Mødedato: 20.10.2003, kl. 08:15

Dialog og demokratiske mødesteder i 2005

Dialog og demokratiske mødesteder i 2005

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 20. oktober 2003

 

 

Åbne punkter

 

2.      Dialog og demokratiske mødesteder i 2005

 

DS  54/2003INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

 

at forslaget om dialog og demokratiske mødesteder tiltrædes på det foreliggende grundlag og sendes til høring blandt de stående udvalg og berørte foreninger og institutioner med høringsfrist den 15. december 2003

 

 

RESUME

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling gennemførte i perioden september 2002 til januar 2003 en stor borgerdialog om udvikling af hverdagens demokrati. På baggrund af meldingerne fra dialogen har udvalget i foråret og sommeren 2003 drøftet mulige koncepter for nærdemokrati.

 

I nærværende indstilling foreslås, at hverdagens demokrati styrkes ved:

·       At Borgerrepræsentationen forpligtiger sig til at gå i dialog med borgerne om en lang række spørgsmål, som har betydning for københavnernes hverdag fx miljø, trafik, grønne områder, skoler og kommunens budget

·       At der etableres demokratiske mødesteder med henblik på at skabe bedre rammer om hverdagens demokrati og øge københavnernes engagement i beslutningsprocesserne om udvikling af byen og kommunens service

·       At mødestederne skal være åbne tilbud, som kan bruges af alle københavnere, men som naturligt vil have størst interesse i det umiddelbare opland, der dog ikke afgrænses geografisk

·       At opgaven med at udvikle demokratiske mødesteder som udgangspunkt for nærdemokratiet og den demokratiske dialog mellem københavnerne og Borgerrepræsentationen "udbydes" til lokale grupper af københavnere efter en "dialogmodel" med en "prækvalifikationsrunde" og en egentlig "tilbudsrunde"

·       At der i "prækvalifikationsrunden" vil blive lagt vægt på samarb ejdsrelationerne i lokalområdet, bredden i bestyrelsens sammensætning, aktiviteter og resultater

·       At mødestederne etableres i kommunale lokaler fx kvarterhuse, medborgerhuse, biblioteker og byfornyelsescentre

·       At der i alt afsættes 25 mill. kr. i budgettet for 2005 og fremover til drift af demokratiske mødesteder.

 

Forslaget er nærmere beskrevet nedenfor. Endvidere er der vedlagt udkast til tekst til pjece til borgerne om de foreslåede initiativer, samt eksempel på ansøgningsmateriale til de lokale grupper, som vil "byde ind" på opgaven.

 

Det foreslås, at indstillingen tiltrædes på det foreliggende grundlag og sendes til høring blandt de stående udvalg og berørte foreninger og institutioner med høringsfrist den 15. december 2003.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøftede meldingerne fra dialogen om hverdagens demokrati på udvalgsmøderne den 20. januar 2003 og den 17. februar 2003. På visionsseminar den 3. marts 2003 og på udvalgsmødet den 17. marts 2003 drøftede udvalget mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati.

 

Følgende mulige koncepter blev drøftet:

·       Lokale repræsentative organer

·       Dialog før Borgerrepræsentationen træffer beslutning

·       Inddrage borgere i netværksdemokrati

-       Projekter

-       Samarbejde med frivillige organisationer m.fl.

·       Brugerdemokrati på tværs

·       Demokratiske hovedindgange

 

På mødet den 17. marts 2003 vedtog udvalget, at det fremadrettet ønskes, at "frit valg" indgår i konceptet "brugerdemokrati". Sekretariatet blev samtidig pålagt at opstille mulige skitser for det fremtidige nærdemokrati, herunder konkretisere, hvordan de enkelte koncepter kan spille sammen.

På mødet den 19. maj 2003 drøftede udvalget forslag til etablering af demokratiske fora. Udvalget besluttede, at sekretariatet pålægges at udarbejde indstilling i sagen til udvalgets kommende møde.

Nærværende indstilling indeholder forslag om dialog og etablering af demokratiske mødesteder.

Vision og formål med dialog og demokratiske mødesteder

Københavnerne kender problemerne i lokalområdet og har en række ønsker til byen og kommunens tilbud. Kommunen har brug for denne viden og respons fra borgerne for at kunne udvikle og skabe en by, som københavnerne ønsker at bo og leve i.

