Høring vedrørende Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune (IU 18/02) (eftersendes)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde tirsdag den 14. maj 2002

1. Høring vedrørende Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune (IU 18/02) (eftersendes)

IU 34/2002 J.nr. IU 18/02

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det under sagsfremstillingen foreslåede høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsudvalget afgives.

Undervisningsministeren har den 28. februar 2002 fremsat lovforslag l42 om en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder, bortset fra børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Island. Ophævelsen har i givet fald virkning fra skoleåret 2002/2003.

I forbindelse med fremsættelsen er lovforslaget blevet sendt i høring hos bl.a. Københavns Kommune, som her har taget afstand fra lovforslagets afsnit vedrørende modersmålsundervisning.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i forbindelse med udvalgets behandling af sagen foreslået, at såfremt lovforslaget vedtages, skal Københavns Kommune fastholde tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune ud fra pædagogiske, integrationsmæssige og ligestillingsmæssige begrundelser samt for at sikre en overensstemmelse med tidligere vedtagne politikker: værdigrundlag, etnisk ligestilling, integrationspolitik, udviklingsplanen for tosprogede.

Sagen var sat på dagsordenen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 10. april 2002. Her blev der fremsat et ændringsforslag af Maibritt Mamsen: at der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisningen i Københavns Kommune.

Jakob Hougaard fremsatte forslag om, at sagen blev udsat. Sidstnævnte forslag blev vedtaget med 6 stemmer for og 4 stemmer imod. Sagen blev dermed udsat.

Sagen har været til behandling på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 24. april 2002, og her blev det besluttet at forvaltningen skulle fremlægge alternative indstillinger til tilbud om modersmålsundervisning i Københavns Kommune. Sagen blev herefter udsat til den 30. april 2002. Sagen blev behandlet på ekstraordinært møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 30. april 2002. På mødet den 30. april 2002 fremlagde Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forskellige alternativer til modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune. Det er disse alternativer, der nu er sendt til høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Økonomiforvaltningen har den 30. april modtaget forslag vedrørende "Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune" fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Sagen bliver behandlet hos Det rådgivende Integrationsudvalg på ekstraordinærtmøde den 14. maj 2002.

Fristen for besvarelse af høringen er fastsat til den 15. maj 2002 kl. 9.00.

Regeringen har den 28. februar 2002 fremsat lovforslag om en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede i den undervisningspligtige alder, bortset fra børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Island. Ophævelsen har i givet fald virkning fra skoleåret 2002/2003.

Forslaget har været sendt til høring i Københavns Kommune inden 1. behandling i Folketinget. Københavns Kommune har i sit høringssvar taget afstand fra lovforslaget afsnit vedrørende modersmålsundervisning ud fra pædagogiske, integrationsmæssige, ligestillingsmæssige og økonomisk begrundelser.

Som begrundelser for at bevare modersmålsundervisningen i Københavns Kommune peges der på:

Såvel nationalt som internationalt forskning er enig om, at et veludviklet modersmål er en styrke for det tosprogede barn i dets tilegnelse af skolens samlede sproglige og faglige indhold. De praktiske erfaringer fra evalueringen af Undervisningsministeriets 4-årige Integrationsprojekt (1994-1998) og evalueringen af Københavns Kommunes sproggruppeforsøg (1996-1999) bekræfter også dette.

I de sidste fire år er antallet af tosprogede elever i de etniske privatskoler i København steget med 45 %. Hvis modersmålsundervisningen i folkeskolen bortfalder, kan det frygtes, at endnu flere forældre vil vælge etniske privatskoler. Samtidig vil mange forældre til tosprogede børn opleve dette tiltag som et negativt integrationssignal. Det må derfor frygtes, at resultatet vil blive, at endnu flere børn vil blive isoleret fra det danske samfund i de etniske privatskoler.

Der skal også peges på, at modersmålslærerne udgør et vigtigt forbindelsesled mellem kommunen og de tosprogede forældre. Dette gør skolerne i stor udstrækning brug af ved etablering af etnisk råd, debataftener om opdragelsesspørgsmål etc.

Københavns Kommune har både i sit værdigrundlag og i sin integrationspolitik fokuseret på ligeværd, dialog og tillid. Det vil derfor være i overensstemmelse hermed, at alle tosprogede børn, uanset oprindelsesland, kan få samme tilbud.

Kommunen ville komme i en situation, hvor børn med fuldstændig ens forudsætninger og behov, gives forskellige muligheder afhængigt af forældrenes statsborgerskab.

Modersmålslærerne udgør vigtige identifikationsfigurer for de tosprogede elever på skolerne. En afskaffelse af modersmålsundervisningen vil umiddelbart indebære etbortfald af ca. 35 fuldtidsstillinger.

Borgerrepræsentationen vedtog den 17. maj 2001 "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever". Planen bygger på respekt og nyttiggørelse af børnenes modersmål og kulturelle baggrund.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår på den baggrund, at såfremt lovforslaget vedtages, at modersmålsundervisningen opretholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune med det formål for modersmålsundervisningen, som er fastsat af Undervisningsministeren efter folkeskoleloven:

Som alternativ til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling foreslås at der indføres forældrebetaling, årspris pr. barn 3.500 kr. incl. lærerløn, undervisningsmaterialer, tilsyn, administration mm.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vurderer dog, at denne ordning kun vil blive benyttet af et meget begrænset antal tosprogede forældre.

