling kommer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen endvidere med en
række anbefalinger til kriterier for opnåelse af stemmeberettigelse, valgbare
kandidater, afvikling af valget, antal og sammensætning af det fremtidige råd
og gennemførelse af en informationskampagne.
Det
rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet drøftede på et seminar den
13. september 2004 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens oplæg til direkte
valg til Integrationsrådet i 2005.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling er efterfølgende blevet sendt til
høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at Integrationsudvalget og Integrationsrådet fortsætter drøftelserne fra seminaret som led i behandlingen af høringssvarene.