Mødedato: 13.03.2002, kl. 18:30

Studietur 2002.

Studietur 2002.

Det rådgivende Integrationsudvalg

Det rådgivende Integrationsudvalg

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. marts 2002

 

Sager til beslutning

2. Studietur 2002.

IU 18/2002 J.nr. IU 11/2002

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg,

at den primære tidsplan for studieturen, den 27-29. juni 2002, godkendes.

at den alternative tidsplan for studieturen, den 20-22. maj 2002, godkendes såfremt 1. at ikke kan godkendes.

RESUME

På mødet d. 1. februar 2002 blev der fremsat ønske om, at det nye Integrationsudvalg gerne ville på en kort studietur.

På mødet d. 22. februar 2002 blev det bestemt, at der til mødet d. 13. marts skulle udarbejdes forslag til datoer samt destination.

SAGSBESKRIVELSE

Det nuværende Integrationsudvalg tiltrådte pr. 1. januar 2002, og har i forbindelse men sin tiltrædelse udtrykt ønske om, at udvalget gerne vil på en kort studietur. Der var på udvalgets møde d. 22. februar enighed om, at studieturen skulle have et højt fagligt niveau, at turen skulle have en varighed af ca. 3 dage, og at den gerne måtte placeres i juni måned. Der var desuden enighed om, at Amsterdam og Rotterdam var oplagte emner, idet situationen på det integrationsmæssige område for tiden er interessant og af stor relevans for Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Den tidsmæssige placering af en studietur for et udvalg vil i sagens natur være problematisk, idet medlemmerne alle har travle kalendere, og der i alle måneder - undtagen juli – ligger andre udvalgsmøder. Økonomiforvaltningen har naturligvis forsøgt at placere studieturen på den baggrund forsøgt at placere studieturen på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, så den ikke falder sammen med møder i Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

Økonomiforvaltningen foreslår defor, at studieturen placeres i dagene den 27-29. juni 2002.

Udvalget har lagt op til at studieturen primært placeres i juni måned. Økonomiforvaltningen er opmærksom på at det foreslåede tidspunkt ligger i starten af folkeskolernes skoleferie. Det har ikke været muligt at finde en anden periode i juni, hvor det kunne lade sig gøre, idet studieturen i så fald ville falde sammen med enten møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller Grundlovsdag.

Alternativt kan studieturen lægges i dagene den 20-22. maj 2002.

Hertil gør Økonomiforvaltningen opmærksom på, at afrejsedagen er Pinsedag. Årsagen til at turen ikke i stedet bliver rykket en dag fremad er, at der er udvalgsmøde i både Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget onsdag den 22. maj. Hjemrejsen vil blive tilrettelagt således, at de medlemmer, der skal deltage i disse møder så vidt muligt kan nå hjem hertil.

Økonomiforvaltningen er opmærksom på, at såfremt den primære løsning vælges, er hjemrejsedagen en lørdag. Det vil derfor så vidt muligt blive valgt en flyrute, der er i København i løbet af eftermiddagen.

Det er Økonomiforvaltningens erfaring, at en studietur af denne varighed, til en destination lig Holland og for samme antal deltagere ligger i størrelsesordenen 250.000 kr. Det er en forudsætning for at Økonomiforvaltningen kan indstille til en godkendelse, at budgettet ligger indenfor disse rammer.

ØKONOMI

- de økonomiske konsekvenser forventes at ligge indenfor udvalgets egen budgetramme

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Erik Jacobsen

/Flemming D. Hansen

 

 

Til top