Mødedato: 03.12.2004, kl. 08:00

Høring vedr. fordeling af Indenrigsministeriets restpulje 2005

Høring vedr. fordeling af Indenrigsministeriets restpulje 2005

 

Det rådgivende Integrationsudvalg

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 3. december 2004

 

Fraværende med afbud:

 

Pia Allerslev (V)               Per Bregengaard (Ø)        Tanwir Ahmad (B)

 

Frank Hedegaard (F)         Mogens Lønborg (C)       

 

 

Fraværende i øvrigt:

 

Heidi Wang (V)

 

 

Udvalget var således ikke beslutningsdygtigt, og mødet blev derfor aflyst.

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Høring vedr. fordeling af Indenrigsministeriets restpulje 2005

 

IU  86/2004  J.nr. IU 34/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,

at Det rådgivende Integrationsudvalg på sit ordinære møde den 3. december 2004 beslutter at afgive vedlagte høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 3. december 2004

Mødet blev aflyst, da udvalget ikke var beslutningsdygtigt på grund af manglende mødedeltagelse.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 9. juli 2004 søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskud til 11 boligsociale aktiviteter, se bilag 2.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 27. september 2004 tilkendegivet, at Københavns Kommune under henvisning til de indsendte ansøgninger er tildelt tilskud på 1.896.000 kr. under forudsætning af, at kommunen selv prioriterer anvendelsen af tilskudsmidlerne.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om fordeling af det tildelte tilskud, se bilag 3.

 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, hvori Økonomiforvaltningen anbefaler, at Det rådgivende Integrationsudvalg udtaler, at udvalget ingen bemærkninger har til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling.


 


Til top