Behandling af indkomne ansøgninger for 2004
Behandling af indkomne ansøgninger for 2004
Den Byøkologiske Fond
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 6. maj 2004
Sager til drøftelse
3. Behandling af indkomne ansøgninger for 2004
BØF 3/2004 J.nr. 372-0001-99
INDSTILLING
Plan & Arkitektur indstiller, at nedenstående forslag om tilsagn om
støtte til ansøgninger i 2004 godkendes:
Ansøgning nr. 1 "Nørre Kvarters grønne lunge" - tilsagn om 100.000 kr. < o:p>
Ansøgning nr. 3 "Københavns
Vand III" - tilsagn om 20.000 kr.
Ansøgning nr. 4 "Kultur-
og Naturspor i Ryvangen Naturpark" - tilsagn om 35.000 kr.
Ansøgning nr. 5 og 7
"Byøkologiske Løsninger" og "Bæredygtig byfornyelse og nybyggeri" tilsagn om
100.000 kr. (samt op til 100.000 kr. af ventelistepulje)
Ansøgning nr. 9 "Nye
vegetationsteknikker" - tilsagn om 150.000 kr. Betingelse om at projektet kan
gennemføres i sin helhed.
Ansøgning nr. 11 "Optimeret
CO2-neutral tagboligkoncept" - tilsagn om 150.000 kr.
Ansøgning nr. 13 "Økologisk
marked på Melchiors Plads" - tilsagn om 70.000 kr.
Ansøgning nr. 23 "Teater
om lokal og globalmiljø" - tilsagn om 100.000 kr. Betingelse om fremsendelse af
revideret budget.
Ansøgning nr. 27 "Miljøindsats
i virksomheder i Sundbyøster" - tilsagn om 30.000 kr.
Ansøgning nr. 29 "Netværk
for etniske butikker" - tilsagn om 100.000 kr.
Ansøgning nr.30 "Miljø
i daginstitutioner" - tilsagn om 15.000 kr.
Ansøgning nr. 31 "Netværk mellem økologiske butikker" -
tilsagn om 14.000 kr.
Ansøgning nr. 33 "Fælleseje i Brønshøj-Husum" - tilsagn om
50.000 kr.
Ansøgning nr.34 "Byg
EcoMap"- tilsagn om 100.000 kr. Betingelse om dokumentation for projektets samlede
finansiering
Ansøgning nr. 37 "Webbaseret Kemikalie Håndterings System" -
tilsagn om 150.000 kr.
Ansøgning nr. 39 "Fra ung
til ung" - tilsagn om 40.000 kr.
Ansøgning nr. 42 "Miljøbevidst
byggeri i Ørestad" - tilsagn om 125.000 kr.
Projekter i venteposition:
Ansøgning nr. 5 og 7-
tilsagn om supplerende støtte på op til 100.000 kr. efter nærmere aftale.
Ansøgning nr. 22 "Fremme
af grønne indkøb" – tilsagn om op til 70.000 kr. Betingelse om fokus på
København.
Ansøgning nr. 35 "Information
om idékonkurrence om miljøbevidst byggeri i Ørestad" – tilsagn om støtte på op
til 35.000 kr.
Projekterne prioriteres i den nævnte rækkefølge og finansieres af en
ventelistepulje med tilsagnsbeløb fra projekter, der ikke eller kun delvis gennemføres
i løbet af 2004.
Rådighedsbeløb:
Der reserveres ikke rådighedsbeløb til eventuelle nye projekter
i løbet af 2004.
RESUME
Københavns Kommunes
Byøkologiske Fond får tilført 1,5 mio. kr. til fordeling i 2004. Beløbet
finansieres ligeligt af Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
I forbindelse med
regnskabsrevision i Plan & Arkitektur er det konstateret, at der i Fondens
regnskab for 1999 er sket fejlposteringer på et beløb på 129.000 kr. Sagen
Regnskabsmæssige afstemninger har været fremlagt i Bygge- og Teknikudvalget den
12. november 2003 og 29. januar 2004 (BTU 527/2003). Det fejlposterede beløb
indgår som underskud i regnskabet for 2003, idet alle Fondens midler er
udbetalt eller reserveret til igangværende projekter. Underskuddet er overført
til 2004, og Fonden vil således kunne råde over ca. 1.4 mio. kr. til drift og
tilsagn til nye projekter, idet der kan kalkuleres med et overskud på ca.
30.000 kr. i forbindelse med afregning af de uafsluttede projekter fra 2003.
Af de 1,4 mio. kr.
kalkuleres med 50.000 kr. til trykning af Fondens årsberetning samt til
annoncering i nov./dec. 2004 om ansøgning til Fondens tildelinger i 2005.
Under hensyn til de
regnskabsmæssige forhold reserveres der ikke et rådighedsbeløb til eventuelle
nye projekter i løbet af 2004, der ikke tåler udsættelse, jf. Fondens forretningsorden
§ 12, stk. 2.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke de to seneste år er
fremkommet ansøgninger til rådighedsbeløbet.
Der vil således i
alt være 1.350.000 kr. til fordeling til modtagne ansøgninger i februar 2004.
Der er modtaget i
alt 43 ansøgninger til et samlet beløb på knap 6 mio. kr. I nedenstående tabel
er der givet en oversigt over ansøgningerne samt forslag til støttetilsagn.
Ansøgningerne vedlægges i kopi.
Der er foreslået tilsagn på i alt 1.349.000 kr. til i alt 18 projekter
(hvoraf to foreslås samarbejdet). Herudover indstilles 3 projekter til støtte
eller supplerende støtte på en venteliste. Det samlede ventelistetilsagn udgør op
til 205.000 kr. Projekterne finansieres af en pulje med tilsagnsbeløb fra
eventuelt helt eller delvis ikke gennemførte projekter i løbet af 2004.
I de indstillede projekter (eksklusive ventelisteprojekter) søges der
om i alt ca. 2,6 mio. kr. Der er derfor ud over den konkrete vurdering af det
byøkologiske indhold i projekterne i flere tilfælde foreslået reducerede
støttebeløb.
Vurderingen af ansøgningerne er sket i et samarbejde mellem Plan &
Arkitektur og Miljøkontrollen. Der er herudover indhentet udtalelser fra relevante
faglige instanser.
De foreslåede tilsagn repræsenterer et bredt spektrum inden for Fondens
støtteområde og omfatter projekter med udviklings-, handlings- og
formidlingsperspektiv. Projekter, der er fremadrettede og belyser nye aspekter
inden for byøkologien, er prioriteret højt.
Oversigt
over ansøgninger til Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 2004
Nr. |
Ansøger |
Emne/projekt |
Ansøgt
kr. |
Bemærkning |
Tilsagn
kr. |
1 |
Arkitekt
m.a.a.phd. Jens Hvass |
Nørre
Kvarters grønne lunger |
288.750 |
Projektet
har opnået støtte på 150.000 kr. fra anden side. Der
etableres en følgegruppe |
100000 |
2 |
Pressekontakt,
Nordrupvej 77 |
Styrkelse
af bevidstheden om miljømæssige belastninger og løsningsmuligheder i
Brønshøj-Husum |
130.000 |
|
Støttes ikke |
3 |
Danmarks
Natur- og Miljø TV |
Københavns
Vand III |
35.000 |
Oplægget
drøftes med Københavns Kommune |
20000 |
4 |
Rymarksvænge
Aktiv Centers fritidshjem |
Kultur-
og Naturspor i Ryvangen Naturpark |
93.000 |
|
35000 |
5 |
Det
Økologiske Råd |
Udvikling
og formidling af byøkologiske løsninger |
116.000 |
Projektet
sammentæn-kes med nr. 7. Kan også støttes med op til 100.000 kr. af
ventelistepuljen |
100000 |
6 |
Økologisk
Blomsterhave gruppe, Gasværksvej 11. |
Økologisk
blomsterhave i Viktoria-karréen midt. |
19.150 |
|
Støttes ikke |
7 |
Det
Økologiske Råd |
Konkrete
løsninger i bæredygtig byfornyelse og nybyggeri |
100.000 |
Se
projekt nr. 5. Pro-jektets udformning aftales nærmere med KK |
Venteliste |
8 |
Vester
Gror Istedgade 79 |
Udstilling
og demon-stration af Byøkologiske elementer |
379.687 |
|
Støttes ikke |
9 |
Veg Tech
A/S |
Nye vegetationsteknikker
til en bæredygtig byudvikling |
250.000 |
Det
betinges, at projektet kan gennemføres i sin helhed |
150000 |
10 |
Agendacenter
Sundbyøster |
|
30.000 |
|
Støttes ikke |
11 |
Cenergia |
Udvikling
og demonstration af et optimeret CO2 neutralt tagbolig koncept |
200.000 |
Det
betinges, at projektet kan gennemføres i i sin helhed. Tilbud om deltagelse
fra Plan & Arkitektur |
150000 |
12 |
Mohit-Miljø
|
Informations-
og formid-lingsarbejde til indvandrer-butikker i forhold til udvikling af en
genbrugs-station i København |
35.000 |
|
Støttes ikke |
13 |
Østerbro
Lokalråd |
Økologisk
marked på Melchiors Plads |
70.750 |
|
70000 |
14 |
Agenda 21
Center Indre Nørrebro |
Studietur
til RGS 90`s sorteringsanlæg ved Stigsnæs |
19.000 |
|
Støttes ikke |
15 |
Blå kapel
Blegdamsvej 4.b |
Affaldsbarometer |
55.000 |
|
Støttes ikke |
16 |
AB Ny
Carlsberg Vej 31 |
Grøn gård
for Andels-boligforeningen |
240.000 |
|
Støttes ikke |
17 |
Københavns
Miljø- og Energikontor, |
Udarbejdelse
af byøkolo-gisk ekskursionsmateriale. |
136.000 |
|
Støttes ikke |
18 |
Københavns
Miljø- og Energikontor |
Opbygning
af administration og hjemmeside for delebiler |
73.750 |
|
Støttes ikke |
19 |
Sten
Valling, Møntergade 14 |
Portal
for økologi i København: www.køp.nu |
291.250 |
|
Støttes ikke |
20 |
Lars Høyer Christensen, Asminderødgade 3.3.th |
Omlægning
og forskønnelse af Asminderødgade |
253.000 |
|
Støttes ikke |
21 |
ECO2,
Rosenborggade 2 |
Revitalisering
af EcoMap |
85.000 |
|
Støttes ikke |
22 |
Det
Økologiske Råd |
Fremme af
grøn indkøbspolitik i København og andre kommuner |
70.000 |
Tilsagn
om op til 70.000 kr. af ventelistepulje. Fokus på København efter
aftale med Miljøkontrollen |
Venteliste |
23 |
Agenda 21
Center Indre Nørrebro |
Teaterprojekt
om lokal og global miljø, med og for børn og unge på Nørrebro |
112.275 |
Supplerende
støttekilder undersøges. Der fremsendes et revideret budget. |
100000 |
24 |
Agendacenter
Sundbyøster Jemtelandsgade 3 |
Grøn
Legeplads på Asfalt |
145.000 |
|
Støttes ikke |
25 |
Christianshavns
Agenda 21 Bade- og Sundhedshus |
Sundt og
Grønt Badehus – Sofiebadet |
