Mødedato: 05.12.2003, kl. 08:15

Københavns Internationale Dag

Københavns Internationale Dag

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 5. december 2003

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Københavns Internationale Dag

 

IU  84/2003  J.nr. IU 27/2003

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg

 

at Det rådgivende Integrationsudvalg udpeger to af udvalgets medlemmer til en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til afholdelse af arrangementet "Københavns Internationale Dag 2004.".

 

at Det rådgivende Integrationsudvalg drøfter, hvorledes arrangementet "Københavns Internationale Dag 2004" kan afvikles.

 

RESUME

Det rådgivende Integrationsudvalg skal på baggrund af beslutning truffet på udvalgets fællesmøde med Integrationsrådet den 24. november 2003 udpege to af udvalgets medlemmer til en arbejdsgruppe.

 

Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til afholdelse af arrangementet "Københavns Internationale Dag 2004".


SAGSBESKRIVELSE

Der var enighed om på Det rådgivende Integrationsudvalg s fællesmøde med Integrationsrådet den 24. november 2003 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 2 medlemmer fra henholdsvis Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet samt sekretæren for Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

Arbejdsgruppen skal udarbejde projektforslag til, hvordan arrangementet "Københavns Internationale Dag 2004" kan afvikles. Der skal udarbejdes forslag, der kan holdes inden for det nuværende budget, og forslag hvor der på budgettet bliver afsat ekstra midler.

 

Projektforslagene vil blive fremlagt på Det rådgivende Integrationsudvalgs fællesmøde med Integrationsrådet den 28. januar 2004. Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet skal på mødet den 28. januar 2004 på baggrund af projektforslagene beslutte om arrangementet skal afholdes i 2004, og i givet fald hvilket af arbejdsgruppens forslag udvalg og råd kan anbefale.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler på den baggrund, at Det rådgivende Integrationsudvalg udpeger to medlemmer til arbejdsgruppen, og at udvalget diskuterer mulige forslag til afvikling af arrangementet, som arbejdsgruppen kan arbejde videre med.

 

ØKONOMI

Indstillingen medfører ingen økonomiske konsekvenser for Det rådgivende Integrationsudvalg.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

---

 

HØRING

---

 

BILAG

---

 

 

Erik Jacobsen

                                                                 /Flemming Dubgaard Hansen

 


 


Til top