Høring vedr. mål for Folkesundhed Københavns arbejde i 2006
Høring vedr. mål for Folkesundhed Københavns arbejde i 2006
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra skriftlig votering tirsdag den 14. juni 2005
Åbne punkter
1. Høring vedr. mål for Folkesundhed Københavns arbejde i 2006
IU 9/2005 J.nr. IU 18/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg
at Det rådgivende Integrationsudvalg beslutter at afgive vedlagte udkast til høringssvar til Sundhedsforvaltningen.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 14. juni 2005
Godkendt
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 21. april 2005 at sende målene for Folkesundhed Københavns arbejde i 2006 i høring.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg i høringssvaret noterer sig, at målene er en videreførelse af 2005-målene, og at udvalget derfor ingen bemærkninger har til de opstillede mål, se vedlagte udkast.