Mødedato: 11.08.2003, kl. 15:00

Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet

Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 11. august 2003

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Høring vedr. direkte valg til Integrationsrådet

 

IU  39/2003  J.nr. IU 21/2003

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at det under sagsfremstillingen foreslåede høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afgives.

 

 

RESUME

Der henvises til sagsfremstillingen.


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002 (BR 199/02) at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i foråret 2003 skulle fremlægge en redegørelse for direkte valg til Integrationsrådet. Denne redegørelse fremlægges nu, og er inden endelig forelæggelse for Borgerrepræsentationen blevet sendt til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg.

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg, at udvalget afgiver følgende udtalelse:

 

"Det rådgivende Integrationsudvalg kan tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling om tidsplan for planlægning og afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet.

Det rådgivende Integrationsudvalg har taget i betragtning, at en mere detaljeret redegørelse vil blive udarbejdet i foråret 2004, hvor de mere konkrete foranstaltninger vil blive nærmere beskrevet.

Det rådgivende Integrationsudvalg har den opfattelse, at et grundigt forarbejde, herunder især en politisk og teknisk afklaring af hvem, der kan deltage, er en nødvendig forudsætning for en ordentlig og succesfuld afholdelse af et direkte valg til Integrationsrådet. Desuden er det Integrationsudvalgets opfattelse, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bør være bevidste omkring nødvendigheden af en større indsats for at synliggøre og inddrage borgere med etnisk minoritetsbaggrund i et direkte valg til Integrationsrådet."

 

ØKONOMI

Høringssvaret medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

HØRING

--

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

--

 

BILAG

Bilag 1: Høringsskrivelse af 4. juni 2003 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

                      Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming D. Hansen

 


 


Til top