Konference om "Hverdagens demokrati" den 27. januar 2003
Konference om "Hverdagens demokrati" den 27. januar 2003
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. november 2002
Fraværende med afbud: Klaus Bondam, Mona Heiberg
Næstformand Sven Milthers varetog i medfør af forretningsordenens § 4, stk. 5 mødeledelsen indtil kl. 08.27, hvor mødet blev suspenderet. Punkt 1 og 5 på den udsendte dagsorden blev behandlet under Sven Milthers mødeledelse. Mødet blev genoptaget kl. 08.32 under formand Winnie Berndtsons mødeledelse, hvorefter de resterende punkter på den udsendte dagsorden blev behandlet.
Rikke Fog-Møller mødte kl. 08.30 under mødets suspension, dvs. til punkt 2.
Winnie Berndtson mødte kl. 08.32, hvor mødet blev genoptaget, dvs. til punkt 2.
Kim Christensen mødte kl. 08.35 under behandlingen af punkt 2.
Abderrahman Ben Haddou mødte kl. 08.40 under behandlingen af punkt 2.
Pia Allerslev forlod mødet kl. 09.12 under behandlingen af punkt 2.
Søren Pind forlod mødet kl. 09.37 under behandlingen af punkt 3.
Karin Storgaard forlod mødet kl. 09.57 under behandlingen af punkt 4.
Lars Engberg forlod mødet kl. 09.57 under behandlingen af punkt 4.
Åbne punkter
Konference om "Hverdagens demokrati" den 27. januar 2003
Konference om "Hverdagens demokrati" den 27. januar 2003
DS 52/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at udvalget godkender forslag til program og deltagerkreds for den anden konference om hverdagens demokrati den 27. januar 2003
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 18. november 2002
Godkendt med bemærkning om, at de i indstillingen nævnte gymnasieelever selv præsenterer deres oplæg samt får mulighed for at sende skriftligt materiale ud til konferencedeltagerne inden konferencen afholdes.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på udvalgets møde den 29. april 2002 at gennemføre en borgerdialog om nærdemokrati i København.
Nærværende indstilling indeholder forslag til program og deltagerkreds for den anden konference om hverdagens demokrati, som afholdes mandag den 27. januar 2003.