Økonomisk redegørelse om servicecentrene
Økonomisk redegørelse om servicecentrene
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 23. februar 2004
Fraværende med afbud: Karen Angelo Hækkerup, Lars
Engberg, Søren Pind, Karin Storgaard, Bo Asmus Kjeldgaard
Åbne punkter
Økonomisk redegørelse om servicecentrene
Økonomisk redegørelse om servicecentrene
DS 15/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at vedlagte redegørelse for økonomien om servicecentrene tages til efterretning
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 23. februar 2004
Taget til efterretning med bemærkning om, at der ønskes en yderligere specifikation af driftsudgifterne samt en sammenligning af driftsudgifterne med budgettet.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling bad på mødet den 19. januar 2004 om en redegørelse for økonomien omkring servicecentrene.
Der er afsat 20 mill. kr. til etablering af servicecentrene og 10 mill. kr. til årlig drift. Endvidere betaler forvaltningerne, som udlåner personalet, fortsat medarbejdernes løn.
Af redegørelsen fremgår, at der forventes merudgifter på etableringsbudgettet på 1,5 mill. kr.
Driftsbudgettet forventes overholdt.
Det indstilles, at udvalget tager redegørelsen til efterretning. På møde i udvalget den 22. marts 2004 vil udvalget få forelagt indstilling om lokaler på Østerbro i den forbindelse skal der tages stilling til merudgifterne til indretning og ombygning af lokalerne på Østerbro på 1,5 mill. kr.