Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005

2. Etablering af demokratiske fora i 2004 og 2005

DS 24/2003INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling på det foreliggende grundlag godkender,

at Københavns Kommune styrker og udvikler rammerne for hverdagens demokrati,

at der i alle bydele etableres demokratiske fora, som er synlige, åbne og let tilgængelige for alle borgere efter den i nærværende indstilling beskrevne model,

at der kan etableres lokaludvalg i bydelene efter lokalt ønske efter de i nærværende indstilling beskrevne principper,

at de stående udvalg høres over nærværende indstilling før Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling tager endelig stilling i sagen, idet fristen for afgivelse af høringssvar fastsættes til 20. juni 2003.

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling gennemførte i perioden september 2002 til januar 2003 en stor borgerdialog om udvikling af hverdagens demokrati.

På baggrund af meldingerne fra dialogen har udvalget i foråret drøftet mulige koncepter for nærdemokrati. På mødet i udvalget den 17. marts 2003 blev sekretariatet pålagt, at "opstille mulige skitser for det fremtidige nærdemokrati, herunder konkretisere, hvordan de enkelte koncepter kan spille sammen."

I nærværende indstilling foreslås, at der for at styrke nærdemokratiet etableres demokratiske fora i alle bydele i løbet af 2004 og 2005.

Formålet med de demokratiske fora er at skabe og udvikle et demokratisk samlingspunkt for:

• Projekter
• Lokale foreninger og netværk
• Frivilligt socialt arbejde
• Samarbejde mellem brugerbestyrelser og brugerrepræsentanter i øvrigt
• Kampagneaktiviteter som fx Sund By, Agenda 21
• Temadebatter og dialogprocesser fx om den fysiske planlægning
• Lokale debatter

Hverdagens demokrati kan således styrkes ved at etablere lokale, synlige og åbne rammer om de demokratiske aktiviteter.

Alt afhængig af lokale ønsker kan Borgerrepræsentationen herudover etablere lokaludvalg i de enkelte bydele, idet sammensætningen af disse tilpasses de lokale forhold. Til lokaludvalgene delegeres de i nærværende indstilling beskrevne opgaver.

Der foreslås anvendt 1,5 mill. kr. pr. bydel, i alt 22,5 mill. kr., til sekretariatsbetjening af de demokratiske fora, evt. lokaludvalg og til dialog, demokratiske aktiviteter, samt til bydelsidentitetsskabende projekter.

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøftede meldingerne fra dialogen om hverdagens demokrati på udvalgsmøderne den 20. januar 2003 og den 17. februar 2003. På visionsseminar den 3. marts 2003 og på udvalgsmødet den 17. marts 2003 drøftede udvalget mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati.

Følgende mulige koncepter blev drøftet:

• Lokale repræsentative organer
• Dialog før Borgerrepræsentationen træffer beslutning
• Inddrage borgere i netværksdemokrati

• Projekter
• Samarbejde med frivillige organisationer m.fl.

• Brugerdemokrati på tværs
• Demokratiske hovedindgange

På mødet den 17. marts 2003 vedtog udvalget, at det fremadrettet ønskes, at "frit valg" indgår i konceptet "brugerdemokrati". Sekretariatet blev samtidig pålagt at opstille mulige skitser for det fremtidige nærdemokrati, herunder konkretisere, hvordan de enkelte koncepter kan spille sammen.

Af Københavns Kommunes værdigrundlag fremgår, at "kommunens opgave er at yde service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid."

Formålet med at udvikle hverdagens demokrati kan konkretiseres til følgende:

• at sikre at de politiske prioriteringer afspejler borgernes/brugernes faktiske ønsker og behov
• at sikre at borgere/brugere er inddraget i beslutningerne og herved får indflydelse og lyst til at engagere sig i udvikling af byen og kommunens service

I dialogen om hverdagens demokrati har der været sat fokus på brugerdemokratiet, lokaldemokratiet og projektdemokratiet. Konklusionen fra dialogen om hverdagens demokrati er, at alle demokratiformer er nødvendige elementer i opbygning af den demokratiske infrastruktur i kommunen og alle demokratiformer indeholder demokratiske udviklingspotentialer.

