Mødedato: 31.01.2005, kl. 08:15

Udkast til høringssvar vedr. ændring af Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune ifm. Københavns Borgerservice

Udkast til høringssvar vedr. ændring af Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune ifm. Københavns Borgerservice

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 31. januar 2005

 

Fraværende med afbud: Pia Allerslev,  Karen Hækkerup og Karin Storgaard.

 

Fraværende uden afbud: Mogens Lønborg og Abderrahman Ben Haddou.

 

 

 

 

 

Åbne punkter

Udkast til høringssvar vedr. ændring af Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune ifm. Københavns Borgerservice

Udkast til høringssvar vedr. ændring af Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune ifm. Københavns Borgerservice

 

DS   9/2005

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

 

at indstillingen fra Økonomiforvaltningen vedr. ændring af Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune drøftes,

 

og

 

at udvalget i forlængelse heraf oversender vedlagte udkast til høringsbrev til Økonomiforvaltningen.

 

 

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 31. januar 2005

Udvalget drøftede indstillingen, men kunne ikke tiltræde det vedlagte udkast til høringssvar.

Udvalget fandt, at sagen skal op i forbindelse med drøftelse om ressortfordelingen.

 

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har sendt en indstilling vedr. ændring af Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune i forbindelse med Københavns Borgerservice i høring i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

I indstillingen foreslår Økonomiforvaltningen overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune ændres med henblik på, at ansvaret for den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetages i Københavns Borgerservice, med virkning fra 1. juli 2005 varetages af borgmesteren for det udvalg, som Københavns Borgerservice er henlagt under.

 

For servicecentrene betyder ændringen af styrelsesvedtægten i praksis, at servicecentercheferne får det daglige ledelsesmæssige ansvar for alle medarbejderne i servicecentrene, og at alle medarbejderne som udgangspunkt kan løse alle opgaver.

 

I vedlagte udkast til høringssvar fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling udtaler udvalget sig positivt om den foreslåede ændring i styrelsesvedtægten. Ændringen vil give mulighed for en mere helhedsorienteret opgaveløsning over for borgerne, når alle medarbejderne i servicecentrene kan løse henvendelser fra alle borgere, og en mere effektiv og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den daglige administration i servicecentrene.

 

 


 


Til top