56.250 |
|
Støttes ikke |
26 |
Projekt
Valdes Hjørne, Valdemarsgade 11 |
Byøkologisk
gårdprojekt |
10.000 |
|
Støttes ikke |
27 |
Agendacenter
Sundbyøster Jemtelandsgade 3 |
Miljøindsats
i virksom-heder i Sundbyøster |
90.000 |
Indsats i
mindre virksomheder prioriteres. Miljøkontrollen indgår i styregruppe. |
30000 |
28 |
Bispebjerg
Miljø-center, Lygten 2 |
Renere
gader på Nørrebro og Bispebjerg |
157.500 |
|
Støttes ikke |
29 |
Miljøsatellit
Ydre Nørrebro |
Netværk
for etniske butikker |
136.000 |
Miljøkontrollen
og KE i følgegruppe. Særlig indsats i Mjølnerparken |
100000 |
30 |
Bispebjerg
Miljø-center |
Miljø i
daginstitutioner på ydre Nørrebro og i Bispebjerg |
95.000 |
Til
temadage. Miljøledelseskonsulent tilbydes inddraget. |
15000 |
31 |
Miljøsattelit
Ydre Nørrebro, Stefansgade 3 |
Behov for
oprettelse af netværk mellem økologiske butikker |
14.000 |
|
14000 |
32 |
Den
Grønne Forening A 21 Ydre Nørrebro |
Midler
til produktion af film om bæredygtig byfornyelse |
106.000 |
|
Støttes ikke |
33 |
Københavns
Miljø- og Energikontor |
Organiseringen
af foreningen Fælleseje i Brønshøj/Husum |
65.000 |
|
50000 |
34 |
Foreningen
Byg EcoMap |
Byg
EcoMap fase 2 |
200.000 |
Betingelse
om dokumentation for finansiering |
100000 |
35 |
Lading
arkitekter + konsulenter |
Informationsmateriale
om idekonkurrence om ressourcebevidst byggeri i Ørestad |
35.000 |
Kan
støttes med op til 35.000 kr. af ventelistepuljen |
Venteliste |
36 |
Lading
arkitekter + konsulenter |
Engelsk
projektmateriale om idekonkurrence om ressourcebevidst byggeri i Ørestad |
60.000 |
|
Støttes ikke |
37 |
Fællesadministrationen
3B a.m.b.a. |
Webbaseret
Kemikalie Håndterings System |
658.082 |
|
150000 |
38 |
Bispebjerg
Miljøcenter |
Fra Jord
til bord - i børnehøjde |
117.000 |
|
Støttes ikke |
39 |
Bispebjerg
Miljøcenter |
Fra ung
til ung |
49.000 |
|
40000 |
40 |
Københavns
Miljø- og Energikontor |
Uddannelse
af affa
ldskonsulenter |
59.700 |
|
Støttes ikke |
41 |
Lading
arkitekter + konsulenter |
Byøkologiske
visitkort |
45.000 |
|
Støttes ikke |
42 |
Lading
arkitekter + konsulenter |
Ressourcebevidst
byggeri i Ørestad, 2 etape |
250.000 |
Konsulentbistand
prioriteres |
125000 |
43 |
<
span style='font-size:10.0pt;font-family:Arial'>Arkitektfirmaet
C. F. Møller |
Projektering
af passivhuse |
500.000 |
|
Støttes ikke |
|
I alt |
|
5.931.144 |
|
1.349.000 |
SAGSBESKRIVELSE
Fondens
Formål
Københavns Kommunes
Byøkologiske Fond støtter byøkologiske projekter, der medvirker til at styrke
den byøkologiske udvikling i byen og bidrager til, at København bliver en bæredygtig
storby.
Byøkologien tager
udgangspunkt i konkrete byområder og søger at løse problemer med områdets
ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold. Byøkologiske projekter skal
derfor medvirke til at mindske ressourceforbruget og miljøbelastningen i et
byområde, øge byområdets naturindhold samt styrke bevidstheden om miljømæssige
problemstillinger og løsningsmuligheder.
Fonden støtter
projekter med udviklings-, handlings- og formidlingsperspektiv samt
evalueringsprojekter. Følgende projekter prioriteres fortrinsvis:
· Projekter med borgerdeltagelse
· Projekter med Agenda 21-perspektiv, hvor
borgerinddragelse og tværsektorielt lokalt samarbejde er vigtige elementer
· Projekter, der opsamler og formidler de
erfaringer, der er opnået på det byøkologiske område
· Anvendelse af naturlige materialer eller
genbrugsmaterialer i byggeri
· Projekter, der forholder sig til
arkitektoniske og æstetiske elementer i byøkologiske tiltag.
Der lægges vægt på, at projekterne er fremadrettede og er forankrede i
et bredt organisatorisk samarbejde.
Hvad der kan betegnes som byøkologi er i stadig udvikling. Mange
tekniske installationer og løsningsmodeller m.v., der tidligere blev betegnet
som byøkologiske, er i dag gængs teknik eller afprøvede løsninger. Andre
byøkologiske tiltag er i en fase, hvor det handler om at vurdere
miljøgevinster, forankre projekterne og videreformidle resultaterne. Endnu
andre tiltag er på et eksperimenterende, visionært plan. Flere projekter, som
er støttet af Fonden i de senere år, er karakteriseret af en bredere tilgang
til byøkologien, hvor eksempelvis projekter sættes ind i en større planlægningsmæssig
sammenhæng, hvor arkitektoniske og æstetiske elementer indgår, eller hvor
sociale og kulturelle relationer er en integreret del.
På denne baggrund er projekter, der indeholder almindelig kendte
byøkologiske elementer samt driftsmæssige aspekter overvejende prioriteret
lavt, mens projekter, der udvikler nye aspekter inden for byøkologien
overvejende er prioriteret højt.
Ansøgninger 2004
1. Nørre
Kvarters grønne lunge
Arkitekt Jens Hvass søger om
støtte på 289.000 kr. til et
udredningsarbejde, der skal tilvejebringe et grundlag for en systematisk
byforgrønnelse af Nørre Kvarter, hvor der lægges særlig vægt på at tilføre
kvarteret rekreative kvaliteter samtidig med at respekten for de historiske
værdier tilgodeses.
Projektet består af en rapportdel og en udstillingsdel. I rapportdelen
vil bl.a. indgå en registrering af kvarterets beplantning, en vurdering af
kvarterets muligheder for byforgrønning samt konkrete forslag til grønt i
gaderum, gårde og på gavle. Udstillingen omfatter en fotografisk registrering
af kvarterets grønne elementer. Projektet forventes færdiggjort senest i
starten af 2005. Det vil blive formidlet på internettet og via en
plancheudstilling.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen
finder projektet i god overensstemmelse med fondens formål, kommunens
parkpolitik, retningslinierne i Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri samt
Agenda 21 planen.
For at sikre at projektresultaterne kan
følges op af kommunen, skal relevante fagforvaltninger indgå i en styregruppe
for projektet. Endvidere kan en borgergruppe indgå i projektet for at forankre
miljøarbejdet lokalt. Ansøger nævner selv, at han har samarbejdet med en lokal
gruppe.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller
støtte på ca. 150.000 kr.
Vej & Park
anfører, at økologi og bæredygtighed går som en grøn tråd gennem projektbeskrivelsen.
Forskønnelse, beskyttelse, tilgængelighed og grøn udvikling er kodeord til berigelse
af mennesker og miljø i et tæt bebygget historisk bykvarter. Projektforslaget
falder meget fint i tråd med forvaltningens ønsker beskrevet i Parkpolitik
2003.
Som led i Københavns Kommunes Parkpolitik
2003 er det politisk besluttet, at Vej & Park skal udarbejde et "Grønt
Bydelsatlas" indeholdende grønne planer for alle 15 bydele. Der er endnu ikke
vedtaget en prioriteret rækkefølge i udarbejdelse af grønne bydelsplaner, men det er ikke
urealistisk, at Indre By vil indgå i den første gruppe planer.
Vej & Park finder således projektet
yderst relevant, idet det gennem en grundig registrering, analyse og
eksemplificering, udført af en af kvarterets "egne" ildsjæle, med et stort
lokalkendskab, fagligt engagement og professionalisme, vil være til gavn i forbindelse
med den kommende grønne planlægning.---
Plan & Arkitektur er
enig i, at projektet rummer perspektiver for den kommende planlægning, og
ønsker derfor vægten lagt på vurderingerne af kvarterets muligheder samt
løsningsforslag. Man er indstillet på at følge og sparre projektet, herunder
gerne med en indledende drøftelse af prioriteringen af projektets enkelte
delelementer. Det vurderes, at formidling af projektet gennem rapport og
internet samt en plancheudstilling, hvor der også fokuseret på bredere anvendelige
løsningsforslag, vil kunne have stor interesse ikke blot i fagkredse, men også
i forbindelse med kommunale arrangementer og for biblioteker, be
boerhuse m.v.
Jens Hvass har
efterfølgende oplyst, at der er opnået støtte på 150.000 kr. fra Grundejernes Investeringsfond.
Projektet foreslås støttet med 100.000 kr., således at projektet i princippet
kan finansieres fuldt ud.
Indstilling:
Projektet støttes med 100.000 kr. Der tages
kontakt med kommunen med henblik på etablering af en følgegruppe. Det
anbefales, at lokal forankring af projektet styrkes.
2. Brønshøj-Husum styrker bevidstheden om
miljømæssige belastninger og løsningsmuligheder
PresseKontakt.dk søger om 130.000 kr. til et byøkologisk projekt, der
skal fremme bevidstheden om miljøer i dagligdagen og kendskabet til muligheder
for miljøforbedringer privat og i lokalområderne Brønshøj, Husum og Tingbjerg.
Formidlingen vil ske gennem journalistisk bearbejdede artikler i Lokalportalen
Brønshøj-Husum.nu samt Brønshøj-Husum Avis. Desuden afholdes der informations-
og erfaringsudvekslingsmøder i Handels- og Erhvervsforeningens regi amt
borgermøder i det lokale medborgerhus. Det hele knyttes sammen med et
igangværende projekt Brønshøj-Husum & Tingbjerg udtrykker miljø.
