Mødedato: 03.12.2004, kl. 00:00

Høring om prioritering af indsatsområde 2005 for puljen til integrationsfremmende tiltag samt ansøgning fra Kringlebakken

Høring om prioritering af indsatsområde 2005 for puljen til integrationsfremmende tiltag samt ansøgning fra Kringlebakken

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra skriftlig votering fredag den 3. december 2004

 

SKRIFTLIG VOTERING

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Høring om prioritering af indsatsområde 2005 for puljen til integrationsfremmende tiltag samt ansøgning fra Kringlebakken

 

IU  97/2004  J.nr. IU 35/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at Det rådgivende Integrationsudvalg på sit ordinære møde den 3. december 2004 beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning på ordinært møde den 3. december 2004

Mødet blev aflyst, da udvalget ikke var beslutningsdygtigt på grund af manglende mødedeltagelse.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 3. december 2004

Formanden Bo Asmus Kjeldgaard (F), Johannes Nymark (A), Thor Buch Grønlykke (A), Hamid El Mousti (A) og Bjarne Nielsen (B) fremsatte følgende ændringsforslag:

 

"Det af Økonomiforvaltningen udarbejdede udkast til høringssvar erstattes med vedlagte høringssvar".

 

Det fremsatte ændringsforslag har været sendt til skriftlig votering.

 

I forbindelse med den skriftlige votering havde Carl Christian Ebbesen som den eneste indvendinger imod det fremsatte ændringsforslag.

 

Carl Christian Ebbesen tilkendegav, at han ikke kunne godkende ændringsforslaget men alene Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar.

 

Ændringsforslaget blev således vedtaget.

 

Den oprindelige indstilling var hermed bortfaldet.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en indstilling om prioritering og udmøntning af midlerne i puljen til integrationsfremmende tiltag, der i 2005 udgør 1,04 mio. kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget afsætter midler til

 

§        en holdningsbearbejdende indsats blandt etniske minoriteter vedrørende de problemstillinger homo- og biseksuelle samt stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk møder

 

§        integrationsprojektet Kringlebakken

 

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg udtaler, at det opfordrer til, at retningslinierne for tildeling af tilskud til projekter vedrørende den holdningsbearbejdende indsats ændres således, at der ikke opstilles begrænsninger for, hvem der har mulighed for at ansøge om midler.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler endvidere, at Det rådgivende Integrationsudvalg, på baggrund af mangelfulde oplysninger om integrationsprojektet Kringlebakken, udtaler, at udvalget ikke kan foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af at yde tilskud til Kringlebakken.


 


Til top