Nærdemokrati - konference, debatoplæg og undersøgelse
Nærdemokrati - konference, debatoplæg og undersøgelse
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 17. juni 2002
Fraværende: Mona Heiberg, Pia Allerslev, Bo Asmus Kjeldgaard, Klaus Bondam, Karin Storgaard, Mogens Lønborg
Åbne punkter
Nærdemokrati - konference, debatoplæg og undersøgelse
Nærdemokrati - konference, debatoplæg og undersøgelse
DS 23/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
- at udvalget godkender forslag til tid og sted for de to konferencer om nærdemokrati, samt forslag til deltagerkreds og program for den første konference
- at udvalget drøfter forslag til synopsis for debatoplæg om nærdemokrati
- at Roger Buch Jensen, Syddansk Universitet gennemfører undersøgelsen af bredere grupper af københavneres syn på nærdemokrati
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 17. juni 2002
Formanden præciserede, at der ikke er udvalgsmøde den 25. september 2002 som nævnt i indstillingen.
- at: Godkendt
- at: Drøftet
- at: Godkendt med bemærkning om, at udvalget forudsætter, at det er Syddansk Universitet v/ Roger Buch Jensen, der skal gennemføre undersøgelsen.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på udvalgets møde den 29. april 2002 at gennemføre en borgerdialog om nærdemokrati i København.
Nærværende indstilling indeholder forslag til tid og sted, deltagerkreds og program for de to konferencer, som skal afholdes i denne forbindelse.
Endvidere er vedlagt forslag til synopsis for debatoplæg til drøftelse med henblik på udarbejdelse af endeligt udkast til udvalgsbehandling den 12. august 2002.
Der er desuden indhentet to tilbud på undersøgelsen af bredere grupper af københavneres syn på nærdemokrati. Økonomiforvaltningen indstillinger, at Roger Buch Jensen, Syddansk Universitet gennemfører undersøgelsen.