Høring vedr. betaling for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 15. marts 2004

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Høring vedr. betaling for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

 

IU  13/2004  J.nr. IU 4/2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det vedlagte høringssvar afgives til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstillet, at deltagergebyret for selvforsørgende udlændinge m.fl., der henvises af Københavns Kommune til danskuddannelse, fastsættes til 500 kr. pr. modul..

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 4. februar 2004 at sende sagen til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet samt bestyrelserne for sprogcentrene.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund
Kommunerne har med den ny lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fået mulighed for at opkræve deltagergebyr for deltagelse i danskuddannelse fra selvforsørgende udlændinge m.fl., der ikke er omfattet af integrationsloven.

 

Formålet med danskuddannelsen er at: "bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere."[1]

 

Danskuddannelsesbekendtgørelsen beskriver de nærmere retningslinier for opkrævning af deltagergebyret.[2]

 

Gebyrets størrelse
Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommunerne kan fastlægge deltagergebyrernes størrelse inden for nogle maksimumgrænser, der afhænger af kursistens opholdsgrundlag. Maksimumgrænserne er fastsat til 500 kr., 1000 kr. og 5000 kr. Kommunerne er ikke forpligtet til at opkræve deltagergebyr for uddannelsen.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i sin indstilling beskrevet, hvilke kursister, der kan opkræves hvilket gebyr. Det fremgår således af indstillingen, at:

 

"1) Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, og udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, samt de forholdsvis få danske statsborgere, der hører til målgruppen for danskuddannelsesloven, må højst afkræves 500 kr. pr. modul. (En danskuddannelse er opdelt i 5-6 moduler). Det fælles for disse personer er ifølge Integrationsministeriet, at det drejer sig om personer, der har ophold i Danmark med et integrationsmæssigt sigte.

 

2) Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark må højst afkræves 1.000 kr. pr. modul, jf. dog 3). Det drejer sig ifølge Integrationsministeriet typisk om udlændinge med et ansættelsesforhold, au pair-status, udvekslingsstuderende, specialister, forskere, undervisere, praktikanter, missionærer m.v.

 

3) Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, må højst afkræves 5.000 kr. pr. modul.  Det kan ifølge Integrationsministeriet for eksempel dreje sig om udenlandske studerende, der deltager i et højskoleophold eller en uddannelse på en erhvervsskole mod brugerbetaling."

 

De ovenfor anførte grupper udgør knapt halvdelen af kursisterne på sprogcentrene i København, svarende til cirka 4300 personer i 2003.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens anbefaling

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutter, at der skal opkræves deltagergebyr, da forvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til lavere fravær og en højere gennemførelsesprocent.

 

Forvaltningen anbefaler, at deltagergebyret for alle de ovenfor beskrevne kursister fastsættes til 500 kr. pr. modul.

 

Begrundelsen for at fastsætte gebyret til 500 k r. for alle grupper er: "at betegnelsen 'selvforsørgende' i danskuddannelseslovgivningen kan være personer med beskedne indtægter, og at kommunen har interesse i, at borgerne lærer dansk."

 

Hvis det besluttes at indføre deltagerbetaling i Københavns Kommune, gælder retningslinierne for betaling af deltagerbetaling kun for personer henvist af kommunen selv.

 

Økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune

Integrationsministeriet har i april 2003 vurderet de kommunaløkonomiske konsekvenser af danskuddannelsesloven. I den forbindelse vurderede ministeriet, at deltagerbetalingen i 2004 ville give kommunerne indtægter på i alt 3,2 mio. kr. og besparelser på i alt 13,3 mio. kr.

 

Forventningen om besparelser bygger på en antagelse om, at indførelse af et deltagergebyr vil betyde en adfærdsændring således, at 20 % færre i målgruppen vil tilmelde sig danskundervisningen.

 

Et deltagergebyr på 500 kr. pr. modul vil give kommunen indtægter i 2004, der efter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens foreløbige skøn vil beløbe sig til mindst 1,6 mio. kr.

 

Forvaltningen forventer til gengæld ikke væsentlige besparelser som følge af indførelse af deltagergebyr.

 

Årsagen til dette er, at forvaltningen er af den opfattelse, at færre vil afholde sig at gå til danskundervisning, da deltagergebyret fastsættes til 500 kr. for alle selvforsørgende udlændinge.

 

Antallet af kursister har endvidere gennem en årrække været stigende i Københavns Kommune, trods forudsigelser om det modsatte. Der kan dog konstateres en tendens til stagnation i slutningen af 2003.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af forslaget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 4. februar 2004.

 

På mødet besluttede udvalget at sende sagen til høring i bestyrelserne for sprogcentrene, Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

A, F og Ø ønskede endvidere følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF mener, at der ikke skal opkræves et deltagergebyr for selvforsørgende udlændinge m.fl.'s deltagelse i danskundervisning. Vi er modstandere af særskatter på uddannelse, en del af deltagerne er mindrebemidlede, og generelt set skal der ikke være en økonomisk barriere eller undskyldning for ikke at tilegne sig sproget, når man er bosat i Danmark."

 

Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar

Flere undersøgelser har dokumenteret, at tilegnelse af det danske sprog har stor betydning for indvandreres integration i det danske samfund. Gode dansk-sprogkundskaber vil således forbedre indvandreres muligheder for at komme i beskæftigelse og øge indvandrernes sociale og kulturelle kontakt til det danske samfund.

 

Danskuddannelsen for voksne udlændinge har afgørende betydning for indvandreres tilegnelse af det danske sprog og dermed for deres integration i samfundet.

 

Det fremgår af Integrationsministeriets beregninger af de kommunaløkonomiske konsekvenser fra april 2003, at ministeriet antager, at 20 % færre i målgruppen vil tilmelde sig danskundervisningen.

 

Forslaget om deltagerbetaling vil dermed skabe en barriere for målgruppens tilegnelse af det danske sprog og dermed for de berørte udlændinges integration i det danske samfund.

 

Muligheden for at indføre deltagerbetaling har medført, at det statslige bloktilskud (DUT-midler) til Københavns Kommune er blevet beskåret med 1,6 millioner kr. Det fremgår af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling, at deltagerbetaling på 500 kr. vil resultere i indtægter på mindst 1,6 millioner kr. Indførelse af deltagerbetaling vil således i hvert fald være udgiftsneutral for Københavns Kommune.

 

Hvis Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutter ikke at indføre deltagerbetaling vil det derfor medføre en udgift for Københavns Kommune på 1,6 millioner kr.

 

Da der ikke er anvist kassemæssig dækning for de 1,6 millioner kr., anbefaler Økonomiforvaltningen på den baggrund, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling om at indføre deltagerbetaling.

 

ØKONOMI

Det er forudsat, at aktiviteten afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget.

 

Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

HØRING

--

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

--

 

BILAG

Bilag 1: Høringsskrivelse af 9. februar 2004 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Bilag 2: Udkast til høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming Dubgaard Hansen