Mødedato: 15.03.2004, kl. 17:30

Høring om prioritering af indsatsområder 2004

Høring om prioritering af indsatsområder 2004

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 15. marts 2004

 

Fraværende med afbud:

 

Heidi Wang (V)                                      Mogens Lønborg (C)

 

Thor Buch Grønlykke (A)                      Manu Sareen (B)

 

Frank Hedegaard ( F)

 

Fraværende i øvrigt:

 

-

 

Carl Christian Ebbesen (O) mødte kl. 17.35 under punkt 1

 

Pia Allerslev (V) forlod mødet kl. 18.10 under punkt 5

 

 

 

Dagsorden:

På forslag fra formanden tilsluttede udvalget sig, at følgende sag blev optaget på dagsordenen:

IU 27/2003. Københavns Internationale Dag

 

Der var enighed om at indplacere sagen således:

IU 27/2003 blev behandlet som punkt 8

 

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Høring om prioritering af indsatsområder 2004

 

IU  14/2004  J.nr. IU 10/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det vedlagte høringssvar afgives til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 15. marts 2004

Godkendt med bemærkning om at følgende skal indgå i høringssvaret:

"Det rådgivende Integrationsudvalg anbefaler, at støtte til familieprojekter prioriteres ved uddeling af midlerne."

 

 

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstille, at følgende prioriteringsområder fastsættes for 2004-puljen vedrørende "Tilskud til integrationsfremmende tiltag":

 

-         Børne- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv

-         Boligsociale aktiviteter

-         Samfundsoplysende aktiviteter

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling med bemærkning om, at

 

-         prioriteringsområdet "Børne- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv" ændres til "Børne- og ungeaktiviteter",

 

-         samt at de foreslåede retningslinier uddybes således, at de tre prioriteringsområder direkte fremgår af retningslinierne, og at prioriteringsområderne for 2004 konkretiseres ved at beskrive den type af aktiviteter der ydes støtte til inden for hvert område.


 


Til top