Visioner og ønsker til et klageorgan for etniske minoriteter (IU 25/2002)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 16. september 2002

1. Visioner og ønsker til et klageorgan for etniske minoriteter (IU 25/2002)

IU 71/2002 J.nr. IU 25/2002

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg

at udvalget oversender den som bilag 1 optrykte udtalelse til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med henblik på, at Integrationsudvalgets visioner og ønsker for et klageorgan for etniske minoriteter indgår i udvalgets overvejelser om etablering af en uafhængig klagefunktion.

Det Rådgivende Integrationsudvalg har på tidligere møder arbejdet med visioner og ønsker for en klageadgang for etniske minoriteter, som skal afleveres til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling og indgå i udvalgets overvejelser om etablering af en uafhængig klagefunktion.

I forlængelse af udvalgets beslutninger i mødet den 28. juni 2002 har den af Integrationsudvalget nedsatte arbejdsgruppe, udarbejdet et oplæg til visioner og ønsker for et klageorgan, der ikke kun henvender sig til etniske minoriteter, men fokuserer på diskrimination i bred forstand.

Økonomiforvaltningen har i indstillingen redegjort for forvaltningens bemærkninger til oplægget og indstiller at udvalget på baggrund heraf oversender den som bilag 1 optrykte udtalelse til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med henblik på, at Integrationsudvalgets visioner og ønsker til et klageorgan for etniske minoriteter m.v. indgår i dette udvalgs videre overvejelser om etablering af en uafhængig klagefunktion.

Borgerrepræsentationen vedtog med budgettet for 2002 to hensigtserklæringer, H 15 og H 17, hvorefter der skal oprettes henholdsvis en uafhængig klagefunktion og en klageadgang for etniske minoriteter.

Borgerrepræsentationen har den 6. december 2001 i sagen BR 631/01 besluttet, at hensigtserklæring H 15 skal behandles i et særligt § 17, stk. 4-udvalg, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Hensigtserklæring H 17 skal behandles i Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Det Rådgivende Integrationsudvalg besluttede på den baggrund på mødet den 27. maj 2002 (IU 23/2002), at nedsætte en arbejdsgruppe, jf. bilag 3, som udarbejder et oplæg til brug for den videre drøftelse af visioner og ønsker for indholdet af et klageorgan for etniske minoriteter.

Det Rådgivende Integrationsudvalg besluttede med udgangspunkt i arbejdsgruppens oplæg på sit møde den 28. juni 2002 (IU 22-A/2002), at der skal arbejdes videre med en model for et klageorgan, der ikke kun henvender sig til etniske minoriteter, men fokuserer bredt på diskrimination. Klageorganet skal således efter udvalgets foreløbige beslutning, kunne behandle klager over kommunal sagsbehandling af diskriminerende karakter, herunder køn, alder, seksualitet etc.

Ved behandlingen af sagen IU 22-A/2002 blev den nedsatte arbejdsgruppe bedt om, at afklare grænseflader i forhold til andre institutioner, organisationer og kommunale instanser samt kommunens lovmæssige kompetencer. Desuden skulle de økonomiske aspekter afklares.

Udvalget lagde desuden vægt på, at klageorganet skal være selvstændigt i forhold til det generelle klageorgan i Københavns Kommune, idet det her omhandlende klageorgan alene skal beskæftige sig med diskriminationsklager.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at Det Rådgivende Integrationsudvalg oversender følgende visioner og ønsker for et klageorgan til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling:

"Det Rådgivende Integrationsudvalg ønsker, at der oprettes et klageorgan, der ikke er begrænset til at behandle klager, der omhandler etniske minoriteter, men derimod diskrimination i bred forstand. Klageorganet skal således kunne behandle sager, hvor f.eks. alder, køn, religion, seksualitet, handicap og etnisk oprindelse har givet anledning til en konflikt.

Det er Integrationsudvalgets opfattelse, at denne klageadgang skal være uafhængig i forhold til det generelle klageorgan - men det er desuden vigtigt, at klageorganet i videst muligt omfang også er uafhængig af de stående udvalg og forvaltningerne.

Det Rådgivende Integrationsudvalg foreslår derfor, at man kan overveje at oprette klageorganet som en kontraktstyret enhed, såfremt dette er praktisk og juridisk muligt.

