Mødedato: 31.10.2005, kl. 08:15

Borgernes indgang til Københavns Kommune

Borgernes indgang til Københavns Kommune

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 31. oktober 2005

 

Fraværende med afbud: Mogens Lønborg, Bo Asmus Kjeldgaard og Martin Geertsen

 

Fraværende uden afbud: Pia Allerslev og Abderrahman Ben Haddou

 

Klaus Bondam ankom kl. 8:25 under behandlingen af dagsordenens pkt. 2.

 

 

Borgernes indgang til Københavns Kommune

 

DS   43/2005

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at der afgives vedlagte høringssvar til Økonomiudvalget i indstillingen vedr. "Borgernes indgang til Københavns Kommune".

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling beslutning i mødet den 3. oktober 2005

Sagen blev udsat til behandling på ekstraordinært møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling mandag den 31. oktober 2005, som følge af, at sag om ny bydelsinddeling blev udsat.

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 31. oktober 2005

Udvalget behandlede udkast til høringssvar om borgernes indgang til Københavns Kommune og blev enige om følgende ændring:

at der i 6. afsnit, sidste led efter "…kan løse alle opgaver…" tilføjes "som er henlagt til servicecentrene".

Det således ændrede høringssvar blev herefter godkendt.

 

SF og Enheds listen afgav følgende protokolbemærkning: "SF og Enhedslisten tager forbehold for, at der søges om dispensation fra den kommunale styrelseslov".

 

 

 

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 27. september 2005 at sende indstilling vedr. "Borgernes indgang til Københavns Kommune" i høring i de stående udvalg og Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Svarfristen er 1. november 2005.

 

Indstillingens forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune forventes at give flere københavnere én indgang til Københavns Kommune og på sigt én indgang til hele den offentlige sektor.

 

I indstillingen foreslås det bl.a.:

·        at der etableres ét kontaktcenter – borgerne får ét telefonnummer til kommunen

·        at der etableres 8 borgerservicecentre – et i hver bydel

·        at borgerservicecentrene får tillagt de opgaver, der fremgår af opgavelisten i indstillingens bilag, og at opgavelisten løbende kan udbygges efter godkendelse i Økonomiudvalget og i berørte fagudvalg

·        at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune - med forbehold for indenrigs- og sundhedsministerens meddelelse af dispensation fra den kommunale styrelseslov - ændres som nærmere beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på, at ansvaret for den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetages i Københavns Borgerservice, med virkning fra 1. september 2006 varetages af borgmesteren for det udvalg, som Københavns Borgerservice er henlagt under.

·        at P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene

 

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at der afgives vedlagte høringssvar i sagen, hvor udvalget tilslutter sig forslaget til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune.

 

 

 


 

Til top