Drøftelse af ideer og visioner til integrationspolitik med Integrationsrådet
Drøftelse af ideer og visioner til integrationspolitik med Integrationsrådet
Det rådgivende Integrationsudvalg
DAGSORDEN
for temamøde tirsdag den 7. december 1999
Sager til beslutning
1. Drøftelse af ideer og visioner til integrationspolitik med Integrationsrådet
IU 13/1999INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet i fællesskab drøfter ideer og visioner til Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik.
RESUME
På baggrund af forvaltningens baggrundsmateriale og Ole Hammers indlæg på mødet drøftes ideer og visioner til Københavns Kommunes overordnede integrationspolitik.
SAGSBESKRIVELSE
Det rådgivende integrationsudvalg besluttede i sit møde den 5. august 1999 at igangsætte arbejdet med et udkast til en overordnet integrationspolitik for Københavns Kommune (IU 5/99).
Som et led i arbejdet med integrationspolitikken afholdes fællesmøde mellem Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg den 7. december 1999, med henblik på at få drøftet ideer og visioner for det kommende arbejde med integrationspolitikken.
Ved mødet drøftes dels baggrundsmaterialet fra projektgruppen, dels et mundtligt oplæg fra Ole Hammer.