 

Københavnerne besidder ressourcer, som er nødvendige for at ud vikle lokalområderne og storbyens mange fællesskaber i form af institutioner, foreninger og projekter m.m.

 

Målet er at flere københavnere vil engagere sig aktivt, give deres mening til kende og deltage i lokale fællesskaber, som i højere grad kan blive drivkraften i byens udvikling.

 

Barriererne for at borgerne deltager i højere grad ligger i, at det kan være vanskeligt at finde vej til beslutningsprocesserne. Endvidere viser undersøgelser, at borgerne har svært ved at få et større engagement passet ind i en travl hverdag. Viljen til deltagelse er størst i borgergrupper og i projekter – hvor der tages udgangspunkt i konkrete nærværende sager og hvor borgerne kan indgå i et overskueligt og tidsbegrænset forløb.

 

Derfor er der brug for at styrke dialogen og skabe bedre rammer for dialogen mellem de folkevalgte politikere og københavnerne. Der er således brug for lokale samlingspunkter i form af demokratiske mødesteder med dialog og demokratiske aktiviteter, som appellerer til de befolkningsgrupper, der bor i lokalområderne.

 

Borgerrepræsentationen forpligtiger sig til at gå i dialog med borgerne om en lang række spørgsmål, som har betydning for københavnernes hverdag fx miljø, trafik, grønne områder, skoler og kommunens budget.

 

Nogle af emnerne, skal der være dialog om ifølge loven eller ifølge beslutninger i Borgerrepræsentationen og i de politiske udvalg, f.eks. om kommuneplanen. På andre områder gennemføres der dialog i mødestedet, hvis der er lokalt ønske herom, f.eks. om kommunens budget.

 

Dialogen understøttes af de demokratiske mødesteder.

 


Der foreslås følgende vision for de demokratiske mødesteder:

 

 

Synlige og let tilgængelige mødesteder i lokalområderne skal skabe bedre rammer for dialogen og gøre det nemmere for københavnerne at deltage i beslutningsprocesserne om udvikling af byen og kommunens service.

 

Mødestederne iværksætter demokratiske aktiviteter, der skaber interesse om aktuelle spørgsmål og appellerer til de mennesker, der bor i området. Det skal være muligt for alle københavnere at deltage i det lokale demokrati uanset alder, etnisk oprindelse, uddannelse og erhverv etc.

 

Med de demokratiske mødesteder bliver demokratiet synligt og let tilgængeligt i københavnernes hverdag – i lokalområdet – og de demokratiske aktiviteter tilpasses københavnernes livssituation og de udfordringer kommunen møder.

 

 

Formålet med de demokratiske mødesteder er at skabe bedre rammer om dialogen og de demokratiske aktiviteter, der har betydning i borgernes hverdag. Mødestederne er den udførende funktion.

 

Målet med de demokratiske mødesteder er at skabe og udvikle et levende og dynamisk samlingspunkt for:

·       Dialog

·       Projekter

·       Lokale foreninger og netværk

·       Frivilli gt socialt arbejde

·       Samarbejde mellem brugerbestyrelser og brugerrepræsentanter i øvrigt

·       Kampagneaktiviteter som fx Sund By, Agenda 21

·       Lokale debatter

 

Succeskriterierne for mødestederne er følgende:

 

1.     At flere københavnere inddrages i beslutningsprocesserne

2.     At det ikke blot er københavnere, som i forvejen er aktive, der inddrages i beslutningsprocesserne

3.     At mødestederne bliver et levende og dynamisk samlingspunkt for hverdagens demokrati

4.     At dialogen mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne styrkes

 

 


Opgaver

 

Det foreslås, at de demokratiske mødesteder får følgende opgaver:

 

 

Mødestederne understøtter dialogen mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne

Borgerrepræsentationen forpligtiger sig til at gå i dialog med københavnerne om:

·       Kommuneplanen

·       Lokalplaner

·       Trafik og bymiljø

·       Lokale parker og pladser

·       Byfornyelsesplaner

·       Idéoplæg om byens udvikling

·       Planer på serviceområderne om udvikling af den kommunale service fx tilbud til ældre, skoler, gymnasier, daginstitutioner, kultur og idræt.

