Mødedato: 19.04.2004, kl. 08:15

Høring vedr. forslag til "Målsætninger for gymnasier og hf-kurser i København"

Høring vedr. forslag til "Målsætninger for gymnasier og hf-kurser i København"

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 19. april 2004

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Høring vedr. forslag til "Målsætninger for gymnasier og hf-kurser i København"

 

IU  33/2004  J.nr. IU 13/2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det vedlagte høringssvar afgives til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

RESUME

Det rådgivende Integrationsudvalg er blevet bedt om at afgive en udtalelse om Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til "Målsætninger for gymnasier og hf-kurser i København".

 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.


SAGSBESKRIVELSE

Forslaget til "Målsætninger for gymnasier og hf kurser i København" er en revision af eksisterende "Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser 2001-2003".

 

Det fremgår af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling at de reviderede målsætninger er udarbejdet med henblik på ikrafttræden den 1. august 2004.

 

Det foreliggende forslag er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltning og relevante interessenter på gymnasie- og hf-området. En ad hoc arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for elever/kursister, forældre-, rektorer lærere og forvaltningen har i en fælles dialog gennemarbejdet forslaget til målsætningerne.

 

En række eksisterende udvalg med repræsentanter for skolerne har i øvrigt været inddraget i processen og givet bidrag til forslaget

 

Det fremgår af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling at:

 

"Målsætningerne forventes efterfølgende at blive fulgt op af konkrete, mere kortsigtede indsatsområder med handle- og evalueringsplaner. Vedtagelse af de langsigtede målsætninger med de efterfølgende tidsafgrænsede indsatsområder indebærer således - i modsætning til tidligere – at der bliver to faser. Denne justering er sket med henblik på gøre målsætningsprocessen og arbejdet med indsatsområder mere dynamisk og gennemskuelig og med henblik på at etablere ensartede procedurer for  skoler og institutioner herunder gymnasier og hf-kurser."

 

Forslagets afsnit 6.3 vedrører målsætninger for det interkulturelle og internationale møde i de københavnske gymnasier og hf-kurser.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag til "Målsætninger for gymnasier og hf-kurser i København".

 

ØKONOMI

Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

HØRING

--

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

--

 

BILAG

Bilag 1: Høringsskrivelse af 1. marts 2004 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Bilag 2: Udkast til høringssvar.

 

 

 

Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming Dubgaard Hansen

 


 


Til top