Høring vedr. ansøgning fra Heller Film om støtte til oplysningsfilm
Høring vedr. ansøgning fra Heller Film om støtte til oplysningsfilm
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra skriftlig votering mandag den 10. maj 2004
Sager til beslutning
1. Høring vedr. ansøgning fra Heller Film om støtte til oplysningsfilm
IU 40/2004 J.nr. IU 16/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at det vedlagte høringssvar afgives til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 10. maj 2004
Godkendt
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der gives afslag på en ansøgning om økonomisk støtte fra Heller Film til en oplysningsfilm om tvangsægteskabsproblematikken.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.