Høring vedr. forslag til "Boligpolitik for ældre i København"
Høring vedr. forslag til "Boligpolitik for ældre i København"
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 19. april 2004
Sager til beslutning
3. Høring vedr. forslag til "Boligpolitik for ældre i København"
IU 31/2004 J.nr. IU 15/2004
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at det vedlagte høringssvar afgives til Sundhedsforvaltningen.
RESUME
Det rådgivende Integrationsudvalg er blevet bedt om at afgive en udtalelse om Sundhedsforvaltningens forslag til en "Boligpolitik for ældre i København".
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.
SAGSBESKRIVELSE
Sundhedsudvalget
besluttede på sit møde den 26. februar 2004 at sende forslag til "Boligpolitik
for ældre" i høring.
Høringsfristen
var fastsat til den 26. marts 2004 og Sundhedsudvalget godkendte forslaget på
sit møde den 15. april 2004.
Forslaget
skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvorfor det stadig
er relevant at sende et høringssvar til Sundhedsforvaltningen, således at høringssvaret
kan indgå i den videre politiske behandling.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig anbefalingerne
i kapitel 7.3 vedrørende etniske ældre i forslaget til "Boligpolitik for ældre"
og sender vedlagte høringssvar til Sundhedsforvaltningen.
Forslaget
til "Boligpolitik for ældre" består af syv kapitler, der hver afsluttes med en
række anbefalinger. Kapitel 7.3 vedrører etniske ældre.
I januar 2002 var der i Københavns Kommune 3820
indbyggere på 60 år og derover med oprindelsesland uden for Danmark, Norden, EU
og Nordamerika.
Anbefalingerne i afsnit 7.3 er til dels baseret på en miniundersøgelse fra 2003 af hvordan mænd og kvinder fra Pakistan, Iran, Marokko, Tyrkiet og Bosnien foretrækker at bo som gamle, både hvis de er selvhjulpne, og hvis de ikke kan klare sig selv.
Det fremgår af afsnit 7.3.1, at hovedkonklusionerne i miniundersøgelsen er at:
"Undersøgelsen viser, at de fleste udtrykker tilfredshed med deres nuværende bolig i København. Skulle de komme i en situation, hvor de får behov for hjælp, er billedet straks mere blandet. Nogle forventer, at deres børn eller andre familiemedlemmer påtager sig plejen, hvorfor de ikke umiddelbart har nogen formulerede ønsker til kommunen med hen syn til ældreboliger og plejehjem. Derimod er det et stærkt ønske at få mulighed for at bo i større lejligheder med plads til flere generationer. Blandt de ældre, der ikke har forventninger til børn og familie, er ældreboliger, bofællesskaber og plejeboliger relevante tilbud afhængig af ens situation.
Uanset de meget forskellige udgangspunkter for de forskellige etniske ældre er de konkrete udsagn om plejehjem og bofællesskaber stort set ens for alle. Alle frygter en alderdom på plejehjem, hvor ingen taler samme sprog som en selv, hvor der bliver spist anderledes kost, og hvor man føler sig ensom og forladt.
En afgørende faktor for følelsen af tryghed og muligheden for at imødekomme praktiske behov er, at plejepersonalet er tosproget. Mange ældre taler ikke eller kun et begrænset, dansk. Desuden er det et centralt ønske at bo sammen med andre, der taler samme sprog som en selv. Endvidere er det vigtigt for alle, at kosten er kendt, og at der tages religiøse hensyn.
Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort behov
for informationer om kommunens tilbud på ældreområdet, og at denne information
helst skal gives mundtligt, der hvor de ældre kommer i ældreklubber,
foreninger, kulturcentre, moskeer mv."
Sundhedsforvaltningen
har på den baggrund i kapitel 7.3 i forslaget om "Boligpolitik for ældre"
opstillet følgende anbefalinger:
"Det anbefales, at der sættes ind med information om kommunens tilbud på ældreområdet. Informationen kan formidles gennem dialogmøder i ældreklubber, foreninger, kulturcentre, moskeer mv., hvor de etniske ældre mødes.
Det anses ikke for relevant at etablere særlige plejehjem for etniske minoriteter, da antallet af etniske ældre, der opfylder kriterierne for en plejebolig, fortsat forventes at være begrænset i de kommende år.
Det er vurderingen, at indførelsen af mindre enheder på de eksisterende plejehjem vil gøre det muligt at tilgodese ældre etniske minoriteters behov.
Det anbefales, at
kommunens tilbud er så fleksible, at der er mulighed for at tilgodese de
etniske borgeres individuelle ønsker i forhold til sprogfællesskaber og kost og
religion.
Det anbefales, at
der på de mindre enheder, hvor der bor ældre etniske minoriteter an sættes
tosproget plejepersonale.
Det anbefales, at
der i forbindelse med ældre etniske minoriteters visitation til plejeboliger
tages hensyn til deres ønske om at bo sammen med andre, der taler samme sprog
som en selv."
ØKONOMI
Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.
HØRING
--
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Indstil lingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
--
BILAG
Bilag 1: Høringsskrivelse af 1. marts 2004 fra Sundhedsforvaltningen.
Bilag 2: Forslag til "Boligpolitik for ældre i København"
Bilag 3: Undersøgelsen "Ønsker til boligen blandt ældre etniske minoriteter"
Bilag 4: Udkast til høringssvar.
Erik Jacobsen
/Flemming Dubgaard Hansen