Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005
Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 19. maj 2003
Fraværende med afbud: Mona Heiberg, Karen Angelo Hækkerup, Pia Allerslev, Abderrahman Ben Haddou
Jens Kjær Christensen ankom til mødet kl. 8.20 under behandlingen af punkt 2
Klaus Bondam ankom til mødet kl. 8.20 under behandlingen af punkt 2
Karin Storgaard forlod mødet kl. 9.30 under behandlingen af punkt 2
Åbne punkter
Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005
Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005
DS 24/2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling på det foreliggende grundlag godkender,
at Københavns Kommune styrker og udvikler rammerne for hverdagens demokrati,
at der i alle bydele etableres demokratiske fora, som er synlige, åbne og let tilgængelige for alle borgere efter den i nærværende indstilling beskrevne model,
at der kan etableres lokaludvalg i bydelene efter lokalt ønske efter de i nærværende indstilling beskrevne principper,
at de stående udvalg høres over nærværende indstilling før Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling tager endelig stilling i sagen, idet fristen for afgivelse af høringssvar fastsættes til 20. juni 2003.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 19. maj 2003
Drøftet med bemærkning om, at sekretariatet pålægges at udarbejde en indstilling i sagen til udvalgets møde den 16. juni 2003.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling gennemførte i perioden september 2002 til januar 2003 en stor borgerdialog om udvikling af hverdagens demokrati.
På baggrund af meldingerne fra dialogen har udvalget i foråret drøftet mulige koncepter for nærdemokrati. På mødet i udvalget den 17. marts 2003 blev sekretariatet pålagt, at "opstille mulige skitser for det fremtidige nærdemokrati, herunder konkretisere, hvordan de enkelte koncepter kan spille sammen."
I nærværende indstilling foreslås, at der for at styrke nærdemokratiet etableres demokratiske fora i alle bydele i løbet af 2004 og 2005.
Formålet med de demokratiske fora er at skabe og udvikle et demokratisk samlingspunkt for:
- Projekter
- Lokale foreninger og netværk
- Frivilligt socialt arbejde
- Samarbejde mellem brugerbestyrelser og brugerrepræsentanter i øvrigt
- Kampagneaktiviteter som fx Sund By, Agenda 21
- Temadebatter og dialogprocesser fx om den fysiske planlægning
- Lokale debatter
Hverdagens demokrati kan således styrkes ved at etablere lokale, synlige og åbne rammer om de demokratiske aktiviteter.
Alt afhængig af lokale ønsker kan Borgerrepræsentationen herudover etablere lokaludvalg i de enkelte bydele, idet sammensætningen af disse tilpasses de lokale forhold. Til lokaludvalgene delegeres de i nærværende indstilling beskrevne opgaver.
Der foreslås anvendt 1,5 mill. kr. pr. bydel, i alt 22,5 mill. kr., til sekretariatsbetjening af de demokratiske fora, evt. lokaludvalg og til dialog, demokratiske aktiviteter, samt til bydelsidentitetsskabende projekter.