Bemærkninger:
Ansøger har for budgetåret 2004 fået støtte
fra Agenda 21 puljen på 60.000 kr. til udarbejdelse af en lokal
miljøkonkurrence og til at opstarte en Agenda 21 gruppe. Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder det foreslåede projekt
interessant, men resultaterne fra det første projekt bør foreligger, før der
ydes støtte til nye projekter.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
3.
Københavns Vand III – en ren fornøjelse
Danmarks Natur og Miljø TV søger om støtte på 35.000 kr. til en TV film
om Københavns Nordhavn. Filmen skal sætte fokus på miljøet i Nordhavnen i bred
forstand: Mennesker, bygninger, planerne for fremtiden. Filmen ligger i
forlængelse af de to tidligere film om Sydhavnen og Inderhavnen, der er støttet
af Fonden. Filmen vil blive vist på Kanal København og andre lokale TV
stationer.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen anfører: Ansøger har tidligere fået støtte
af Fonden til to film om Københavns Vand, og filmene har været fuldt ud
tilfredsstillende, hvorfor Fonden også bør støtte en 3. film med de ansøgte
35.000 kr.
Det kan oplyses, at Københavns
Natur og MiljøTV har fået støtte på 15.000 kr. af Agenda 21 puljen i 2004, til
at producere en film om miljø- og Agenda 21 arbejdet på Christianshavn.
Plan & Arkitektur: Det vurderes, at omkostningerne med bagrund
i erfaringer fra de tidligere film kan reduceres.
Insdstilling:
Projektet støttes med 35.000 kr. Oplægget til filmen drøftes med
Københavns Kommune.
4. Kultur- og Naturspor i Ryvangens Naturpark
Rymarkens Aktiv Centers fritidshjem søger om
93.000 kr. til projektet, der er et leg og lær projekt for børn i fritidshjem
og fritidsordninger på Østerbro. Børnene skal lære parkens mange kultur- og
naturhistoriske værdier at kende og herigennem opnå naturforståelse.
Bemærkninger:
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og
Miljøtjenesten finder projektet godt, og at det ligger på linie med det som
Miljøtjenesten arbejder med i Mininaturskolerne, og de tiltag og aktiviteter,
der foregår på Naturværkstedet Kløvermarken. Yderligere er Ryvangens Naturpark
et lokalområde, som Miljøtjenesten ikke dækker. Man finder dog det ansøgte
beløb på 93.000 kr. meget højt.
Budgettet er ikke udspecificeret, og der er ikke angivet nogen egenbetaling.
Det indstilles derfor at støtte med et beløb på 35.000 kr., svarende til
Friluftsrådets tilskud.
Vej & Park
anfører, at det er et godt og sundt projekt, der gennem sine forskellige
aktiviteter er med til at sætte fokus på vores kultur- og naturhistoriske
værdier. Projektet vil kunne inspirere Østerbros børn og voksne og øge deres
forståelse for økologi og bæredygtighed – naturens kredsløb.
Indstilling:
Projektet støttes med 35.000 kr.
5. Udviklings- og formidlingsprojekt om
byøkologiske løsninger
Det Økologiske Råd søger om 116.000 kr. til
et projekt, der under devisen "dårlige erfaringer er også gode at have"
beskriver en række byggeprojekter i København, som indeholder så væsentlige
ubæredygtige koncepter eller "løsninger", at de aldrig burde være gennemført.
Rådet finder, at der laves for mange helt elementære fejl i dansk byggeri og at
fejlene gentages gang på gang. Projektet sætter hermed fokus på behovet for
evaluering og formidling af lærerige "skrækeksempler". Projektet skal munde ud
i et hæfte og en plancheudstilling.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen finder projektet interessant. Det er vigtigt
også at fremvise ubæredygtige eksempler, således at gentagelser ikke
forekommer. Dette skal dog ske uden at "hænge folk ud". Tidligere har fonden
støttet projekter fra Det Økologiske Råd, og der har været stor tilfredshed med
resultatet.
Projektet bør sammentænkes med ansøgning nr.
7. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at der gives støtte på 100.000
kr. til projekt 5 og 7 tilsammen. En nærmere afklaring om projekternes
udformning bør aftales med repræsentanter fra arbejdsgruppen vedr.
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri.
Plan & Arkitektur: En
revision af kommunens retningslinier for miljørigtigt byggeri skal ske hvert 4.
år. Nye retningslinier skal vedtages i 2005. En arbejdsgruppe vurderer løbende
behovet og mulighederne for at stille nye og skærpede krav til støttet byggeri,
byfornyelse og kommunalt byggeri. Det vurderes også, hvordan retningslinierne
kan tilrettelægges, så de i højere grad kan tjene til inspiration for private
bygherrer og rådgivere m.fl., hvor der ikke er mulighed for at stille krav. I
denne proces er det vigtigt, at der løbende udføres erfaringsopsamling både for
så vidt angår konkrete eksempler på gode og mindre gode bæredygtige byggerier,
som metoder til at sikre fremdrift med hensyn til reduktion af ressourceforbrug
og sikring af brug af miljørigtige materialer m.v. Det overvejes bl.a., om den
hidtidige overvejende regelstyring bør afløses af fastlæggelse af konkrete
miljømål, der giver mulighed for større flexibilitet og metodefrihed til at opfylde
målene.
Det Økologiske Råd har
i 2002 fået støtte fra Fonden på 100.000 kr. til et projekt om byøkologi og
bæredygtighed, der har resulteret i et debathæfte og en plancheudstilling. Der
opridses heri bl.a. faktorer med betydning for byggeris bæredygtighed og
opstilles anbefalinger samt en model for vurdering af projekter - "multikriterievurdering".
Plan & Arkitektur
ser projekt nr. 5 og projekt nr. 7 som en udbygning og videreudvikling af det
tidligere støttede projekt, og projektets resultater vurderes af stor betydning
for det videre arbejde med retningslinierne "Miljøorienteret byfornyelse og
nybyggeri". Plan & Arkitektur er enig i, at projekt 5 og 7 med fordel kan
ses i sammenhæng og er indstillet på at drøfte mulighederne herfor, samt hvordan
projektet kan udgøre et supplement til kommunens miljøorienterede
retningslinier. Det foreslås, at projekt 5 og 7 støttes med 100.000 kr., samt
at der af ventelistepuljen reserveres yderligere op til 100.000 kr. til
plancheudstilling og formidling.
Indstilling:
Projekt 5 og 7 støttes med i alt 100.000 kr. samt med op til
100.000 kr. af ventelistepuljen. Projektet aftales nærmere med Plan &
Arkitektur og Miljøkontrollen.
6. Økologisk blomsterhave i Viktoriakarreen
Økologisk Blomsterhavegruppe v. Lisbet Matz
ansøger om 19.150 kr. til opstart af en økologisk blomsterhave i karreen, som
skal være en nydelses- og sanseoplevelse, hvor kompost fra karreen samtidig kan
omsættes. Støtten skal anvendes til indkøb af kompostbeholder, drivhus,
økologiske planter og redskaber samt til en havekonsulent.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen:
Vesterbro er ikke kendt for at have mange grønne områder, så derfor er det
prisværdig, når borgerne forskønner gårdrummene, specielt når det sker med
økologisk beplantning. Men Mjljø- og Forsyningsforvaltningen anser det dog ikke
som fondens formål at yde støtte til beplantning i gårdrum.
Plan & Arkitektur
finder, at der er tale om en ordinær gårdomlægning uden særlige økologiske
elementer. Fonden kan ikke støtte indkøb af almindelige driftsmidler.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
7. Udviklings- og formidlingsprojekt "Konkrete
løsninger i bæredygtig byfornyelse og nybyggeri"
Det Økologiske Råd søger om 100.000 kr. til
udarbejdelse af en pjece med praktiske/konkrete bæredygtige tiltag, der kan
udgøre et supplement til kommunens miljøorienterede retningslinier for
miljørigtigt byggeri. Pjecen skal give et bud på, hvordan der kan opstilles
konkrete miljømål inden for vand-, el- og varmeforbrug og give eksempler på,
hvordan de kan opfyldes i praksis. Der udarbejdes en plancheudstilling, og
pjecen distribueres til byggeriets væsentligste parter.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen finder det spændende med nye og supplerende
vinkler på Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, men mener ikke, at der
skal ydes støtte til udgivelse af yderligere publikationer.
Projektet bør sammentænkes med ansøgning nr.
5. Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at der gives støtte på 100.000
kr. til projekt 5 og 7 tilsammen. En nærmere afklaring om projekternes
udformning bør aftales med repræsentanter fra arbejdsgruppen vedr.
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri.
Plan & Arkitektur: Der
henvises til bemærkningerne til projekt nr. 5.
Indstilling:
Projekt 5 og 7 støttes med i alt
100.000 kr. samt op til 100.000 kr. af ventelistepuljen. Projektets
indhold aftales nærmere med Plan & Arkitektur.
8. Udstilling og demonstration af Byøkologiske
delelementer
VesterGror ønsker at præsentere eksempler på en række af de økologiske
delelementer, som foreningen har udviklet, samlet i tilknytning til foreningens
butik. Der vil herved være mulighed for at arbejde med sammenhænge mellem
vandopsamling- og rensning, kompostering, udvikling af plantesystemer m.m.
sammen med beboere. Disse anlæg skal integreres i karreens gård. På gaden
(Istedgade) påregnes opstillet plantebede med mulighed for ophold samt
cykelparkering. Der søges om i alt 380.000 kr. til indkøb af materialer m.v.
Bemærkninger:
Etableringen af de forskellige byøkologiske
delelementer, som der ansøges om, er alle kendte ting. Endvidere er
egenfinansieringen kun symbolsk, hvilket ikke er acceptabelt, da projektet
primært må anses som et anlægsprojekt for den pågældende karré. Da projektet i
høj grad bygger på kendte tiltag og anlægsaktiviteter, mener Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke,
at projektet kan betragtes som hverken et formidlings- eller udviklingsprojekt
og bør derfor ikke støttes.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan oplyse,
at VesterGror har fået støtte fra Agenda 21 puljen til forskellige miljø- og
Agenda 21 aktiviteter i 2003 på 100.000 kr. og 2004 på 72.000 kr.
Vej & Park kan
gå ind for de foreslåede anlæg i gården.