Af nedenstående tabel fra Roger Buch's undersøgelse fremgår viljen til politisk deltagelse hos deltagerne i dialogen om hverdagens demokrati og hos et repræsentativt udsnit af den københavnske befolkning. Hovedtendensen er, at deltagerne i dialogen er langt mere villige til at deltage i det repræsentative demokrati. Næsten 3 ud af 4 deltagere vil overveje eller siger umiddelbart ja til at stille op til Borgerrepræsentationen. Cirka hver anden deltager vil stille op til et lokaludvalg eller et lokalråd eller til en brugerbestyrelse. 29% vil overveje og 5 % af deltagerne siger umiddelbart ja til at deltage i projekter. 17% vil overveje og 3% af deltagerne siger ja til at deltage i en borgergruppe. En modsatrettet tendens gør sig gældende for de repræsentativt udvalgte borgere. Borgerne møder et kandidatur til Borgerrepræsentationen med mindst vilje. Mens et kandidatur til lokaludvalg, lokalråd og brugerbestyrelser mødes med større vilje – dog ikke så stor vilje som blandt deltagerne i dialogen. Endvidere er det karakteristisk, at borgerne udviser langt større interesse for at deltage i projekter og i borgergrupper end deltagerne i dialogen. Viljen til deltagelse blandt borgerne er to til tre gange større for de to sidste deltagelsestyper, projekter og borgergrupper, e nd for de længerevarende politiske deltagelsesformer.

Undersøgelsen viser, at der er en aktiv kerne blandt københavnerne med stor interesse for lokalpolitik, som gerne vil være med i formelle beslutningsorganer som Borgerrepræsentationen, lokalråd eller lokaludvalg. Et repræsentativt udsnit af den københavnske befolkning viser større vilje til at deltage i projekter og borgergrupper end i det repræsentative demokrati. Selvom der dog generelt er stor opbakning til det repræsentative demokrati, som en nødvendig ramme for beslutningsprocesserne i kommunen.

Skal ønsket om øget engagement og involvering af københavnerne i beslutningsprocesserne opfyldes, kræver det, at kommunen har et fleksibelt demokrati, hvor alle grupper af københavnere kan finde måder at deltage på, som passer til deres livssituation, holdninger og interesser. De forskellige demokratiformer må derfor nødvendigvis supplere hinanden og indgå som elementer i en fælles demokratisk infrastruktur.

Spørgsmålet er, hvordan kommunen kan understøtte den fælles demokratiske infrastruktur, og hvordan de enkelte demokratiformer kan udvikles.

Københavns Kommune har i dag et mangfoldigt hverdagsdemokrati i form af brugerdemokrati, lokale foreninger og organisationer, lokale projekter, frivilligt socialt arbejde, debatter og dialogprocesser. Arbejdsgrupperne i dialogen om hverdagens demokrati efterlyser, at kommunen understøtter, samler og udvikler disse aktiviteter i lokalområdet. I forslagene fra alle 4 arbejdsgrupper om hverdagens demokrati nævnes samstemmende, at der er brug for at koordinere og understøtte de demokratiske aktiviteter i lokalområdet. Det kan ske ved at kommunen er tilstede med personale, som kan understøtte og udvikle de demokratiske processer, samt skabe kobling mellem lokalområdet og Borgerrepræsentationen, udvalgene og forvaltningerne. Generelt efterlyser arbejdsgrupperne mere information og bedre dialog. Endvidere efterlyses sekretariatsbistand og lokaler til foreningsaktiviteter og lokale projekter m.m. Arbejdsgrupperne peger på, at hverdagens demokrati skal være synligt og nemt for københavnerne at gennemskue og deltage i.

Der er således både brug for at understøtte og samle de mange nærdemokratiske aktiviteter i lokalområderne, samt at gøre demokratiet let tilgængeligt ved at udvikle hverdagsdemokratiet i den retning, hvor københavnernes vilje til at deltage er størst.

