Mødeplan for andet halvår 2001
Mødeplan for andet halvår 2001
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 9. marts 2001
Sager til beslutning
3. Mødeplan for andet halvår 2001
IU 8/2001INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg tiltræder forslaget til mødeplan for andet halvår 2001.
RESUME
Under hensyntagen til mødeplanerne for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen samt det forestående kommunalvalg, foreslår Økonomiforvaltningen, at Det Rådgivende Integrationsudvalg i andet halvår 2001 afholder to ordinære møder samt et fællesmøde med Integrationsrådet.
SAGSBESKRIVELSE
I det Rådgivende Integrationsudvalgs møde den 23. november 2000 blev mødeplanen for første halvår 2001 vedtaget.
Det blev samtidig besluttet, at der for så vidt angår mødeplanen for andet halvår 2001 skulle forelægges indstilling på udvalgets møde i marts måned 2001.
Under hensyntagen til mødeplanerne for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen foreslår Økonomiforvaltningen, at der i andet halvår 2001 fastlægges to ordinære møder for Det Rådgivende Integrationsudvalg og et fællesmøde mellem udvalget og Integrationsrådet:
Ordinært møde fredag den 31. august kl. 8.30 – 10.00
Fællesmøde med Integrationsrådet torsdag den 27. september kl. 19.00 - 22.00
Ordinært møde fredag den 26. oktober kl. 8.30 – 10.00
Da der er kommunalvalg tirsdag den 20. november 2001 anbefaler Økonomiforvaltningen, at der ikke på forhånd aftales møder umiddelbart op til og efter valget, men at udvalget i stedet behandler eventuelle sager ved et ekstraordinært møde eller skriftlig votering.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Mødeudgifter afholdes indenfor udvalgets samlede budgetramme.
HØRING
Sekretariatet for Integrationsrådet er hørt om datoen for fællesmødet og har ikke haft bemærkninger hertil.
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag A: Økonomiforvaltningens forslag til mødeplan for andet halvår 2001.
Erik Jacobsen
/ Flemming D. Hansen