Forslaget om etablering af plantebede m.v. på
gaden kan ikke vurderes forinden der foreligger en helhedsplan for Istedgade og
skal i øvrigt drøftes med Vej & Park samt Arbejdsgruppen for Vesterbro
Trafik- og Byrumsplan med hensyn til, hvorvidt det overhovedet vil være
ønskeligt at etablere beplantning
og bænke som foreslået. Forslaget kan derfor
ikke anbefales.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
9. Nye vegetationsteknikker til en bæredygtig
udvikling
Veg Tech A/S søger om støtte på 250.000 kr. til et projekt, der skal
indsamle erfaringer om fremme af nye grønne vegetationsbaserede tiltag, der kan
være med til at sikre et varieret og bæredygtigt bymiljø. På grundlag heraf
skal jord- og vegetationstekniske metoder beskrives og effekterne heraf
vurderes. De mest velegnede metoder til
københavnske forhold skitseres.
Erfaringsopsamlingen omfatter litteratursøgning, indsamling af
udenlandske eksempler og interviews med relevante aktører. Afprøvning af
metoder sker med case bl.a. i et blandet bolig- og erhvervsområde under
omdannelse i København. I denne forbindelse estimeres anlægsomkostninger, og totaløkonomien
vurderes. Resultatet præsenteres på en workshop med deltagelse fra Københavns
Kommune m.fl., og der udarbejdes et idekatalog, herunder med en kort version,
der vil kunne indgå som reference i forbindelse med kommunens retningslinier
for miljøorienteret byggeri.
Der søges om finansiering til størstedelen af projektet, men der er
også søgt om støtte i RealDaniafonden, ligesom der indgår egenfinansiering. Der
etableres kontakt med andre kommuner om interesse i cases. Der foreslås nedsat
en følgegruppe med repræsentanter for relevante dele af kommunen.
Bemærkninger:
Projektet betragtes som en
udviklingsprojekt og ligger på linie med intentionerne i revisionen i
retningslinierne for Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Miljø- og Forsyningsforvaltningen
indstiller at projektet støttes med op til 150.000 kr. Det bør endvidere
overvejes om kommunen bør indgå i en følgegruppe for projektet.
Vej & Park er enig med ansøger med hensyn til behovet
for at styrke den grønne udvikling specielt inden for bolignære områder, idet
det er velkendt, at denne kategori af friarealtyper alt for ofte nedprioriteres
eller beskæres i anlægsfasen. Arbejdet med at fremme vegetationstekniske
metoder er langt fremme i Tyskland og Sverige. Det drejer sig om metoder, der
f.eks. kan fremme biodiversiteten og sikre et mere hensigtsmæssigt kredsløb
gennem udnyttelsen af regnvand, der falder på byens tage og befæstede arealer,
hvorved afløbssystemet kan aflastes.
Mange andre tiltag er nævnt i
projektbeskrivelsen, men fælles for dem er, at de kan bidrage til en
forskønnelse og forbedring af vores grønne friområder og miljø. Projektet
anbefales derfor støttet.
Plan & Arkitektur finder, at projektet kan bidrage med
væsentlige input til den igangværende revision af kommunens miljøorienterede
retningslinier for byggeri samt til udviklingen af en strategi for biologisk
mangfoldighed, der indgår som mål i forslaget til Agenda 21-plan. Det vurderes
dog, at der er tale om et for Fonden meget stort projekt, men samtidig, at der
må foreligge en betydelig egeninteresse for firmaet i projektets resultater,
ligesom det forekommer rimelig, at kommuner, der ønsker at få afprøvet
vegetationsmetoderne, også bidrager til projektets udredningsdel. Plan &
Arkitektur er enig i, at projektet bør støttes med 150.000 kr., men under
forudsætning af, at projektet med støtte fra anden side i princippet kan
gennemføres i sin helhed. Dette skal bekræftes over for Fonden inden udgangen
af juli 2004.
Indstilling:
Projektet støttes med 150.000 kr. Det betinges, at projektet kan
gennemføres i sin helhed. Dette skal bekræftes senest 31. juli 2004.
10. Cykelkursus for voksne
Agendacenter Sundbyøster ansøger om 30.000 kr. til et projekt, der har til formål at lære indvandrerkvinder
at cykle, således at mange bil- og kollektivture kan undgås, hvorved
miljøbelastningen fra trafikken reduceres. Kurset er i regi af AOF. Der søges
om 30.000 kr., således at der vil være mulighed for to undervisere pr. hold.
Bemærkninger:
Kurset er før afholdt med stor succes. Miljø- og Forsyningsforvaltningen
betragter projektet som et godt formidlingsprojekt og sætter pris på at kvinder
med anden etnisk baggrund end dansk lærer nye transportvaner. Grundet fondens
begrænsede støttemidler og at kurset er afholdt før, så bør projektet dog støttes
af Agenda 21 centerets egne aktivitetsmidler.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
11. Udvikling og demonstration af et optimeret
CO2 neutral tagboligkoncept
Cenergia ved Peder Vejsig Pedersen søger om støtte på 200.000 kr. til
udvikling af en prototype til en økonomisk
optimeret og CO2 neutral tagboligløsning, som er velegnet i forbindelse med
renovering af betonbyggeri. Projektet er et led i et EU-støttet projekt
"Demohouse", hvor der gennemføres udviklings- og demonstrationsprojekter i 8 EU
lande. Projektet skal udvikle principper
for bæredygtig boligrenovering, der er på forkant med EU's
energiydelsesdirektiv, der skal implementeres inden 2006 og stiller væsentlig
skærpede krav til reduktion af energiforbruget i bygninger. Projektet er et
samarbejdsprojekt med Byfornyelse København, og som demonstrationsprojekt
indgår Gyldenrisparken på Amager, der har fladt tag, og hvor der forestår en
større betonrenovering. Københavns
Kommune forventes inddraget i projektet.
Ved udviklingen af en prototype satses der både på energieffektivitet,
totaløkonomi og arkitektonisk kvalitet. Dette kan være med til at påvirke
beslutningsprocessen positivt i forbindelse med renoveringsprojekter. De
væsentligste virkemidler er optimerede isoleringsmetoder, herunder med særlig
hensyn til minimering af fugt og utætheder,
lavenergivinduer, integreret solenergiløsning i taget samt ventilation med
varmegenindvinding og lavt elforbrug.
Det samlede budget for projektet er 1,25 mio. kr. Heri indgår også
finansiering fra forskellige kommercielle parter. Den fysiske del af projektet
forventes afsluttet i 2005, mens målinger m.v. fortsætter i 2005. Projektet
anses for at kunne være opstarten på en større indsats for energioptimerede
tagboliger, der kan tænkes realiseret i samarbejde med bl.a. Landsbyggefonden
og RealDania Fonden.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen:
Projektet ligger godt i tråd med kommunens CO2 mål. Endvidere anses projektet
som et godt udviklings- og demonstrationsprojekt. Kommunen arbejder for at en
større udnyttelse af tage og lofter til boliger og projektet kan evt. anvendes
ved renovering af områder som Remisvænget, Dyvekevænget og Hørgården. Projektet
bør støttes med op til 200.000 kr. Kommunen bør indgå i en følgegruppe.
Plan & Arkitektur: Projektet er i overensstemmelse med kommunens bolig- og
energipolitiske intentioner. Det vurderes at udvikling af en prototype, hvor
der også lægges vægt på høj arkitektonisk kvalitet, vil medvirke til at fremme
beslutningsprocesser om tagboliger, således at et forholdsvist stort potentiale
herfor kan udnyttes. Det kan i denne forbindelse oplyses, at
Borgerrepræsentationen har vedtaget et lokalplanforslag "Irlandsvej", der bl.a.
omfatter Gyldenrisparken. Den offentlige høring om planen er afsluttet 16.
april 2004. Planen åbner mulighed for en fortætning af bebyggelsen, herunder
med nyetablering af tagetager.
Projektet kan samtidig
bidrage til at konkretisere løsningsmuligheder i relation til kravene i EU's
energiydelsesdirektiv og herved også bidrage til den løbende revision af
kommunens retningslinier for miljørigtigt byggeri, hvori disse nye krav skal indarbejdes.
Ud fra perspektiverne i projektet vurderes
det, at både de kommercielle og institutionelle parter i højere grad bør
inddrages. Projektet støttes med 150.000 kr. Det betinges, at projektet gennem
supplerende støtte fra anden side i princippet kan gennemføres i sin helhed.
Plan & Arkitektur vil være indstillet på at medvirke i projektet efter
nærmere aftale.
Indstilling:
Projektet støttes med 150.000 kr. Det betinges, at projektet kan
gennemføres i sin helhed. Der tages kontakt med Plan & Arkitektur om
eventuel medvirken i projektet.
12. Informations- og formidlingsarbejde til
indvandrerbutikker i forhold til udvidelse af genbrugsstation
Mohit- Miljø v/Rahmat Moradi ansøger om 35.000 kr. til videreførelse af
ovennævnte projekt, der er startet i 2002 og forløber over en 3 års periode.
Den ansøgte del af projektet omfatter informationsarbejde blandt
indvandrerbutikker på Vesterbro omkring morgenåbning af genbrugsstationen samt
udgivelse af brochurer herom på 4 forskellige sprog.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen samarbejder
med Mohit-Miljø og har gode erfaringer med firmaets arbejde. I forbindelse med
projektet "Etniske Butiks-Miljøambassadører", har Miljøkontrollen i samarbejde
med det lokale projekt udviklet en informationsfolder om affaldssortering m.m.
på flere sprog. Folderen er tiltænkt således at den kan genoptrykkes og kan
derfor sagtens bruges i det ansøgte projekt. Endvidere har Agenda 21 puljen
ydet støtte på 18.000 kr. i 2004 til Dammas Research, som skal udvikle informationsmateriale
for Mohit-Miljø. Sidstnævnte kan således anvendes til at producere et indstik
til den generelle folder. Projektet bør derfor ikke støttes.
Plan & Arkitektur: I
det 3-årige projekt blev Fonden ansøgt om støtte på i alt 90.000 kr. Der er
givet støtte på 30.000 kr. i 2002 og 60.000 kr. i 2003.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
13. Etablering
af økologisk/bæredygtigt marked på Melchiors Plads
Østerbro Lokalråd ønsker at etablere et permanent marked på Melchiors
Plads. Markedet skal omfatte økologiske fødevarer, hvor det er intentionen at
skabe en nærmere forbindelse mellem forbruger og producent, men også
bæredygtigt producerede nonfood varer og kunsthåndværk. Der søges om 70.750 kr. til undersøgelse af mulighederne
og rammerne for et sådant marked, herunder finansieringsmuligheder. Det drejer
sig bl.a. om undersøgelse af kundeunderlag, interesse fra stadeholdere
etablering af torvelav, samt undersøgelse af vilkår for brug af pladsen.