Det kan ske ved at etablere lokale, synlige og åbne rammer om de demokratiske initiativer. I de demokratiske fora lægges der vægt på et højt informationsniveau, udvikling af dialogen mellem kommunen og borgerne, samt udvikling af dialogen mellem borgere/brugere og etablering af netværk i lokalområdet.

I vedlagte rapport har sekretariatet i samarbejde med forvaltningerne foretaget en kortlægning af det eksisterende brugerdemokrati.

Kortlægningen af brugerdemokratiet i Københavns Kommune viser, at der på de store serviceområder inden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er et omfattende institutionaliseret brugerdemokrati. En stor del af brugerbestyrelserne på institutionerne er lovfæstet, mens andre er etableret på kommunens eget initiativ.

På Kultur- og Fritidsområdet er der på kommunens eget initiativ etableret brugerbestyrelser på institutionsniveau.

Det kan konkluderes, at brugerdemokratiet er omfattende på de serviceområder, hvor det er muligt at afgrænse brugerkredsen, og der er en kontinuerlig kontakt mellem brugere og institutioner. Derimod er brugerdemokratiet i mindre grad udbredt til de tekniske og økonomiske områder. På disse områder udvikles dialogen med borgerne i højere grad gennem høringer, dialogprocesser og projekter. Her er brugerkredsen bred og vanskeligere at definere.

Forvaltningerne har få bud på yderligere kompetencer, som kan udlægges til brugerbestyrelser og brugerråd inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, og det vurderes, at mulighederne for at udlægge kompetence til eksisterende brugerbestyrelser og brugerråd i hovedtræk er udnyttet fuldt ud.

Det vurderes i kortlægningen i vedlagte rapport, at de demokratiske potentialer inden for brugerdemokratiet primært ligger i:

at understøtte og udvikle lokale samarbejder og netværk mellem brugerbestyrelser på tværs af institutioner og på tværs af serviceområder

• at der gennemføres uddannelsesforløb for brugerrepræsentanter

I Lokal-demokratiet er de lokale repræsentanter til stede i lokalområdet og er således en del af lokalsamfundet. Det giver et godt udgangspunkt for dialog og debat om lokale spørgsmål. Eksempler på lokal-demokrati er lokalrådene og Valby Lokaludvalg.

Lokalrådenes Koordinationsudvalg har fremsendt forslag til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling om etablering af lokaludvalg med udgangspunkt i lokalrådene.

Valby Lokaludvalg har foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved lokaludvalgsmodellen i Valby.

På positivlisten fremhæver udvalget, at Valby Lokaludvalg:

• fungerer som et overskueligt og åbent forum
• er koncensusskabende
• er tilgængeligt for borgerne
• i deres høringssvar bidrager med lokal viden til forvaltningerne
• i arbejdet med bydelsplanen kan påvirke planarbejdet med lokale ønsker
• har mulighed for at støtte bydelsidentitetsskabende aktiviteter

Af negative erfaringer opridses følgende:

• at der mangler kontakt mellem Valby Lokaludvalg og institutionerne i området, hvilket bekræftes af forvaltningernes kortlægning
• at de administrative ressourcer og puljemidlerne er knappe

Endvidere rejser lokaludvalget spørgsmålet om erfaringerne med lokaludvalg i Valby kan overføres til andre bydele, da Valby Lokaludvalg bygger videre på netværk, viden og erfaringer fra bydelsforsøget.

I arbejdsgruppernes rapport fra dialogen om hverdagens demokrati er det et gennemgående tema, at der er behov for lokale enheder, fora eller lignende. Dog nævnes mange forskellige typer af modeller.

Forsøget med Lokaludvalg i Herlev Kommune blev evalueret i 1996. Konklusionen i evalueringen var meget entydig, at kun en meget lille andel af de almindelige borgere kendte til lokaludvalget. Flere institutioner og foreninger havde kendskab til lokaludvalget, men også blandt denne gruppe, var de positive oplevelser med lokaludvalget begrænset.