Det Rådgivende Integrationsudvalg ønsker også, at mægling skal indgå som en væsentlig del af klageorganets handlemuligheder, da Integrationsudvalget antager, at denne fremgangsmåde kan bidrage til en bedre løsning for de involverede parter.

Det Rådgivende Integrationsudvalg ønsker desuden, at klageorganet udover klagesagsbehandlingen skal have en slusefunktion eller informationsskranke, der sørger for at klageren henvises til rette myndighed. Slusefunktionen skal afgøre, om klagen overhovedet vedrører diskrimination, og dermed ligger indenfor klageorganets kompetence. Herefter skal slusefunktionen vurdere, om klagen skal henvises til mere relevant instans. Slusefunktionen skal desuden yde vejledning f.eks. klagevejledning i forhold til rette kommunale myndighed, såfremt klagen henhører hertil etc. Som en del af dette arbejde, er det vigtigt, at der under klageorganet oprettes kontaktfora, hvor de relevante interessenter kan deltage. Dette vil i høj grad styrke både samarbejdet med disse organer, men vil yderligere styrke kompetencerne hos klageorganets medarbejdere.

I klageorganet bør der være en mulighed for at etablere efteruddannelsesforløb for medarbejdere i Københavns Kommune. Kommunens øvrige medarbejdere skal desuden have mulighed for at kunne søge råd og vejledning omkring overvejelser og usikkerhed ved løsningen af konkrete sager og problemstillinger.

Klageorganet skal også have en rapporteringsfunktion, f.eks. ved, at der årligt afgives en "diskriminationsstatus" baseret på de sager organet har behandlet. Det er afgørende, at der i organet er en erfaringsopsamling, således at dette kan være en del af det generelle arbejde med myter og fordomme overfor forskellige minoritetsgrupper."

Med udgangspunkt i Økonomiforvaltningens vedlagte notat, (bilag 2), "Den formelle ramme", kan klageorganets (H 17) kompetence afgrænses således:

Klageorganet kan:

• kun behandle sager indenfor Københavns Kommunes sagområde
• beskæftige sig med klagesager over sagsbehandlingen, personalets optræden og den faktiske forvaltningsvirksomhed, hvor der ikke er mulighed for administrativ rekurs eller hvor klagefristen for at indbringe sagen for rekursmyndigheden er udløbet, forudsat at sagen ikke er indbragt for kommunaltilsynet, ombudsmanden eller de almindelige domstole
• fungere som sluse/henvisningsfunktion, også for så vidt gælder klager og henvendelser, der ikke vedrører Københavns Kommunes sagsområde
• yde almindelig vejledning (herunder også klagevejledning) om administrativ rekurs
• foretage mægling mellem borger og forvaltning
• alene behandle sager, der falder ind under ovenstående, og hvor baggrunden for klagen bunder i diskrimination

Klageorganet kan ikke:

• behandle nye sager, som ikke tidligere er blevet færdigbehandlet af en kommunal myndighed
• træffe afgørelse om det materielle indhold i udvalgs- og forvaltningsafgørelser
• behandle sager, der kan indbringes til administrativ rekurs, eller sager, der er indbragt for kommunaltilsynet, ombudsmanden eller de almindelige domstole

Desuden vil klageorganet ikke have sanktionsmuligheder. Klageorganet skal dog kunne udtale kritik og komme med henstillinger.

Arbejdsgruppen har skønnet antallet af klager til ca. 500 årligt. Tallet er fremkommet på baggrund af antallet af sager hos lignende organer. Således har den svenske ordning "Ombudsmannen mot diskrimination" årligt ca. 600 sager. Sagerne er fra hele landet og omhandler alle forvaltningsmyndigheder, samt private samarbejdspartnere. Antallet for Københavns Kommune alene må derfor forventes at være noget lavere. I DRC har man i 2001 haft ca. 400 sager, der vedrørte diskrimination. Da det ikke er alle sager der vedrører kommunale myndigheder, vurderer arbejdsgruppen, at antallet for så vidt gælder klager fra de etniske minoriteter vil ligge et stykke herunder. Der vil imidlertid være en del sager, som omhandler andre minoritetsgrupper, og arbejdsgruppen vurderer derfor, at antallet af sager vil ligge på ca. 500 på årsbasis. Behandlingen af disse sager samt de øvrige funktioner, som o rganet skal varetage, vil skønsmæssigt kræve 5 årsværk svarende til 2,5 mio. kr. til lønsum. Herudover må der påregnes yderligere udgifter til etablering og drift. Det skal bemærkes at antallet af klagesager kan variere meget i opstartsfasen, ligesom der vil være et behov for at synliggøre organet, hvilket bl.a. kan ske gennem informationskampagner.