Desuden gennemføres en offentlighedsfase, hvor projektet bl.a. promoveres på
Københavns Miljøfestival. Ideerne afprøves ved afholdelse af et antal markedsdage.
Anlægsudgifter samt forskellige PR- og kulturelle aktiviteter i
forbindelse med markedet forudsættes finansieret af andre puljer.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen:
Ansøgningen om delvis støtte til etablering af et permanent økologisk / bæredygtigt
marked på Østerbro er en rigtig god idé, da dette kan skabe fokus på økologi og
bæredygtighed hos borgerne i Københavns Kommune.
København har et Dogme 2000 mål om 75 %
økologi i kommunale køkkener og kantiner. Intensionen om at feje for egen dør –
dvs. ikke forlange noget af andre som man ikke selv kan efterleve - er også en
måde at vise borgerne, at det kan lade sig gøre at omlægge fødevareforbruget
til 75 % økologi.
Der er dog ikke igangsat egentlige
initiativer overfor byens borgere. Et permanent marked hvor borgerne kan komme
i jævnlig kontakt med og prøve og smage økologiske madvarer – vurderes som en
god måde at lægge et økologisk spor ud til den almindelige borger i København.
Projektet bør derfor støttes med det ansøgte
beløb på 70.000 kr.
Vej & Park
anfører: Efter Melchiors Plads omlægning fra busterminal til rekreativt
pladsareal i 1980erne og trods flere større og mindre omlægninger, er det
aldrig lykkedes at få liv på pladsen. Den henligger trist og grå, og trods Vej
& Parks henvendelser til de handelsforeningen er det ikke lykkedes at skabe
nogen form for aktivitet på den i øvrigt veldisponerede plads.
Den
nu foreliggende projektidé lyder spændende, og alene håbet om at få skabt liv
på Melchios Plads til gavn og glæde for bydelen er nok til, at Vej & Park
støtter projektet.
Plan & Arkitektur: Det
bemærkes, at spørgsmål om anvendelsesstrategier for Københavns byrum er et
element i Byrumshandlingsplanen, der p.t. er under udarbejdelse.
Indstilling:
Projektet støttes med 70.000 kr.
14. Studietur til RGS 90's sorteringsanlæg ved
Stigsnæs
Agenda 21 Center
Indre Nørrebro søger om 19.000 kr. til ovennævnte studietur, der er rettet mod
grupper, som er beskæftiget med affaldssortering til daglig. RGS 90 er valgt
fordi den behandler mange fraktioner og ikke mindst på grund af virksomhedens
innovative behandlingsmetoder, herunder vedrørende kompost.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen: RGS
har ikke noget sorteringsanlæg på Stigsnæs, men et carbogrith anlæg og antagelig
efter sommeren et anlæg til behandling af PVC. Udbyttet for en gårdmand i
forhold til at få indsigt i behandlingsmetoder for husholdningsaffald er meget
lille. Begge anlæg er højteknologiske (det umiddelbare indtryk er blot en masse
rør), og i carbogritanlægget behandles der hovedsagelig erhvervsaffald, der har
været igennem en forbehandling. Endvidere står det ansøgte beløb til forberedelse
ikke i kontrast til udbyttet. Projektet skal derfor ikke støttes.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
15. "Affaldsbarometer"
Københavns Miljø- og
Energikontor v/ Lisbeth Simonsen søger om 55.000 kr. til at udvikle og fremstille
et affaldsbarometer til brug for en miljøstation. Barometret skal måle mængder
af de væsentlige fraktioner på miljøstationen Blågårdsplads Syd. Hvis
barometret bliver en succes, kan ideen indgå i Affaldsplan 2008, og der vil
eventuelt kunne iværksættes en produktion til anvendelse på andre miljøstationer.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen: Der
er tidligere givet støtte til udvikling af et affaldsbarometer til affaldskonsulenten
i Kvarterløft Holmbladsgade. Det anses derfor som en afprøvet metode, som der
ikke bør gives støtte til igen.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
16.
Grøn gård for A/B Ny Carlsberg
Andelsboligforeningen
er ved at gennemføre en gårdrenovering med grønne haveanlæg, borde og bænke og
en legeplads. Der søges i denne forbindelse om støtte på 240.000 kr. til indkøb
af genbrugsmaterialer til skure m.v., et regnvandsopsamlingssystem, beplantning
og et drivhus.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen finder projektet spændende, men betragter
det primært som en anlægsaktivitet som fonden ikke kan yde støtte til.
Plan & Arkitektur
finder, at der er tale om helt traditionelle økologiske elementer, der ikke bør
prioriteres.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
17.
Udarbejdelse af ekskursionsmateriale til udvalgte byøkolgiske
aktiviteter i København på flere sprog
Københavns Miljø- og
Energikontor søger om 136.000 kr. til udarbejdelse af et ekskursionsmateriale,
hvor ca. 10 relevante projekter/problemstillinger præsenteres. Materialer
oversættes til engelsk, japansk og kinesisk og påregnes via forskellige kanaler
formidlet i de pågældende lande og i EU.
Bemærkninger:
Oversat materiale af de gode byøkologiske
initiativer som Københavns Kommuner foretager finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen relevant og efterspurgt. Miljø-
og Forsyningsforvaltningen anser det dog ikke som fondens formål at støtte
oversat materiale til udenlandske samarbejdspartnere eller turister.
Plan
& Arkitektur: Fonden har ved tidligere ansøgninger
vurderet, at materiale, der ikke primært er myntet på København/københavnere bør
prioriteres lavt.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
18.
Opbygning af administration for delebiler
samt hjemmeside for Københavns Delebiler
Københavns Miljø- og
Energikontor søger om 73.750 kr. som finansiering af kontorets arbejde som
drivkraft til at få sat nye delebilklubber i gang samt opbygge en effektiv
administration af etablerede klubber. Som redskab hertil ønsket opbygget
hjemmesiden Københavns Delebiler.
Bemærkninger:
Fonden har sidste år støttet udviklingen af
delebilordningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen
er bekendt med at der p.t. er få biler og brugere tilsluttet ordningen, hvorfor
det ikke anses nødvendigt at støtte en stor administration af ordningen.
Endvidere indgår delebilordningen som en af aktiviteterne i Agenda 21 center
Indre Nørrebro. Projektet bør derfor ikke støttes.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
19.
Portal for økologi i København: www.køp.nu
Sten Valling søger
på vegne af en projektgruppe om støtte på 291.250 kr. til et udviklingsprojekt
for en web-baseret "informationscentral", der skal give let adgang viden om
udbudet af butikkernes økologiske varer samt generel information om økologi.
Projektet omfatter en kortlægning af potentialet i form af bl.a. erfaringsopsamling
og interviews samt en konceptbeskrivelse vedrørende indhold, service og
funktionalitet på portalen på fødevareområdet. Desuden skitseres
brugergrænseflade for leverandører samt markedsføring og PR for portalen.
Bemærkninger:
Ansøgning om en web-portal er en blandt mange
idéer som skal bidrage til at gøre det mere enkelt for borgerne at få
information om økologi og økologiske varer. Umiddelbart kan det være svært at
vurdere hvor udtalt behovet egentlig er for information. Der findes i forvejen
hjemmesider om økologi og økologiske varer. Da der kun søges penge til en
forundersøgelse, anser Miljø- og
Forsyningsforvaltningen ikke det ansøgte beløb til at modsvare et
fornuftigt udbytte.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
20.
Forskønnelse af Asminderødsgade
Arbejdsgruppen for
forskønnelse af Asminderødgade søger om støtte på 126.500 kr. til etablering af
et rodvenligt bærelag samt beplantning i gaden. Arbejdet skal ske som led i et
større igangværende forskønnelsesprojekt, der omfatter plantning af træer og
buske, ny belægning på kørebane og fortove og ændring af parkering.
Bemærkninger:
Vej & Park:
Asminderødgade er i dag en nedslidt gade. Arbejdsgruppen ønsker at forskønne
gaden med henblik på at højne kvarteret og skabe et mere positivt billede af et
byområde, der ellers tit forbindes med utryghed og slitage.
Arbejdsgruppen søger om støtte til etablering
af et rodvenligt bærelag i forbindelse
med træplantningsarbejder samt anden form for beplantning i gaderummet.
Projektet, der er støttet af
Byudviklingspuljen, kan anbefales.
Projektforslag til indretning af gaden
fo
rventes fremsendt til Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse.
Miljøkontrollen: En
forskønnelse af det pågældende område er tiltrængt, men det ligger uden for
fondens formål at støtte anlægsaktiviteter.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
21. Revitalisering af EcoMap
ECO2 v/Thorleif E.
Jeppesen søger om 85.000 kr. til produktudvikling af en mere fokuseret og
formidlingsrettet byøkologisk dimension inden for EcoMap-konceptet. Det drejer
sig bl.a. om at få overblik over og udvælge gode byøkologiske demonstrationseksempler
samt at produktudvikle handlingsorienterede formidlingstilbud. EcoMap-
konceptet består af EcoMap-kortet, som er et økologisk bykort over bæredygtige
initiativer i København, en hjemmeside samt branding aktiviteter. Aktiviteterne
er særlig rettet mod en revideret udgave af EcoMap-kortet.
EcoMap og Byg EcoMap
er begge oprindeligt projekter i regi af Ecooperation. Der er nu tale om to
adskilte foreninger med hvert sine projekter.
Byg EcoMap har søgt om støtte til færdiggørelse af et oversigtskort med
økologiske byggerier (ansøgning nr. 34).-
Bemærkninger:
Agenda 21 puljen har støttet projektet med
50.000 kr. i 2004. Endvidere forventes de,t at der ydes yderligere støtte på
50.000 kr. fra Københavns Kommune i år. Overgangen til fra gammel til ny
forening / bestyrelse har trukket ud. Miljø-
og Forsyningsforvaltningen anbefaler derfor at der ikke ydes yderligere
støtte til projektet i indeværende år.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
22.
Fremme af grøn indkøbspolitik i København og
andre kommuner
Det Økologiske Råd søger om 70.000 kr.
til fremme af en grøn indkøbspolitik i kommunerne, særligt gennem
uddannelse af indkøbere. Projektet omfatter både direkte vareindkøb som udbud
af tjenesteydelser. Det er målet gennem gode eksempler at fremme motivationen
både blandt indkøbere, politikere og institutioners brugerrepræsentanter.
De gode eksempler præsenteres i en video og et tilhørende hæfte. Der
annonceres herom i kommunernes personaleblade samt i relevante tidsskrifter.
Projektet er budgetteret til i alt 160.000 kr., hvoraf halvdelen forventes at
være sponsorater fra grønne virksomheder.