·       Nedlæggelse og oprettelse af lokale institutioner

·       Kommunens budget

 

Mødestederne understøtter brugerdemokratiet ved:

·       At afholde introduktionsdag for nyvalgte bestyrelser på de lokale institutioner, så brugerrepræsentanterne får indsigt i bestyrelsens opgaver og kompetence

·       At informere om beslutninger, som har betydning for institutionerne

·       At give sekretariatsbistand i forbindelse med møder mellem brugerbestyrelserne m.m.

·       At inddrage de relevante brugerbestyrelser i tilrettelæggelsen af lokale debatter på serviceområderne

 

Mødestederne understøtter lokale projekter ved:

·       At oplyse borgerne om projektmidler i kommunen, som lokale kan søge

·       At give sekretariatsbistand til projekter i opstartsfasen. Den egentlige understøttelse af selve projektet sker fra fagforvaltningen, hvor projektet hører under

·       At stille lokaler til rådighed for projekterne i den tid, hvor de kører

·       At understøtte lokale projektnetværk

 


Mødestederne understøtter lokale foreninger, netværk og frivillige foreninger ved:

·       At oplyse om tilskud og puljer som foreninger og frivillige kan søge

·       At være væksthus for frivillige foreninger som ønsker at starte frivilligt socialt arbejde

·       At understøtte frivillige med sekretariatsbistand i opstartsfasen

·       At stille lokaler til rådighed for foreninger og frivillige og støtte netværk på tværs

·       At formidle kontakt mellem borgere, som gerne vil være frivillige og de frivillige foreninger

·       At understøtte eksperimenterende og anderledes måder at løse lokale problemer med lokale ressourcer

 

 

Opgaverne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til tekst til pjece om dialog og mødesteder.

 

Aktiviteterne i mødestedet tilrettelægges efter lokalt ønske og behov. Hvert mødested udarbejder en 4-årig strategiplan og hvert år udarbejdes en 1-årig handlingsplan, hvoraf det bl.a. fremgår hvilke dialogaktiviteter, der skal afvikles i mødestedet. Borgerrepræsentationen, udvalgene og forvaltningerne er forpligtet til at gå i dialog om de emner, som er nævnt ovenfor.

 

Hvert enkelt mødested udarbejder i samarbejde med forvaltningerne en årsberetning, hvor der redegøres for de gennemførte aktiviteter, samt de opnåede resultater. Der afgives bl.a. oplysninger, som indgår i et demokratisk barometer for hele kommunen. Årsberetning og demokratisk barometer forelægges Borgerrepræsentationen.

 

 

Indkaldelse af forslag til mødesteder

 

Mødestederne bygger på de lokale fællesskaber og initiativer, der er i byens lokalområder. Derfor er det også tanken, at lokale grupper af københavnere - f.eks. lokalråd, lokale foreninger og organisationer, borgergrupper og netværk - driver og udvikler mødestederne.

 

Det foreslås, at opgaven med at udvikle og drive de demokratiske mødesteder tilrettelægges efter en "udbudsmodel" med en "prækvalifikationsrunde" og en egentlig "tilbudsrunde" til lokalt forankrede grupper af københavnere. Her anvendes metoden og betegnelserne fra traditionelle udbud og tilbudsrunder til at skabe dialog om de lokale forslag, men der er ikke tale om et udbud i juridisk forstand, hvorfor udbudsreglerne ikke finder anvendelse.

 

Forslag til principper for udarbejdelse af forslag til mødesteder fremgår af vedlagte udkast til ansøgningsmateriale.

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling behandler de indkomne forslag og vælger herud fra de forslagsstillere ud, som får mulighed for at "byde" på opgaven.

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling tager endelig stilling til "tilbudene" og udarbejder herud fra indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om etablering af demokratiske mødesteder i 2005.