I henhold til sit kommissorium er Det Rådgivende Integrationsudvalg begrænset til at behandle sager vedrørende integration og kommunens etniske minoriteter. Hensigtserklæring H 17 omhandler oprettelse af et klageorgan for etniske minoriteter, og Det Rådgivende Integrationsudvalgs visioner og ønsker for et klageorgan bør under henvisning hertil ligge indenfor rammerne heraf.

Det bemærkes ligeledes, at der i statsligt regi arbejdes med implementeringen af EU-direktiver vedrørende ligebehandling. Direktiverne skal være implementeret i dansk ret senest 23. juli 2003. Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at etableringen af et klageorgan vedrørende diskrimination i bred forstand bør afvente resultatet af dette arbejde.

En kontraktstyret enhed kan ikke placeres uafhængigt af den kommunale forvaltning.

Organisationsformen, kontraktstyret enhed, kan normalt kun anvendes i relation til større kommunale driftsområder, herunder på områder, der på længere sigt forventes konkurrenceudsat. Disse forhold gør sig ikke gældende for en klagefunktion, der må forudsættes oprettet primært som bistand for Borgerrepræsentationen/ økonomiudvalget til overordnet at sikre en god kommunal sagsbehandling overfor kommunens borgere.

Den nødvendige uafhængighed må derfor sikres på anden vis. Forvaltningen vil i det videre arbejde fremkomme med forslag herom.

Kontraktstyreformen kan under henvisning til ovenstående ikke anbefales som organisationsform for et klageorgan.

Med hensyn til spørgsmålet om en selvstændig klagefunktion for etniske minoriteter eller for diskrimination i bred forstand, sideordnet med en generel klagefunktion for alle øvrige sagsområder, er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at dette ikke vil være i overensstemmelse med kommunens overordnede intentioner om, at københavnere skal kunne møde kommunen på en enkel og overskuelig måde. Hertil kommer, at det må forudses, at der kan opstå betydelige afgrænsningsproblemer de to klageorganer imellem i forbindelse med den daglige fordeling af indkomne klager.

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at det af arbejdsgruppen skønnede antal klager på 500 årligt er meget højt sat. Taget i betragtning, at der i hele Sverige på dette område, for alle typer af forvaltningsmyndigheder og alle typer af klager, er 600 klager årligt, er det Økonomiforvaltningens holdning, at det ikke er realistisk, at der alene i Københavns Kommune vil være 500 klager årligt vedr. sagsbehandling, men at dette tal vil være væsentligt lavere.

Til opgørelsen af de løbende udgifter bemærkes, at udgifterne til et klageorgan vil afhænge af den endelige organisering. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget herom.

På baggrund af ovenstående indstiller Økonomiforvaltningen til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget oversender den som bilag 1 vedlagte udtalelse til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling med Integrationsudvalgets visioner og ønsker for en klageadgang.

Den økonomiske konsekvens vil afhænge af den endelige organisering. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget herom.

Sagen sendes til høring i Integrationsrådet. Integrationsrådets bemærkninger vil efterfølgende blive oversendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-

ANDRE KONSEKVENSER
-

• Bilag 1: Udkast til Det Rådgivende Integrationsudvalgs udtalelse om visioner og ønsker for en klageadgang for etniske minoriteter.

• Bilag 2: Økonomiforvaltningens notat "Den formelle ramme" (Vedlagt sag DS 17/02, Vedtagelse af vision, mål og opgaver for en uafhængig klagefunktion, forelagt for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, den 17. juni 2002.)
• Bilag 3: Notat vedr. arbejdsgruppen vedr. et uafhængigt klageorgan for etniske minoriteter
• Bilag 4: Diskussionspapir fra arbejdsgruppens møde den 18. juni 2002
• Bilag 5: Dagsorden og referat fra møde i arbejdsgruppen den 14. august 2002
• Bilag 6: Arbejdsgruppens anbefalinger til visioner og ønsker for et klageorgan for etniske minoriteter m.m.
• Bilag 7: Høringssvar fra Integrationsrådet vedr. IU 22-A/2002

Erik Jacobsen