Bemærkninger:
Projektet finder Miljø-
og Forsyningsforvaltningen som et interessant formidlingsprojekt, da det
vil udbrede gode eksempler fra kommuner (bl.a. København), der har succesfulde
historier om indførelse af grønne indkøb. Formidlingen vil formentlig synliggøre
udfordringer og fordele ved grønne indkøb og derved medvirke til at inspirere
og motivere indkøbere til at handle miljørigtigt. En grøn offentlig
indkøbspolitik kan bidrage til betydelige reduktioner i miljøbelastning og
ressourceforbrug.
Projektets nuværende indhold falder dog uden for
fondens formål, da målgruppen primært ligger uden for Københavns Kommune.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer dog, at projektet kan tilpasses,
således at det primære fokus bliver på Københavns Kommunes metodikker og
erfaringer med miljøbevidste indkøb. Hvis dette er tilfældet kan videoen bl.a.
anvendes til uddannelse af Københavns Kommunens indkøbere, og bør derfor
prioriteres som ventelisteprojekt. Projektet skal aftales nærmere med Miljøkontrollen.
Indstilling:
Projektet kan støttes med op til 70.000 kr. af ventelistepuljen.
Det forudsættes, at projektet tilpasses med primær fokus på København efter
nærmere aftale med Miljøkontrollen.
23.
Teaterprojekt om lokal og globalmiljø, med og
for børn og unge på Nørrebro
Karen Jørgensen og U
lla Kopycinski, der begge har erfaringer med teater
for børn og unge, søger gennem Agenda 21 Center Indre Nørrebro om støtte til et
teater- og musikprojekt, der sætter fokus på nogle af vores lokale og globale
udfordringer. Forestillingen, der skal inddrage børn og unge og også gerne
publikum, påtænkes opført i forbindelse med Miljøfestival 2004 og Bydelsfestivalen
på Nørrebro. Information om mulighederne for deltagelse vil blive formidlet
gennem skoler og fritidshjem. Der planlægges også forestillinger på bydelens
institutioner.
Det skal være gratis at deltage, både for deltagere og publikum. Der
søges om støtte på 112.275 kr., og der kalkuleres med tilsvarende støtte fra
Miljøministeriet.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Miljøtjenesten synes det er en god idé at
formidle miljøproblemstillinger via teater, og at det er børn som spiller for
børn. Koblingen miljø og underholdning er meningsfyldt i forhold til
målgruppen. Tidsrammen for deltagelse med forestillingen på Miljøfestivalen den
3.- 6. juni er dog urealistisk. Ansøger beskriver ikke nærmere hvor mange gange
stykket vil blive vist, men Miljøkontrollen har fået oplyst af ansøger, at
stykket vil blive spillet på 7 skoler i bydelen og at der vil indgå 35 børn i
teaterprojektet.
Ud fra denne betragtning anbefales støtte på
op til 100.000 kr. Dog kan ikke gives støtte til forplejning og der bør findes
en billigere transportløsning. Der skal stilles som krav, at det skal aftales
nærmere med Miljøtjenesten, hvorledes rekvisitter og manuskript kan tilbydes
flere skoler, samt hvorledes konceptet kan tilbydes flere skoler i København.
Plan & Arkitektur finder ligeledes, at der er tale om en ny og
spændende måde at formidle miljøbudskaber på over for børn. Ansøger har oplyst,
at den ansøgte støtte fra Miljøministeriet ikke opnås, men at der vil kunne
opnås besparelser på projektet med hensyn til kostume- og rekvisitstandard,
manuskript samt forplejning og transport, således at projektet i princippet vil
kunne gennemføres inden for det ansøgte beløb i Fonden. Plan & Arkitektur
har opfordret til at vurdere mulighederne for andre støttekilder. Det anbefales, at der efter sonderinger om
supplerende støtte fremsendes et revideret budget med nærmere angivelse af
projektets indhold og planlagte opførelser.
Indstilling:
Projektet støttes med 100.000 kr. Supplerende støttekilder forudsættes
undersøgt, og et revideret budget med angivelse af indhold og opførelser
fremsendes til godkendelse senest 31. juli 2004. Efterfølgende brug af
rekvisitter og manuskript aftales med Miljøtjenesten.
24.
Grøn legeplads på asfalt
Agendacenter Sundbyøster søger om 95.000 kr. til renovering af
legepladsen på Københavns Kommunes integrerede institution i Hannovergade.
Udfordringen er at omdanne en asfalteret legeplads, hvor der er jordforurening
under asfalten, til en grøn og oplevelsesrig legeplads med mulighed for fysisk
udfoldelse og oplevelse af årstidernes skiften. De samlede anlægsudgifter er
kalkuleret til 145.000 kr. til indkøb af planter og materialer samt
konsulenthonorar. Der forventes støtte fra Friluftsrådet.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen betragter ansøgningen som en anlægsaktivitet
og kan derfor ikke anbefale støtte.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan oplyse,
at institutionen i Hannovergade i år 2000 blev ryddet op. Oprydningen blev gennemført i
overensstemmelse med Miljøkontrollens eksisterende procedure for oprydning.
Dette indbefatter en udskiftning af jorden på de ubefæstede arealer.
Institutionens udeareal er befæstet areal, hvorfor den kun er ryddet op under
sandkassen. Yderligere oprydning vil ikke blive foretaget, da hovedparten af
arealet er befæstet.
Plan & Arkitektur vurderer, at der er tale om en almindelig
legepladsrenovering uden egentlige byøkologiske elementer.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
25.
Sundt og grønt badehus - Sofiebadet
Foreningen Christianshavns Agenda 21, Bade- og Sundhedshus,
Bryggegruppen, søger om 56.250 kr. Beløbet skal anvendes til samordning af den
tekniske projektering af en række ressourcebesparende tiltag som masseovn,
naturlig ventilation med forvarmning, varmegenbrug, solceller, solfanger m.m., således
at der kan udarbejdes hovedprojekt til realisering i 2005.
Til realisering af projektet forventes støtte fra bl.a. Lokale- og
Anlægsfonden samt SOL 1000- programmet, ligesom der søges om yderligere
fondsmidler. Støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond anføres som
nødvendig for at fastholde økologien i projektet.
Bemærkninger:
Byøkologisk Fond har gennem flere år støttet
udviklingsarbejde og byøkologiske tiltag i Sofiebadet. Fondens begrænsede
økonomiske midler bør derfor komme andre til gode i år. Endvidere kan Miljø- og Forsyningsforvaltningen
oplyse, at Sofiebadet / Agenda 21 arbejdet på Christianshavn er støttet af
Agenda 21 puljen med 45.000 kr. i 2002, 62.000 i 2003 samt 157.000 kr. i 2004.
Plan & Arkitektur: Fonden
har i årene 2001-03 støttet udviklingen af Sofiebadet med i alt 338.000 kr.
Støtten har været rettet mod ideudvikling og skitseprojektering, særligt i
relation til økologisk renovering af det fredede hus og interiør samt særligt
eksperimenterende energibesparende løsninger som klimaskærm af energiglas. Set
i forhold til de byøkologiske løsninger vurderes udviklingsdelen at være
afsluttet, og en teknisk samordning af projekterne at være led i anlægsdelen,
der støttes fra anden side. Projektet bør derfor ikke prioriteres.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
26.
Byøkologiske gårdprojekt – "Valdes hjørne"
Andelsboligforeningen Valdemarsgade 11 v/ Anna Taws og Inge Bang
Thermansen søger om 10.000 kr. til anlæg af en rekreativ krog/spiseplads i
karreens gård. Krogen etableres af beboerne i fællesskab med
genbrugsmaterialer, beplantning, herunder krydderihave.
Bemærkninger:
Vesterbro er ikke kendt for at have mange
grønne områder, så derfor er derfor er det prisværdigt når borgerne forskønner
gårdrummene. Men Miljø- og Forsyningsforvaltningen anser det ikke som fondens
formål, at yde støtte til beplantning i gårdrum.
Plan & Arkitektur finder, at der er tale om et almindeligt
haveanlæg uden særlige byøkologiske elementer.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
27. Fortsat og fornyet miljøindsats i
virksomheder i Sundbyøster
Agendacenter
Sundbyøster søger om 90.000 kr. til at udvikle og forankre miljøarbejdet i
virksomheder i fortsættelse af den gennemførte kampagne – Virksomhedernes
grønne regnskaber – som i 1999-2001 blev udført i Kvarterløft Holmbladsgades
regi. Agendacentret har påtaget sig at udføre den afsluttende evaluering af
dette projekt, og vil med udgangspunkt heri videreudvikle metoderne og målrette
indsatsen, så der kan opnås størst mulige ressourcebesparelser. Projektforløbet
vil bestå af virksomhedsbesøg i små og større virksomheder med rådgivning og
formidling af erfaringer fra det hidtidige forløb, instruktion i grønne
regnskaber og eventuelt konsulentbistand til miljøhandleplaner.
Bemærkninger:
<
i
style='mso-bidi-font-style:normal'>Det
er Miljø- og Forsyningsforvaltningens
opfattelse, at projektet vil medvirke til at forbedre miljøtilstanden lokalt.
Endvidere vil en videreudvikling af kampagnen om grønne regnskaber i
Holmbladgade-kvarteret medvirke til at opnå ressourcebesparelser og mindske
miljøbelastningen fra erhvervslivet i Sundbyøster. Det er Miljø- og
Forsyningsforvaltningens opfattelse, at indsatsen vil være relevant især
indenfor de mindre virksomheder og butikker. Miljøkontrollen er positivt
indstillet på at deltage aktivt i projektet, bl.a. ved at indgå i en
styregruppe. Endvidere ser Miljø- og Forsyningsforvaltningen frem til
evalueringen og videreudviklingen af projektet om grønne regnskaber, som kan
danne model for miljøarbejdet i det øvrige København.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller
delvis støtte på 30.000 kr. da konsulentbistanden til større virksomheder
findes mindre relevant.
Indstilling:
Projektet støttes
med 30.000 kr. til indsats i de mindre virksomheder. Miljøkontroller er
indstillet på deltagelse i en styregruppe.
28.
"Renere gader på Nørrebro og i Bispebjerg"
Miljøcentrene samt
en række miljø- eller erhvervsorganisationer i de to bydel v/ Bispebjerg
Miljøcenter søger om støtte på 157.500 kr. til at iværksætte en proces, der
skal sætte fokus på at skabe mere ryddelige gader i bydelene. Virkemidlerne er
dialog med kommunen om fysiske foranstaltninger m.v., indsatser over for
butikker, inddragelse af bydelenes fritidshjemsbørn samt forskellige events og
kampagner.