Det kan således konkluderes, at erfaringer med lokaludvalg er meget forskelligartede. Imidlertid fremgår af den foregående tabel over borgernes vilje til deltagelse, at der er en gruppe af aktive københavnere, som gerne vil deltage i det repræsentative demokrati og stille op til et lokaludvalg/lokalråd.

Der kan således være et demokratisk potentiale i at etablere lokaludvalg, hvis der udtrykkes ønske herom lokalt.

Projektdemokratiet har fokus på lokale, områdebaserede tiltag. Her fokuseres på konkrete problemstillinger i et kvarter eller hos en befolkningsgruppe. Målet er problemløsning på den hurtigste, enkleste og mest økonomiske måde.

Kvarterløft er et eksempel på projektdemokrati, hvor der har været gode erfaringer med involvering af borgerne i beslutningsprocesserne. Evalueringerne af kvarterløftprojekterne viser, at kvarterløftmodellen er god til:

• at identificere de problemer og løsninger, som borgerne oplever
• at skabe konsensus og legitimitet om løsninger
• at skabe forankring af offentlige investeringer og indsatser i lokalområdet
• at styrke lokale netværk og foreningsdannelser
• at styrke borgernes evne og muligheder for at øve indflydelse
• at tilbyde nye nærdemokratiske deltagelsesformer, der supplerer og ikke konkurrerer med Borgerrepræsentationen
• at skabe partnerskaber mellem lokale, kommunale og statslige kræfter
• at skabe tværsektorielt samarbejde både mellem forvaltninger og mellem lokale aktører

I dialogen om hverdagens demokrati vurderede arbejdsgruppen om projektdemokrati, at projektdemokratiet er en god måde at nå ud til flere københavnere og få flere til at deltage i beslutningerne om deres hverdag og deres by. Projekterne giver ejerskab til de fælles løsninger, og afstanden mellem politikere og borgere bliver mindre. Projekterne er gode, fordi de giver mulighed for, at alle kan deltage og det er nemt at komme igennem med lokale ideer.

Det demokratiske potentiale inden for projektdemokrati ligger i at udbrede projektarbejdsformen på flere områder. I dag anvendes kvarterløftmodellen på mindre kvarterer som Remisevænget, Tingbjerg og Utterslevhuse.

Erfaringer med projektsarbejdsformen vil også kunne anvendes inden for byfornyelsesområdet.

Demokratiske fora i form af en praktisk ramme – lokalt og tæt på borgerne - om de demokratiske aktiviteter giver et godt organisatorisk grundlag for at udbygge og udvikle de lokale aktiviteter: dialoger, projekter, foreningsarbejde, brugerdemokrati på tværs af institutioner, frivilligt socialt arbejde m.m.

Der kan formuleres følgende vision for de demokratiske fora:

I de lokale demokratiske fora bliver demokratiet tilgængeligt for alle gennem information og dialog. Herved får alle københavnere mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne om udvikling af byen og kommunens service.

Demokratiet kommer helt ud til københavnerne – i lokalområdet – og københavnernes synspunkter er en vigtig del af politikernes beslutningsgrundlag.

Gennem brugerdemokrati, foreningsarbejde, dialog og projekter er københavnerne med til at udvikle byen og de lokale områder.

De demokratiske aktiviteter og processer tilrettelægges, så borgerne har mulighed for at deltage på mange forskellige måder, som passer til de enkelte gruppers livssituation.

I de demokratiske fora kan alle københavnere umiddelbart gå ind og være med fra dag et i lokale aktiviteter – på egne præmisser og i det omfang københavnerne finder det muligt og interessant.

Nærværende indstilling indeholder forslag om etablering af demokratiske fora i alle bydele, samt forslag om at der kan etableres lokaludvalg i bydelene efter lokalt ønske.