 

Det foreslås, at der ved vurdering af de indsendte forslag lægges vægt på i hvilket omfang:

 

·       formål og mål med mødestederne opfyldes

·       aktiviteterne forventes at opfylde succeskriterierne

·       mødestedet vil være bredt forankret lokalt

·       mødestedet vil opbygge samarbejdsrelationer til kommunen

·       mødestedets bestyrelse vil være bredt sammensat på tværs af lokale brugerinteresser, partierne, foreninger og netværk

·       organiseringen sikrer forsvarlig drift og overholdelse af budgettet

 

Endvidere lægges der vægt på, at der kommer en geografisk spredning af mødestederne, samt en emnemæssig spredning i de bydækkende temaer, som mødestederne arbejder med.

 

 

Lokaler

 

Mødestederne er ikke defineret i forhold til et afgrænset geografisk område, fx en bydel eller et kvarter, men skal være åbne tilbud, som naturligt vil have størst interesse i det umiddelbare opland, men principielt kan bruges af alle københavnere.

 

Mødestederne får økonomiske midler til at leje sig ind i kommunale lok aler, fx i kvarterhuse, medborger- og kulturhuse, biblioteker og byfornyelsescentre.

 

De lokale forslag til mødesteder skal indeholde forslag til, hvilke lokaler der ønskes anvendt.

 

 

Proces

 

Målet med den foreslåede proces, som fremgår af nedenstående oversigt, er at udvikle forslaget om dialog og mødesteder i samspil mellem Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling og lokale grupper af københavnere.

 

Vision, formål og de økonomiske og processuelle rammer fastlægges af Borgerrepræsentationen på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget/ Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Men den endelige stillingtagen til udformning af de enkelte mødesteder sker på baggrund af de lokale forslag. Herved sikres ejerskab til mødesteder og hvert lokalområde får mulighed for at sætte sit præg på det lokale mødested.

 

Denne proces har som konsekvens, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling først tager stilling til følgende spørgsmål medio 2004, når de lokale forslag foreligger:

 

Antal

Der skal tages stilling til, hvor mange mødesteder, der skal etableres. Spørgsmålet afhænger bl.a. af den interesse, der vil være for at drive mødestederne.

 

Lokaler

Mødestederne får økonomiske midler til at leje sig ind i kommunale lokaler fx medborger- og kulturhuse, kvarterhuse, biblioteker og byfornyelsescentre. Det er de lokale grupper, som peger på hvilke lokaler, de finder velegnet.

 

På baggrund af de indsendte forslag tages nærmere stilling til hvilke lokaler, der kan anvendes til det enkelte mødested.

 

Organisatorisk model for mødesteder

Udgangspunktet for etablering af demokratiske mødesteder er, at disse styres gennem en kontrakt indgået mellem Københavns Kommune og det enkelte mødested. Mødestederne skal derfor etableres i en juridisk form, der opfylder kravene til, at der kan indgås bindende aftaler om tilskud og ansættelsesforhold m.m.

 

Valg af model afhænger af, hvordan de lokale grupper er organiseret i forvejen og af om bestyrelsen for mødestedet skal tænkes sammen med eksisterende bestyrelser for fx medborger- og kulturhuse.

 

Den organisatoriske model fastlægges på baggrund af de indsendte forslag.

 

Bestyrelsens sammensætning

De indsendte forslag til mødesteder skal indeholde forslag til sammensætning af mødestedets bestyrelse. Det forudsættes, at bestyrelsen er bredt sammensat og samler de lokale kræfter i området.

 

På baggrund af de lokale forslag til bestyrelse tages stilling til sammensætning af bestyrelserne for de enkelte mødesteder.

 

Økonomi

De indsendte forslag indeholder bud på budget for de enkelte mødesteder. På baggrund af de foreslåede budgetter tages stilling til den økonomiske ramme for de enkelte mødesteder.

 

Politisk udvalg og organisatorisk placering

Der skal også tages stilling til, om der skal etableres et særligt §17 stk. 4 udvalg under Økonomiudvalget, som har ansvar for den overordnede udvikling af demokratiet i kommunen, herunder at sikre koblingen mellem det lokale demokrati og beslutningerne i Borgerrepræsentationen/udvalgene. Udvalget kan følge dialogprocesserne og aktiviteterne i mødestederne, behandle årsberetninger, strategi og handlingsplaner for mødestederne, evalueringer og "demokratisk barometer" for kommunen.