Bemærkninger:
Ansøgerskaren afspejler at det er et bredt
forankret samarbejdsprojekt, og kan delvis betragtes som en Agenda 21 aktivitet.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil dog lade Bygge- og
Teknikforvaltningen vurdere om der er behov for projektet og om gaderenholdelse
falder inden for projektets formål.
Vej & Park
finder projektet tiltalende og helt i tråd med de mål, Vej & Park har.
Driftskontoret er i dialog med ansøgerne, og i det omfang driftsmidler rækker,
vil renholdelsen i gadearealerne i de pågældende bydele naturligvis blive
styrket.
Vej & Parks Driftskontor har på nuværende
tidspunkt desværre ikke ressourcer til et yderligere engagement, der kan
intensivere renholdelsen af bydelens gader
Plan
& Arkitektur vurderer, at der
er betydeligt behov for at påvirke den enkeltes og virksomheders holdninger til
sikring af kvaliteten og styrkelse af egen rolle i renholdelse af det offentlige
rum. Det vurderes dog at være en "driftsopgave", hvor holdningsbearbejdning
udgør et væsentligt element, og er derfor umiddelbart en opgave, der ikke har
et byøkologisk indhold.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
29.
Oprettelse af netværk for etniske butikker
Bispebjerg
Miljøcenter (samt Miljøsatellit Ydre Nørrebro, Informateket og Genbrugstoppen)
søger om støtte på 136.000 kr. til videreførelse af projektet" Miljørigtige
butikker på en uge", der blev gennemført i 2003.
Formålet med
projektet er at udbygge det dannede netværk, som bl.a. skal sikre forbedret
miljø og hygiejne i etniske butikker, fremme dialog mellem butikker og myndigheder
og fremme økologisk tankegang i butikkerne. Det er målet. at derved projektets
afslutning er mindst 40 deltagere i netværket, at der er sket kortlægning af
ressourceforbrug i ligeledes 40 butikker samt at antallet af "miljøambassadører"
fordobles til 10. Der kalkuleres med sparring fra kommunen, herunder hjælp til
afholdelse af kurser for miljøambassadører.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen har deltaget i pilotprojektet som ligger
forud for denne ansøgning og har gode erfaringer med dette. Der er opbygget et
godt netværk blandt de etniske butiks-miljøambassadører, udviklet materialer på
flere sprog og en spirende miljøforståelse er at finde blandt de etniske
forretningsdrivende. Der er derfor god grund til at støtte fase II. Gru
ndet de
begrænsede midler i fonden indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at der
gives støtte på op til 120.000 kr. Bl.a. bør udarbejdelse af hjemmeside kunne
gøres billigere. Der bør stilles krav om at Miljøkontrollen og Københavns Energi
indgår i en følgegruppe for projektet.
I Mjølnerparken bor der ca. 100 selvstændige
erhvervsdrivende med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet bør lave en
særlig opsøgende indsats over for disse personer for at få dem med i
netværkene.
Plan & Arkitektur vurderer, at
der er indhøstet gode erfaringer med projektets 1. del, samt at man med disse
erfaringer kan effektivisere processerne væsentligt.
Indstilling:
Projektet støttes med 100.000 kr. Der tages kontakt med Miljøkontrollen
og KE om eventuel deltagelse i en følgegruppe samt om indsats i Mjølnerparken.
30.
Miljø i daginstitutioner på Ydre Nørrebro og
i Bispebjerg
Miljøsatellit Ydre
Nørrebro søger om 95.000 kr. til en fortsættelse af indsatsen om vand- og
energibesparelser, økologisk mad, affaldssortering og grønne regnskaber i
bydelens institutioner, som blev støttet af Fonden i 2003. Formålet med
projektet er at inspirere ansatte i daginstitutionerne på Ydre Nørrebro og i
Bispebjerg til at indtænke miljø i hverdagen. Projektet omfatter afholdelse af
temadage for institutionerne, igangsætningshjælp til indførelse af miljøledelse
i to institutioner, udpegning af "eksemplariske miljøinstitutioner" samt støtte
til diverse spareudstyr til installationer som el,- vand- og varmestyring samt
kompostbeholder m.v. Der forudsættes her 50 pct. medfinansiering fra
institutionerne.
Bemærkninger:
Ifølge Dogme 2000 skal kommunens
institutioner på sigt miljøcertificeres. Der lægges ikke op til
miljøcertificeringer af daginstitutioner i projektet, men "jorden gødes" ved at
motivere og inspirere ansatte til at indtænke miljø i hverdagen. Derfor kan
projektet ses som et evt. forprojekt til en egentlig miljøcertificering af
samtlige daginstitutioner såfremt det politisk besluttes i kommunen at alle
forvaltninger og institutioner skal være miljøcertificeret inden 2008.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen foreslår delvis støtte på 45.000 kr. Dette
indebærer at posten til betaling af konsulenter til miljøledelse på 50.000 kr.
udgår. Begrundelsen er, at det ikke klart fremgår hvad arbejdet består i og
hvem der skal udføre det. Desuden er det en aktivitet som Miljøkontrollen i
forbindelse med miljøcertificering af kommunens institutioner tilbyder gratis
af en konsulent fra Miljøkontrollen.
Plan & Arkitektur
finder, at finansiering af diverse almindeligt spareudstyr, der ofte har en
meget kort tilbagebetalingstid, ikke er en opgave for Fonden, men fuldt ud bør
finansieres over institutionernes drift. Der er i budgettet afsat et beløb på
30.000 kr. hertil.
Indstilling:
Projektet støttes
med 15.000 kr. til temadage m.v. Miljøkontrollens konsulent i miljøledelse
inddrages i projektet.
31. Forundersøgelser
om behov for oprettelse af netværk mellem økologiske butikker
Bispebjerg
Miljøcenter og Miljøsatellit Ydre Nørrebro søger om 14.000 kr. til gennemførelse
af en undersøgelse om borgernes behov for at få overblik over butikkernes udbud
kan kombineres med etablering af et netværk mellem butikker med miljøvenlige og
økologiske produkter. Blandt andet skal vurderes krav til butikker, forpligtelser
for medlemmer, netværkets ydelser og behovet for en hjemmeside. Målet er, at
netværket på sigt skal forankres blandt medlemmerne og køre selvstændigt.
Bemærkninger:
København har et Dogme 2000 mål om 75 %
økologi i kommunale køkkener og kantiner. Intensionen om at feje for egen dør –
dvs. ikke forlange noget af andre som man ikke selv kan efterleve - er også en
måde at vise borgerne, at det kan lade sig gøre at omlægge fødevareforbruget
til 75 % økologi.
Ansøgningen vurderer Miljø- og Forsyningsforvaltningen som
et rigtig godt tiltag og godt supplement til det arbejde der i forvejen foregår
i Dogme Økologi Projektet, idet projektets tiltag vil styrke borgernes
indkøbsmuligheder og adgang til seriøse økologiske og miljørigtige butikker
lokalt. Det vurderes, at forundersøgelsen støtter
et eksisterende behov hos
borgerne. Der anbefales derfor at give fuld støtte til projektet.
Indstilling:
Projektet støttes
med 14.000 kr.
32.
Produktion
af film om bæredygtig byfornyelse – "Kom grønt i gang"
Den Grønne
ForeningA21 Ydre Nørrebro søger om støtte på 106.000 kr. til en video med "gode
eksempler" på bæredygtige elementer i byfornyelse og gårdanlæg som inspiration
til de kommende byfornyelsesaktiviteter i Kvarterløft Nørrebro Park. Producent
er Anne Navntoft.
Videoen tilsendes
boligforeninger m.fl.
Bemærkninger:
Det er begrænset hvad der beskrives i
ansøgningen I forhold til. filmens emneindhold og faglighed. Endvidere vurderes
det at filmen er for omkostningsfuld set i relation til at den primært henvender
sig til én bydel. Endvidere er første del af byfornyelsesmidlerne i kvarteret
blevet uddelt. Miljø- og
Forsyningsforvaltningen anbefaler ikke støtte.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
33.
Organisering af foreningen "Fælleseje i
Brønshøj – Husum"
Københavns Miljø- og
Energikontor søger om 65.000 kr. til etablering af en forening, hvor
medlemmerne i fællesskab køber redskaber til brug i hus og have, som herefter
lånes ud til medlemmerne. Ideen er at begrænse forbruget ved at købe få
kvalitetsredskaber, der holder længe og kan repareres, frem for hver især at
købe brug og smid væk- redskaber.
Bemærkninger:
Projektet er udviklingsorienteret og vil
kunne mindske antallet af maskiner i villaområder og fremme købet af
kvalitetsudstyr med længere levetid til gavn for miljøet.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller støtte på op til 50.000 kr. En
del af de administrative og juridiske erfaringer som der søges penge til, må
allerede være dækket af tidligere erfaringer om delebilordning.
Plan & Arkitektur
finder, at projektet tager fat på et hidtil uopdyrket område, hvor der kan
ligge betydelige ressourcebesparelser samt mulighed for velovervejede indkøb,
bl.a. med hensyn holdningsændring omkring indkøb af kvalitetsprodukter og
reparation heraf.
Indstilling:
Projektet støttes
med 50.000 kr.
34.
Byg
EcoMap – Fase 2
Foreningen Byg
EcoMap søger om 200.000 kr. til videreførelse af projektet med udarbejdelse af
et oversigtskort om miljørigtigt byggeri i København og en tilhørende
hjemmeside med detaljerede oplysninger om de viste byggerier. Oversigtskortet
skal være letforståeligt, give overblik og være brugervenligt, så det også kan
benyttes af ikke fagfolk. Foruden udarbejdelse af kortet planlægges der en
række arrangementer og PR, herunder eventuelt at arrangere uddeling af en pris
for gennemført og nytænkt bæredygtigt byggeri. Projektets 2. fase er
budgetteret til ca. 1,2 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes ansøgt i fonde.
Kortet forventes færdigt i foråret 2005.
Bemærkninger:
Projektet er støttet i 2003 og en
videreudvikling er ønskelig. Miljø- og
Forsyningsforvaltningen mener, at projektet kan støttes med op til 100.000
kr. men at en nærmere aftale om det videre forløb bør træffes mellem ansøger og
relevante parter i kommunen.
Plan & Arkitektur har
deltaget som rådgiver i projektets 1. fase, og finder det væsentligt, at
projektet færdiggøres. Organisationen bag projektet er blevet reorganiseret
efter en konkurs Man er enig i, at projektet støttes med 100.000 kr., men
finder, at der er en usikkerhed om projektets finansiering. Støtten bør derfor
gøres betinget af, at der inden udgangen af juli 2004 fremsendes dokumentation
for, at projektet kan gennemføres i sin helhed.