De demokratiske fora bliver centrum for det lokale demokrati her kan københavnerne:

• Deltage i debatter og bidrage med viden om lokale ønsker og behov, hvilket giver Borgerrepræsentationen et godt beslutningsgrundlag
• Starte lokale debatter eventuelt med henblik på at komme med forslag til politikerne i B orgerrepræsentationen
• Deltage i fokusgrupper og borgergrupper
• Deltage i projekter
• Få hjælp til at starte sit eget projekt
• Være med i brugerdemokratiet, foreninger og frivilligt socialt arbejde
• Få rådgivning og information om beslutningsprocesser, høringer, puljemidler til lokale aktiviteter og frivilligt socialt arbejde etc.

Demokratiske fora for det lokale demokrati fungerer som et udførende led i kommunens demokratiske processer og danner rammen om de demokratiske aktiviteter i lokalområdet.

De demokratiske fora har til opgave, at skabe og udvikle et demokratisk samlingspunkt for:

• Projekter
• Lokale foreninger og netværk
• Frivilligt socialt arbejde
• Samarbejde mellem brugerbestyrelser og brugerrepræsentanter i øvrigt
• Kampagneaktiviteter som fx Sund By, Agenda 21
• Temadebatter og dialogprocesser fx om den fysiske planlægning
• Lokale debatter

Demokratiske fora understøtter de lokale projekter med sekretariatsbistand, puljeadministration, rådgivning om organisering og tilrettelæggelse af demokratiske processer med henblik på at involvere københavnerne. Projekterne har hjemsted i de demokratiske fora, som er samlingspunkt for projektets aktiviteter. Demokratiske fora skal ikke alene understøtte de projekter, som Borgerrepræsentationen igangsætter, men skal også hjælpe borgere med at starte egne projekter.

Demokratiske fora er samlingspunkt for lokale foreninger og netværk. Her stilles kontorfaciliteter til rådighed for foreningerne og foreningerne kan få hjælp og rådgivning om organisering, processtyring, ansøgning om puljemidler etc. Endvidere gives hjælp til at finde rundt i de demokratiske processer i kommunen, til fremskaffelse af beslutningsoplæg og høringsmateriale. Demokratiske fora er samlingspunkt og vidensbank for foreninger og netværk.

Demokratiske fora er også hjemsted for frivillige organisationer. Her kan der informeres om de frivillige organisationer i lokalområdet og etableres kontakter mellem borgere, brugere, eventuelt nye frivillige og de frivillige organisationer. Personalet i de demokratiske fora hjælper de frivillige til at opbygge et samarbejde med kommunen og søge om midler fra puljerne til frivilligt socialt arbejde. Endvidere kan de frivillige få hjælp til at etablere netværk og viden om eksisterende netværk.

I dag er der kun et meget begrænset og uformelt samarbejde mellem brugerbestyrelserne. Demokratiske fora kan understøtte etablering af lokale netværk mellem brugerbestyrelser og brugerrepræsentanter i øvrigt med sekretariatsbistand, mødelokaler, procesrådgivning, information om beslutningsprocesser, beslutningsoplæg etc. Endvidere kan de demokratiske fora i forbindelse med større sager på serviceområderne tilrettelægge debatter og dialoger fx om skolesammenlægninger, etablering af nye institutioner, i samarbejde med de relevante forvaltninger etc. Der kan også gennemføres uddannelsesforløb for nye brugerrepræsentanter.

Københavns Kommune kører løbende en lang række kampagner fx sundhedskampagner, kampagner om miljøspørgsmål etc. Demokratiske fora kan fungere som lokalt centrum for disse kampagneaktiviteter, og det vil være hensigtsmæssigt at placere eventuelt lokale kampagnesekretariater i de demokratiske fora.

Høringsinstituttet i Københavns Kommune er blevet udviklet de senere år. Fx har der været en stor borgerdialog om ældrepolitikken. Der kører dialogprocesser om hverdagens demokrati, miljø- og trafik, om den fysiske planlægning. Valby Lokaludvalg har fået udlagt kompetence til i samarbejde med Økonomiudvalget at udarbejde forslag til bydelsplan for Valby. Processen baserer sig på en stor grad af borgerinddragelse i form af borgermøder, debatter, udstillinger, information etc. Demokratiske fora kan fungere som de lokale centre for kommunens dialogprocesser. Forvaltningerne får i sekretariaterne for de demokratiske fora en lokal sparringspartner og bistand til tilrettelæggelse af de lokale debatter. Dialog om bydelsplanlægning er en af de mulige tilbagevendende processer, som de demokratiske fora kan gennemføre lokalt.