Konsekvensen kan blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes. Merudgiften for forældrene vil her være meget begrænset.

Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Jesper Christensen, Charlotte Wieth-Klitgaard Trine Schaltz og Tanwir Ahmad havde følgende forslag:

"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bedes fremlægge alternative indstillinger til tilbud om modersmålsundervisning i Københavns Kommune. Vi ønsker at få belyst følgende muligheder:

1. "Århus-modellen"

2. 1.- 4. klasse tilbud

Heidi Wang fremsatte forslag om, at man skulle rette henvendelse til ministeriet med henblik på overvejelser om nye fremmedsprog i folkeskolen og gymnasiet.

Sagen blev udsat.

Forvaltningens tredje at om at sende forslaget i høring med frist til den 15. maj 2002 kl. 9.00 blev vedtaget med 7 stemmer for og 2 stemmer imod. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C og O.

Her efter er sagen blevet sendt i høring hos Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

Økonomiforvaltninge har på baggrund af de af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opstillede alternativer udarbejdet et høringssvar.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg afgiver følgende høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:

"Det Rådgivende Integrationsudvalg mener overordnet, at Regeringens lovforslag om at ophæve kommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til tosprogede elever og den deraf følgende beskæring af bloktilskuddet er en dårlig idé, og kan på ingen måde være tilhænger heraf.

Bliver lovforlaget vedtaget – og dermed en realitet – mener Det Rådgivende Integrationsudvalg, at det er vigtigt at modersmålsundervisningen videreføres. Det er Integrationsudvalget's holdning, at modersmålsundervisning er et vigtigt redskab i integrationsarbejdet med børn i skolealderen.

Det Rådgivende Integrationsudvalg har fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen modtaget forskellige modeller for hvorledes modersmålsundervisningens fremtid kan se ud.

Overordnet set mener Det Rådgivende Integrationsudvalg, at modersmålsundervisningen bør videreføres i samme omfang, som det tilbydes nu, såfremt dette er muligt indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets nuværende budget. Er dette ikke muligt, mener Det Rådgivende Integrationsudvalg, at den af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opstillede alternative model nr. 3 er den mest hensigtsmæssige af de opstillede løsninger.

Alternativ model 1, hvorefter den ikke obligatoriske modersmålsundervisning helt afskaffes, kan Det Rådgivende Integrationsudvalg på ingen måde støtte. De konsekvenser, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen peger på anser udvalget som helt uacceptable og fuldstændig modsatrettede af Det Rådgivende Integrationsudvalg's generelle integrationspolitik.

Alternativ model 2, hvorefter der er fuld forældrebetaling for den ikke lovpligtige modersmålsundervisning, kan Det Rådgivende Integrationsudvalg heller ikke støtte. Også her peger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på nogle meget uheldige konsekvenser, som på ingen måde vil kunne gavne integrationen i Københavns Kommune.

Alternativ model 3, hvorefter modersmålsundervisningen videreføres med en delvis forældrebetaling for elever fra 4.–10. klassetrin, anser Det Rådgivende Integrationsudvalg som værende en fornuftig løsning. Her tilbydes der gratis modersmålsundervisning for elever fra 1.-3. klassetrin, mens der for interesserede familier med børn fra 4.-10. klassetrin tilbydes undervisning for 100 kr. om måneden i 10 måneder. På denne måde sikrer man, at alle børn i de første år af deres skoletid får gratis modersmålsundervisning, mens de ældre skoleelever for et relativt lavt beløb har mulighed for at fortsætte modersmålsundervisningen. Risikoen med denne løsning er imidlertid, at der ikke er tilstrækkelige pladser, idet der samlet vil være tale om 400-450 pladser.

Alternativ model 4, hvorefter modersmålsundervisningen tilbydes gratis til elever fra 1.-4. klassetrin, mener Det Rådgivende Integrationsudvalg ikke er nær så hensigtsmæssig som model 3, idet elever fra 5. klassetrin og opefter ikke længere har nogen mulighed for at modtage modersmålsundervisning. Det Rådgivende Integrationsudvalg mener generelt, at det er vigtigt, at børn igennem hele deres skoleforløb har mulighed for at modtage modersmålsundervisning, hvis de skønner at have et behov herfor.

Alternativ model 5, "Århus-modellen" hvorefter man anvender det beløb, som kommunen tidligere har brugt, dog uden statstilskuddet, på modersmålsundervisning. Denne model går ud på, at man – formentlig – vil visitere eleverne udfra en behovsvurdering. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen peger på en række forhold, som er betænkelige. Det Rådgivende Integrationsudvalg er enig med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i deres vurdering af denne model og mener også, at denne alternative løsning er uhensigtsmæssig.

Det er altså Det Rådgivende Integrationsudvalg's holdning, at den bedste løsning af problematikken omkring modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune vil være, hvis modersmålsundervisningen kan fortsætte som hidtil indenfor rammerne af Uddannelses- og Ungdomsudvalget's nuværende budget. Alternativt peger Det Rådgivende Integrationsudvalg på model nr. 3 "En begrænset københavnsk modersmålsundervisning med en delvis forældrebetaling for elever fra 4.-10. klassetrin"."

Der henvises til den i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets sagsfremstilling økonomiske redegørelse.

-

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-

ANDRE KONSEKVENSER
-

Erik Jacobsen