Udtalelse om høringssvar om Strukturkommissionens betænkning
Udtalelse om høringssvar om Strukturkommissionens betænkning
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 23. februar 2004
Fraværende med afbud: Karen Angelo Hækkerup, Lars
Engberg, Søren Pind, Karin Storgaard, Bo Asmus Kjeldgaard
Åbne punkter
Udtalelse om høringssvar om Strukturkommissionens betænkning
Udtalelse om høringssvar om Strukturkommissionens betænkning
DS 16/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at godkende vedlagte forslag til udtalelse om Høringssvar om Strukturkommissionens betænkning
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 23. februar 2004
Godkendt med bemærkning om,
at servicecentrene i høringssvaret skal benævnes "Københavns Borgerservice" i overensstemmelse med udvalgets beslutning om navngivning.
at der i høringssvarets 3. afsnit i relation til opgaveløsningen i 2. linie skal tilføjes "og regionale" og i 3. linie i tilknytning til udtrykket regional skal tilføjes "og på længere sigt en Øresundsregional", idet den resterende del af høringssvaret i øvrigt tilrettes i overensstemmelse hermed.
F og Ø tog forbehold.
RESUME
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 3. februar 2004 at sende vedlagte udkast til kommunens høringssvar om Strukturkommissionens betænkning til høring bl.a. i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Høringsfristen er senest torsdag den 11. marts 2004 kl. 12.00.
I vedlagte forslag til udtalelse fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling om det fremsendte høringssvar er der lagt vægt på:
· At de foreslåede anbefalinger fastholdes
· At servicecentrene er et godt bud på hvordan kommuner – også store kommuner – kan være til stede lokalt
· At kommunale servicecentre på sigt bør være borgernes indgang til hele den offentlige sektor