Høring vedr. mindstekrav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.
Høring vedr. mindstekrav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Skriftlig votering fredag den 9. maj 2003
Fraværende
Sager til beslutning
1. Høring vedr. mindstekrav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.
IU 28/2003 J.nr. IU 16/2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at det under sagsfremstillingen foreslåede høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsudvalget afgives.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 9. maj 2003
Indstillingen blev godkendt.
Per Bregengaard (Ø) havde følgende protokolbemærkning:
Den indledende del: "Det rådgivende Integrationsudvalg kan tilslutte sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning om mindstekrav til nye udbydere af undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl." kan jeg tilslutte mig og er enig i, men jeg kan ikke tilslutte mig den resterende del af høringssvaret."
RESUME
Det er pr. 1. januar 2003 blevet muligt at vælge andre udbydere end de eksisterende sprogcentre til at varetage opgaven omkring undervisning i dansk for voksne udlændinge m.fl.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har med udgangspunkt heri fastsat forskellige mindstekrav til eventuelle nye udbydere. Dette er nu sendt til høring i Det rådgivende Integrationsudvalg.