Indstilling:
Projektet støttes
med 100.000 kr., såfremt der inden den 31. juli 2004 fremsendes dokumentation
for finansiering af projektet. Plan & Arkitektur vil fortsat være indstillet
på at være rådgiver for projektet.
35. Information
om idékonkurrence om miljøbevidst byggeri i Ørestad samt om www.dsbø.dk
Lading arkitekter + konsulenter søger om 35.000 kr. til udarbejdelse og
udsendelse af en pjece/postkort, der skal informere om websitet om miljøbevidst
byggeri i Ørestad til en bred gruppe af bygherrer og rådgivere m.fl. Desuden
suppleres med en annonce i Ingeniøren og Arkitekten.
Bemærkninger:
Miljøkontrollen: Denne del er tidligere støttet og der bør
derfor ikke ydes yderligere støtte.
Plan & Arkitektur: Støtten til projektet i 2003
var rettet mod oprettelsen af hjemmesiden. Der er links til hjemmesiden fra
Dansk Center for Byøkologi og Ørestadsselskabet. Plan & Arkitektur er enig
i, at der kan være et yderligere behov for markedsføring af hjemmesiden.
Projektet foreslås derfor henvist til ventelistepuljen.
Indstilling:
Projektet kan støttes med op til 35.000 kr. af ventelistepuljen.
36.
Oversættelse til engelsk af projektmateriale
om miljøbevidst byggeri i Ørestad
Lading arkitekter + konsulenter søger på vegne af styregruppen for De
Store Bygningers Økologi om støtte på 60.000 kr. til engelsk oversættelse af
websitet med konkurrenceprogram, forslag og miljøvurderinger, bl.a. med henblik
på brug for kommunens internationale arbejde.
Bemærkninger:
Oversat materiale af de gode byøkologiske
initiativer som Københavns Kommune foretager finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen relevant og efterspurgt. Det anses
dog ikke for Fondens formål at støtte oversat materiale til udenlandske samarbejdspartnere
og turister.
Plan
& Arkitektur: Fonden har ved tidligere ansøgninger
vurderet, at materiale, der ikke primært er myntet på København/københavnere,
bør prioriteres lavt.
Indstilling:
Projektet støttes
ikke.
37.
Udvikling og etablering af et webbaseret
Kemikalie Håndterings System
Fællesadministrationen
3B a.m.b.a. søger om 658.000 kr. til udvikling af et kemikaliehåndteringssystem
for boligafdelinger. Formålet er at redegøre for de kemiske produkters
indholdsstoffer, opbevaring og afrapportering i form af bl.a. kemikalieregnskab.
Desuden skal systemet muliggøre, at personale uden fagkundskab skal kunne vælge
de mest miljøvenlige produkter.
Projektet rummer 7
delprojekter, hvoraf flere er udført. Det samlede budget er ca. 1,3 mio. kr. og
heraf er 650.000 kr. egenfinansiering. Det ansøgte beløb skal anvendes til
web-konsulent, udvikling af strategi og handlingsplan for korrekt håndtering og
opbevaring af kemikalier samt til evaluering.
Bemærkninger:
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller støtte på op til 150.000 kr. til
projektet, da det er ønskeligt at mindske brugen af miljø- og sundhedsfarlige
kemikalier. Miljø- og Forsyningsforvaltningen lægger vægt på, at der som
foreslået foretages en ekstern evaluering og formidling af projektet til andre
boligselskaber. Endvidere skal projektet aftales nærmere med Miljøkontrollen.
Plan & Arkitektur
vurderer, at der må foreligge en betydelig interesse for projektet blandt andre
boligselskaber og at der derfor bør søges aftaler med disse om at bidrage til
projektets udviklingsomkostninger.
Indstilling:
Projektet støttes
med 150.000 kr. Støttens anvendelse aftales med Miljøkontrollen.
38.
Fra jord til bord - i børnehøjde
Bemærkninger:
Som udgangspunkt finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen og
Miljøtjenesten det som en god ide at få bybørn ud på landet og følge madens
vej fra jord til bord. Ansøgeren beskriver imidlertid ikke hvor lang tid de
enkelte besøg varer, og hvad der skal foregå på de enkelte besøg. Med andre ord
mangler en nærmere beskrivelse af projektets indhold. Et meget stort beløb er
afsat til en evaluering, som virker som en form for unødvendig videnskabeliggørelse
af projektet. Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler ikke støtte til projektet.
Plan & Arkitektur: Lignende studieture er støttet af Fonden i 2003.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
39. "Fra ung til ung"
Bispebjerg Miljøcenter og Agendaforening NordVest søger om støtte på
49.000 kr. til et projekt, der skal informere om muligheder for at deltage i og
arrangere miljøaktiviteter og -pro-jekter i bydelen. Målet er at øge de unges
deltagelse i det lokale miljøarbejde. Første fase i projektet er at få kontakt
med interesserede unge i ungdomsklubber, på cafeer og i tekniske skoler gennem
annoncering og plakater. I anden fase får interesserede grupper af unge frie
hænder til inden for et fastlagt beløb at udforme en informationskampagne
rettet til andre unge i bydelen.
Bemærkninger:
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Miljøtjenesten finder der er generel mangel på unge
mennesker i det frivillige miljøarbejde. Tankerne om at få de unge på banen er
relevant og rigtig god. På trods af at ansøgningen mangler en mere præcis beskrivelse
af projektets indhold, foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen delvis støtte
på max. 40.000 kr. Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener, at der kan skæres i
avisannonceringen.
Indstilling:
Projektet støttes med 40.000 kr.
40. Uddannelse af affaldskonsulenter
Københavns Miljø- og Energikontor søger om 59.700 kr. til udvikling af
kurser med både praktisk og teoretisk indhold for affaldskonsulenter. Kurserne
er rettet mod lokale miljøfolk, beboere, bestyrelsesmedlemmer og ejendomsejere.
Det er målet, at affaldskonsulenterne skal være med til at udbrede kendskabet
til affaldssortering blandt beboere.
Bemærkninger:
Miljø- og Forsyningsforvaltningen ønsker at udbrede antallet af
gårdmiljøstationer og fremme affaldssorteringen. Men tilrettelæggelse af
uddannelsen for affaldskonsulenter er støttet af Agenda 21 puljen i 2002 og
2003 med i alt 60.000 kr. Der har været begrænset succes med
deltagertilslutning og en række deltagere som gennemførte kurset i 2003 skønner
Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke havde brug for kurset. I ansøgningen er
budgetteret med mindst 24.000 kr. til udvikling og tilrettelæggelse af
undervisning, hvilket ikke burde være nødvendigt, da dette allerede er sket.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan derfor ikke anbefale støtte til projektet.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
41. Ny serie byøkologiske visitkort
Lading arkitekter + konsulenter søger om støtte til
udgivelse af mindst én serie à 9 kort, der skal guide interesserede til
udvalgte økologiske byggerier o.lign. Kortene trykkes i 5.000 eksemplarer og
distribueres gennem biblioteker og Kommune Information. Udgiften til en serie
er 45.000 kr.
Bemærkning:
Grundet fondens begrænsede
ressourcer, vurderer Miljø- og
Forsyningsforvaltningen at der ikke bør støttes yderligere visitkort.
Plan & Arkitektur: Fonden har i 2002 støttet udarbejdelsen af visitkort med 75.000 kr.
Disse kort afventer stadig trykning.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
42. 2.
etape af konkurrencen om miljøbevidst byggeri i Ørestad
Lading arkitekter + konsulenter søger på vegne af styregruppen for De
Store Bygningers Økologi om 250.000 kr. til faglig sparring, konsulentbistand,
udarbejdelse af forprogram m.v. til etablering af en projektorganisation i
forbindelse med iværksættelse af den egentlige projektkonkurrence. Beløbet skal
desuden anvendes til formidling af
procesforløbet på hjemmesiden www.dsbø.dk
Bemærkninger:
Miljøkontrollen: For
at støtte væsentlige byøkologiske initiativer i Ørestad bør projektet støttes
med ca. 125.000 kr.
Plan & Arkitektur: Fonden har i 2003 støttet udskrivelsen af idékonkurrencen og
formidlingen af dens resultater med i alt 130.000 kr. Idékonkurrencen har vist
n
ye muligheder for udformning af bebyggelse med et meget lavt energiforbrug,
der samtidig repræsenterer god arkitektur. Det vurderes som overordentligt
vigtigt, at der bygges videre på konkurrencens resultater ved en
projektkonkurrence og man er enig i, at der er behov for en særlig indsats for
at fastholde det faglige udgangspunkt fra idékonkurrencen. Støtten bør derfor
særlig rettes mod konsulentbistand til etablering af en projektorganisation.
Indstilling:
Projektet støttes med 125.000 kr. til konsulentbistand.
43. Projektering af passivhuse
Arkitektfirmaet C. F. Møller samt Birch & Krogboe A/S søger om
500.000 kr. til at udvikle eksempler på miljørigtige bygningsdetaljer for
passivhuse i byens skala og med blandede funktioner. Projektet omfatter
analysearbejder, dataindsamling, idéudvikling, beregninger og tests og er
budgetteret til ca. 1,2 mio. kr. Det fremhæves, at passiv-konceptet vil kunne
få stor betydning for København i forbindelse med det øgede byggeri og behovet
for fortætning af mange bykvarterer.
Bemærkninger:
Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder projektet som et spændende
forsknings- og udviklingsprojekt. Men da budgettet er så stort og fonden kun
vil kunne give symbolsk støtte, finder Miljø- og Forsyningsforvaltningen ikke
grund til at afsætte penge til projektet.
Plan & Arkitektur er enig i, at der er tale om et spændende og professionelt anlagt
projekt. Det vil kunne give nye bud på en ressourcebevidst bybolig og hermed
også et bud på, hvordan forventede nye skærpede krav til bygningers
energieffektivitet kan tilgodeses. Projektets idé er nogenlunde den samme som i
projekt nr. 11. Dette projekt er valgt indstillet til støtte på grund af en
mere fuldstændig finansiering.
Indstilling:
Projektet støttes ikke.
ØKONOMI
Midlerne i
Københavns Kommunes Byøkologiske Fond stilles til rådighed af Bygge- og
Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen med hver 750.000 kr.
MILJØVURDERING
De modtagne ansøgningers miljøindhold er
vurderet i forhold til Fondens ansøgningskriterier. Det er ikke fundet relevant
at vurdere de indstillede ansøgningers miljøkonsekvenser hver for sig eller samlet på projektstadiet.
Et overblik over de støttede projekters resultater vil fremkomme med Fondens
årsberetning 2004.
BILAG
VEDLAGT
Kopi af
ansøgningerne fremsendes med dagsordenen.