Mødedato: 20.01.2003, kl. 08:15

Etablering af 4 servicecentre

Etablering af 4 servicecentre

for mødet «MDAT» kl

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 20. januar 2003

Fraværende med afbud: Søren Pind

Mona Heiberg ankom kl. 8.20 under behandlingen af punkt 2.

Jens Kjær Christensen ankom kl. 8.22 under behandlingen af punkt 2.

Abderrahman Ben Haddou ankom kl. 8.24 under behandlingen af punkt 2.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 8.55 efter behandlingen af punkt 3.

Lars Engberg forlod mødet kl. 9.27 under behandlingen af punkt 4.

Til brug for behandlingen af punkt 4 blev omdelt en omtrykt indstilling vedrørende "Etablering af 4 servicecentre".

 

 

 

 

Åbne punkter

Etablering af 4 servicecentre

Etablering af 4 servicecentre

DS 7/2003

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling på det foreliggende grundlag godkender,

at der etableres 4 servicecentre i 2004 i overensstemmelse med nærværende indstilling og at udvalget forud for endelig stillingtagen hører de stående udvalg, idet høringsfristen fastsættes til den 31. marts 2003.

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 20. januar 2003

Der var ved mødets begyndelse omdelt en omtrykt indstilling.

Udvalget konstaterede, at der i såvel tabel 1 som tabel 2 er en redaktionel fejl, idet der rettelig skal stå "Vanløse" i søjle 2.

F stillede ændringsforslag om,

  • at der til linie 2 i indstillingen tilføjes:

"…indstilling og udvalgets overvejelser, jf. nedenfor, og at udvalget…"

  • at der tilføjes følgende nye "at´er":

"at arbejdet i servicecentrene skal kobles meget tæt med udviklingen af kommunens elektroniske selvbetjening"

"at den endelige fastlæggelse af servicecentrenes opgaver og deres lokalisering sker efter høringen af de stående udvalg"

"at man som led i høringen af de stående udvalg undersøger de konkrete muligheder for at samlokalisere et eller flere servicecentre med en allerede eksisterende borgerrettet institution/lokal forvaltningsenhed"

Der blev begæret afstemning.

Det af F stillede ændringsforslag blev forkastet med 6 stemmer imod 4.

For stemte: 4 medlemmer (C, F og Ø)

Imod stemte: 6 medlemmer (A, B, D og V)

Undlod: -

Indstillingen blev herefter godkendt med bemærkning om, at udvalgets endelige stillingtagen og anbefaling til Økonomiudvalget beror på indholdet af høringssvarene.

F og Ø tog forbehold.

 

RESUME

Denne indstilling indeholder følgende forslag til etablering af servicecentre:

  • at der etableres 4 servicecentre i løbet af 2004
  • at der udlægges de i nærværende indstilling beskrevne opgaver til servicecentrene,
  • at servicecentrene lokaliseres centralt i Indre By samt på Østerbro, i Sundbyøster og i Vanløse,
  • at servicecentrene etableres som kontraktstyrede enheder under Økonomiudvalget,
  • at servicecentrene evalueres inden udgangen af 2007,
  • at der afsættes 20 mill. kr. til etablering, fordelt med 1 mill. kr. i 2003 og 19 mill. kr. i 2004, idet der anvises kassemæssig dækning under Økonomiudvalgets bevilling: Økonomisk forvaltning, drift (funktion 6.51.1) for udgiften i 2003. Udgifterne til etablering i 2004 søges indarbejdet i budgettet for 2004,
  • at der i rammerne for 2004 søges indarbejdet 3,95 mill. kr. til drift, mens der i rammerne for 2005 og fremefter søges indarbejdet 10 mill. kr. til årlig drift, idet forudsættes, at servicecentrene i øvrigt bemandes med medarbejdere fra forvaltningerne.

Det foreslås, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling sender indstillingen til høring i de stående udvalg inden endelig stillingtagen.

 

Til top