 

Efter opgavefordelingen i den gældende styrelsesvedtægt vil det være naturligt at mødestederne forankres under Økonomiudvalget eller under Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Er fokus på mødestedet som en lokal institution og forankres de demokratiske aktiviteter primært i medborgerhusene og kulturhusene vil en placering under Kultur- og Fritidsudvalget være naturlig.

 

Er fokus på mødestedet som en lokal udførende funktion i kommunens demokratiske processer på tværs af udvalgsområder er en placering under Økonomiudvalget naturlig, fordi mødestederne:

·       Løser opgaver af tværgående karakter

·       Har en naturlig tilknytning til kommunens overordnede informations- og kommunikationspolitik

·       Har en naturlig tilknytning til de formelle demokratiske processer i kommunen - betjeningen af Borgerrepræsentationen er som bekendt placeret i Økonomiforvaltningen.

 

På baggrund af de indsendte forslag tages stilling til behovet for etablering af et særligt politisk udvalg, samt den forvaltningsmæssige placering af opgaven.

 

Der foreslås nedenstående proces for det videre arbejde med dialog og mødesteder.

 

 

 


Procesplan

 

Der foreslås følgende tidsplan for processen:

20. Oktober 2003

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling behandler indstilling om dialog og mødesteder og sender den i høring

15. december 2003

Frist for aflevering af høringssvar

19. Januar 2004

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling behandler høringssvar og vedtager endelig indstilling om dialog og mødesteder

Februar 2004

Sagen behandles af Økonomiudvalget / Borgerrepræsentationen

Marts-Maj 2004

"Prækvalifikationsrunde".

 

Der indledes med en stor konference i marts 2004, hvor idéen om mødesteder præsenteres og der er mulighed for, at lokale grupper kan finde sammen.

 

Efterfølgende udarbejder borgerne forslag til mødesteder

15. Maj 2004

Frist for indlevering af forslag

7. Juni 2004

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling behandler forslagene og udvælger de forslagsstillere, der får mulighed for at "byde" ind på opgaven.

 

Udvalget tager på baggrund af de indsendte forslag stilling til:

·       Antal

·       Lokaler

·       Organisatorisk model for mødestederne

·       Bestyrelsernes sammensætning

·       Økonomi

·       Politisk udvalg og organisatorisk placering

Juni- August 2004

De udvalgte forslagsstillere udarbejder "tilbud"

15. August 2004

Frist for indlevering af "tilbud"

13. september 2004

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling behandler indkomne "tilbud" og vedtager indstilling om etablering af mødesteder

September – Oktober 2004

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vedtager indstilling om etablering af mødesteder

1. halvår 2005

Mødestederne etableres

 

 

ØKONOMI

 

I budget 2005 og fremover afsættes årligt 25 mill. kr. til udvikling og drift af de demokratiske mødesteder. Beløbet dækker husleje, løn, midler til demokratiske aktiviteter m.m.

 

Mødestederne etableres i første halvår 2005. I forbindelse med endelig stillingtagen til etablering af de enkelte mødesteder, tages der stilling til de økonomiske rammer for det enkelte mødested.

 

Vilkår for udbetaling af tilskuddet til mødestederne fastlægges endeligt i kontrakten, som er den formelle aftale mellem Københavns Kommune og mødestedets bestyrelse om mødestedets drift.

 

 

HØRING

 

Det foreslås, at indstillingen sendes til høring i de stående udvalg, som samtidig har ansvaret for at indhente og videreformidle høringssvar fra berørte udvalg, råd og interessenter i øvrigt på udvalgenes områder, fx brugerråd for medborger- og kulturhuse, brugerråd for bibliotekerne, kontaktudvalget for de frivillige organisationer, agenda 21 centre, ældrerådene m.fl.

 

I øvrigt sendes indstillingen til høring hos:

·       Valby Lokaludvalg

·       Lokalrådene

·       Styregrupperne i Kvarterløft

·       Byfornyelsescentrene

 

 

MILJØVURDERING

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1:          Forslag til ansøgningsmateriale

Bilag 2:         Udkast til tekst til pjece om dialog og mødesteder

 

 

Paul Sax Møller

                                                                 /Lisbeth Kjær Jensen


 


Til top