Mødedato: 09.03.2001, kl. 08:00

Revision af udvalgets forretningsorden

Revision af udvalgets forretningsorden

for mødet «MDAT» kl

Det rådgivende Integrationsudvalg

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 9. marts 2001

Fraværende med afbud: Marie Jeppesen, Martin Geertsen, Peter Skaarup, Jens Johansen

Fraværende uden afbud: Naser Khader

Udvalget besluttede, i henhold til KSL § 20, stk. 4, 1. pkt., at lade fuldmægtig Mette Wegener overvære mødet.

 

Sager til beslutning

2. Revision af udvalgets forretningsorden

IU 11/2001

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg,

at drøfte, hvorvidt udvalgets forretningsorden bør revideres

og i bekræftende fald

at pålægge Økonomiforvaltningen at udarbejde et konkret forslag til ny forretningsorden som forelægges i udvalgets førstkommende møde i andet halvår af 2001 med henblik på anbefaling til Borgerrepræsentationen.

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 9. marts 2001

  1. at:
  2. Drøftet.

  3. at:

På baggrund af den stedfundne drøftelse i Integrationsudvalget pålægges Økonomiforvaltningen at forelægge indstilling med udkast til ny forretningsorden i udvalgets førstkommende møde efter 1. januar 2002, forudsat at Borgerrepræsentationen i det konstituerende møde for den kommende valgperiode beslutter at nedsætte udvalget på ny.

Wallait Khan (V) ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Økonomiforvaltningen lægger op til en revision af forretningsordenen for Integrationsudvalget, men Borgerrepræsentationen burde hellere arbejde målrettet på at ændre den nuværende ordning, hvor der både er et Integrationsudvalg og et Integrationsråd. I Københavns Kommune bør der kun være ét integrationsforum i form af et Integrationsråd med politisk deltagelse. Dette vil være mindre bureaukratisk og vil samtidig sikre en bedre dialog mellem politikerne og repræsentanterne for de etniske minoriteter."

Behandling: -

 

RESUME

Da der er forløbet mere end halvandet år siden den oprindelige forretningsorden blev vedtaget og da der oprindeligt er truffet beslutning om revision efter et år, foreslår Økonomiforvaltningen, at Integrationsudvalget drøfter, hvorvidt der er punkter i forretningsordenen, som bør revideres. I den forbindelse har Økonomiforvaltningen angivet en række mulige justeringer, som det anbefales at overveje.

Såfremt Integrationsudvalgets drøftelse munder ud i, at en revision anses for påkrævet, foreslår Økonomiforvaltningen, at der til førstkommende møde i udvalget i andet halvår 2001 forelægges et konkret forslag til ordlyden af en revideret forretningsorden.

Ændringer i udvalgets forretningsorden skal vedtages af Borgerrepræsentationen.

 

Til top