Borgerne skal også kunne komme med forslag om gennemførelse af lokale debatter, som har stor interesse i området. I den forbindelse kan det demokratiske forum bistå med tilrettelæggelse, afvikling af aktiviteter, kontakt til relevante politikere og Københavns Kommunes forvaltninger, herunder hjælpe med at formidle holdninger og ideer til Københavns Kommune.

Det foreslås, at der til hvert forum knyttes en bestyrelse. Udgangspunktet er, at bestyrelserne udpeges af Borgerrepræsentationen, eventuelt efter indstilling fra institutioner, foreninger mv.

Bestyrelsen er ansvarlig for at koordinere større lokale debatter og kampagner. Bestyrelsen er tillige ansvarlig for at skabe og udvikle lokale netværk med det demokratiske forum som omdrejningspunkt samt fungere som bindeled mellem lokalområdets kreds af aktører i forhold til Borgerrepræsentationen, kommunens udvalg og forvaltninger.

Et led i bestyrelsernes udførelse af opgaven kan være at få et økonomisk råderum – en pulje – til udførelse eller støtte af relevante aktiviteter, evt. efter ansøgning, dvs. en sum penge, som er øremærket til dialog og aktiviteter.

Bestyrelsen for det demokratiske forum kan også – indenfor rammerne af sit kommissorium samt i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen vedtagne overordnede politiske rammer og mål for demokratiet – udarbejde en årlig plan for tilrettelæggelse af de lokale aktiviteter, herunder mål for indsatsen.

Bestyrelsen evaluerer jævnligt på de opstillede mål med henblik på at sikre en løbende udvikling af husets profil og borgernes engagement.

Bestyrelserne for de demokratiske fora skal have en bred sammensætning, en solid rolle i lokaldemokratiet, et økonomisk råderum over øremærkede puljemidler til dialog og aktiviteter samt en politisk forankring.

Det er vigtigt, at der er en sammensætning af bestyrelserne, som sikrer, at bestyrelserne har et godt lokalt netværk samt så vidt muligt erfaring med forskellige former for tværgående samarbejde og inddragelsesprocesser.

Endvidere må der ved sammensætning af bestyrelserne etableres en kobling til Borgerrepræsentationen, hvilket bedst sikres ved at udpege medlemmer af Borgerrepræsentationen til de enkelte bestyrelser.

De demokratiske fora fungerer som hovedindgange til hverdagens demokrati og gør demokratiet tilgængeligt for borgerne. Derfor bør det tilstræbes at lokalisere de demokratiske fora i tilknytning til kendte og centralt placerede indgange til kommunen fx til de eksisterende medborgerhuse, kvarterløfthuse og biblioteker.

Som det fremgår af vedlagte kort er der medborger-, kvarterløfthuse og biblioteker i alle bydelene.

Kvarterløfthusene dækker i dag et område med ca. 15.000-17.000 indbyggere. Kvarterløfthusenes aktiviteter er rettet mod beboerne i kvarteret. Medborgere- og Kulturhuse dækker større områder og anvendes ikke alene af beboere i kvarteret og i bydelen, hvor husene er beliggende, men af alle københavnere og også af borgere, der bor udenfor Københavns Kommune. Bibliotekerne anvendes ligeledes på tværs af lokalområder.

Selvom de demokratiske fora er forankret i et lokalområde, skal det ikke være et krav, at borgere som vil være aktive i det demokratiske forum skal bo i lokalområdet. Alle med interesse for en sag skal have mulighed for at deltage.

