Orientering om integrationslovens implementering
Orientering om integrationslovens implementering
Det rådgivende Integrationsudvalg
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 5. april 2000
Fraværende med afbud: Peter Skaarup.
Fraværende i øvrigt: Wallait Khan.
Taner Yilmaz forlod mødet kl. 9.20 under behandlingen af punkt 2.
Til behandlingen af punkt 2 besluttede udvalget, i henhold til KSL § 20, stk. 4, 2. pkt, at tilkalde bibliotekschef Jan Østergaard Bertelsen (Kultur- og Fritidsforvaltningen) og områdechef Søren Hegnby (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) til at overvære forhandlingerne. Til behandlingen af punkter 1 – 3 besluttede udvalget at tilkalde kontorchef Peter Juul Andersen (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen), og til behandlingen af punkt 1 og 3 tilkaldte udvalget Vicedirektør Søren Stahl (Uddanelses- og Ungdomsforvaltningen).
Udvalget besluttede at behandle punkterne i følgende rækkefølge: punkt 1, punkt 3, punkt 2, punkt 4.
Sager til beslutning
3. Orientering om integrationslovens implementering
IU 30/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det Rådgivende Integrationsudvalg, at formandens redegørelse tages til efterretning.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 5. april 2000
Taget til efterretning.
RESUME
I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. februar 2000 fik udvalget en orientering om Revisionsdirektoratets rapport til Indenrigsministeriet om integrationslovens implementering i Københavns Kommune. Rapporten påpeger problemer med at leve op til integrationslovens krav i kommunens behandling af sager vedr. integrationsloven. Udvalget tog rapporten til efterretning.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af rapporten udarbejdet en handleplan for Modtageenheden m.v., som blev taget til efterretning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i mødet den 15. marts 2000.
Integrationsrådet drøftede i sit møde den 2. marts 2000 revisionsrapporten. Rådets formandskab har herefter fremsendt en udtalelse til Integrationsudvalget om sagen.