En af de første opgaver for bestyrelsen af de demokratiske fora er at arrangere en dialog blandt borgerne i bydelen, som afdækker om der er et lokalt ønske om etablering af lokaludvalg i bydelen. På baggrund af lokalt ønske om etablering af lokaludvalg i bydelen træffer Borgerrepræsentationen herefter beslutning om, hvorvidt der skal etableres lokaludvalg i de enkelte bydele.

Lokaludvalgene sammensættes under hensyntagen til de lokale forhold og Borgerrepræsentationen udlægger følgende opgaver efter delegation til disse:

• Som led i kommuneplanlægningen skal Økonomiudvalget i tæt samarbejde med lokaludvalget udarbejde et forslag til bydelsplan for bydelen. Forslaget til bydelsplan tilvejebringes på grundlag af en arbejdsplan, der fastlægger plantemaer, overordnede mål for udviklingen, en strategi for dialog og borgerinddragelse samt procesforløbet og herunder lokaludvalgets medvirken. Arbejdsplanen fastlægges af Økonomiudvalget efter udtalelse fra lokaludvalget.
• Økonomiforvaltningen pålægges ansvaret for det praktiske arbejde med at tilvejebringe forslag til arbejdsplan og bydelsplan samt for sekretariatsbetjeningen af lokaludvalget i forbindelse med dette arbejde.

• Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget skal foretage en høring af Lokaludvalget, forinden der træffes endelig beslutning i sager, der er af særlig betydning for bydelen i forhold til den fysiske planlægning. Høringen skal ske efter de samme principper, som er fastlagt i regulativerne for de 4 forsøgsbydele.
• Omvendt er lokaludvalget forpligtet til at afgive udtalelser til Borgerrepræsentationen og de faste udvalg efter anmodning herom.

• Borgerrepræsentationen og de faste udvalg skal foretage en høring af lokaludvalget inden for øvrige områder efter de samme principper, som gælder indenfor lokalplansområdet.
• Lokaludvalget får, ved delegation fra Borgerrepræsentationen, pr. xx/xx-xx udlagt beslutningskompetencen vedrørende puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter. De årlige puljemidler fastlægges af Borgerrepræsentationen.
• Lokaludvalget får, ved delegation fra Borgerrepræsentationen, pr. xx/xx-xx udlagt beslutningskompetencen vedrørende puljemidler til mødeaktivitet, lokaleleje, trykning, annoncering, forplejning m.v. De årlige puljemidler fastlægges af Borgerrepræsentationen.

Lokaludvalget skal ved varetagelsen af sine opgaver:

• Være bindeled og sikre dialog mellem bydelens borgere og Borgerrepræsentationen/de faste udvalg i alle spørgsmål, der har særlig betydning for bydelen.
• Forberede møder og høringer – i samarbejde med den kommunale forvaltning – mellem borgere og Borgerrepræsentationen/de faste udvalg, særligt i sager om lokal- og bydelsplaner.
• Sikre dialog med bydelenes borgere inden høringssvar m.v. afgives til Borgerrepræsentationen/ de faste udvalg.
• Medvirke til at sikre sammenhæng og koordinering i bydelsrettede aktiviteter.

For at sikre et godt samspil mellem lokalområderne og Borgerrepræsentationen og for at understøtte udviklingen af nærdemokratiet med etablering af demokratiske fora og lokaludvalg kan det overvejes at nedsætte et særligt udvalg i henhold til § 17 stk. 4. Udvalget kan fx sammensættes af medlemmer af Borgerrepræsentationen og af repræsentanter for lokalområderne.

Det foreslås, at der anvendes 1,5 mill. kr. til hver bydel til et demokratisk forum og eventuelt et lokaludvalg, hvilket i alt beløber sig til 22,5 mill. kr. i årlige driftsudgifter.

Midlerne foreslås anvendt til følgende formål:

På møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling vedtog udvalget følgende reviderede tidsplan.

-

Bilag 1: Rapport om koncepter for hverdagens demokrati

Bilag 2: Kort over medborgerhuse, kvarterløfthuse og biblioteker

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller