Forslag til koncepter for udvikling af hverdagens demokrati

2. Forslag til koncepter for udvikling af hverdagens demokrati

DS 16/2003INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at drøfte prioriteringen af demokrati-koncepter med henblik på at tilkendegive på hvilket grundlag sekretariatet skal udarbejde forslag til model for udvikling af hverdagens demokrati

at tage vedlagte redegørelse for demokratikoncepter (bilag 2) til efterretning

at godkende forslag til revideret procesplan

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på udvalgets møde den 29. april 2002 at gennemføre en borgerdialog om nærdemokrati i København.

Dialogen blev afsluttet med en stor konference i DGI-byen den 27. januar 2003. Her blev resultatet af arbejdsgruppernes arbejde, forslag fra borgere og foreninger og undersøgelsen af københavnernes syn på nærdemokrati drøftet.

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har efterfølgende drøftet meldingerne fra dialogen. Den 3. marts 2003 afholdt udvalget visionsseminar og drøftede koncepter til udvikling af hverdagens demokrati.

I nærværende indstilling er beskrevet forslag til koncepter for udvikling af hverdagens demokrati. Det foreslås, at udvalget drøfter prioriteringen af demokrati-koncepterne med henblik på at tilkendegive på hvilket grundlag sekretariatet skal udarbejde forslag til model for udvikling af hverdagens demokrati.

Endvidere er vedlagt en redegørelse for koncepterne dialog, projekter, samarbejde med frivillige organisationer og brugerdemokrati, som foreslås taget til efterretning.

Det foreslås desuden, at tidsplanen revideres som beskrevet i nærværende indstilling.

På mødet den 29. april 2002 vedtog Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling en procesplan for arbejdet med nærdemokrati.

Den 25. september 2002 blev den første konference om hverdagens demokrati afholdt på Base Camp. Konferencen var startskuddet på dialogen om hverdagens demokrati.

I efteråret 2002 har 4 arbejdsgrupper set nærmere på muligheder og idéer til udvikling af nærdemokratiet i Københavns Kommune. Endvidere har borgere og foreninger fremsendt forslag og synspunkter på udvikling af hverdagens demokrati.

Parallelt har forsker Roger Buch, Syddansk Universitet, gennemført en undersøgelse af bredere grupper af københavneres syn på hverdagens demokrati.

Den 27. januar 2003 blev den anden og afsluttende konference om hverdagens demokrati afholdt i DGI-byen. Her blev resultaterne af dialogprocessen drøftet.

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøftede meldingerne fra dialogen på udvalgsmøderne den 20. januar 2003 og den 17. februar 2003. Den 3. marts 2003 afholdt udvalget visionsseminar og drøftede her mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati.

På visionsseminaret blev følgende koncepter drøftet:

• Lokale repræsentative organer
• Dialog før Borgerrepræsentationen træffer beslutning
• Inddrage borgere i netværksdemokrati

• Projekter
• Samarbejde med frivillige organisationer m.fl.

• Brugerdemokrati på tværs
• Demokratiske hovedindgange

Koncepterne er beskrevet i vedlagte bilag 1.

Konceptet lokale repræsentative organer blev drøftet på visionsseminaret med udgangspunkt i forslaget "Bydelenes stemme II" fra Koordinationsudvalget mellem de Københavnske Lokalråd og oplægget fra Valby Lokaludvalg, "Valby Lokaludvalgs bidrag til Københavns Kommunes drøftelser om demokratiformer og borgerinddragelse" (se bilag 1).

Udvalget fandt på seminaret, at konceptet lokale repræsentative organer var tilstrækkeligt belyst med de foreliggende forslag og oplæg.

Derimod blev der på visionsseminaret udtrykt ønske om en nærmere belysning af følgende koncepter:

• Dialog
• Projekter
• Samarbejde med frivillige organisationer

Endvidere blev der fremsat ønske om at få belyst hvilke initiativer, der kan tages indenfor brugerdemokratiet med henblik på at brede brugerbestyrelsernes arbejde ud til også at omfatte spørgsmål og temaer, som går ud over institutionernes daglige drift.

I vedlagte redegørelse, bilag 2, er ovennævnte koncepter beskrevet nærmere.

Der er i dag i Københavns Kommune taget mange initiativer inden for hverdagens demokrati. Der er et udbygget brugerdemokrati på kommunens institutioner, der er iværksat projekter, dialogprocesser og forsøg med Lokaludvalg i Valby.

Af Københavns Kommunes værdigrundlag fremgår, at "kommunens opgave er at yde service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid."

Derfor er det fortsat vigtigt at understøtte og udvikle inddragelsen af borgerne og brugerne i beslutningsprocesserne.

Undersøgelser viser, at københavnerne også er villige til at deltage og engagere sig i udviklingen af byen og kommunens service. I undersøgelsen om københavnernes syn på hverdagens demokrati er et repræsentativt udsnit af befolkningen i Københavns Kommune blevet spurgt om, hvordan de ønsker at deltage i demokratiet. Borgerne møder et kandidatur til Borgerrepræsentationen med mindst vilje. Mens et kandidatur til lokaludvalg, lokalråd og brugerbestyrelser mødes med større vilje. Endvidere er det karakteristisk, at borgerne udviser mest interesse for at deltage i projekter og i borgergrupper. Viljen til deltagelse blandt borgerne er to til tre gange større for de to sidste deltagelsestyper, projekter og borgergrupper, end for de længerevarende politiske deltagelsesformer.

Tabel 1. Borgernes vilje til deltagelse (procent)

Nedenfor beskrives mulige koncepter for hverdagens demokrati, endvidere henvises til vedlagte bilag 1 og 2.

Lokalområde X

Projektarbejdsformen har vist sig hensigtsmæssig, som en arbejdsmetode til at løse opgaver på afgrænsede områder. Ved at inddrage københavnerne i projektarbejdsformen er det muligt at engagere berørte borgere, som gerne vil deltage i en begrænset tidsperiode og i konkrete sager med et håndgribeligt og overskueligt mål.

I forbindelse med den årlige budgetvedtagelse kan Borgerrepræsentationen afsætte midler til lokale projekter på områder, hvor Borgerrepræsentationen vurderer, at der er behov for en ekstraordinær lokal indsats.

Borgerrepræsentationen sætter rammerne for projekterne, herunder formål/opgavedefinition, bevillingsrammer og procesplaner, hvoraf det fremgår, hvem der er med i projekterne og hvordan borgerne skal inddrages. Rammerne skrues sammen fra projekt til projekt.

Projekterne drejer sig primært om udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutninger, men projektarbejdsformen kan også anvendes i dialogen med borgerne inden Borgerrepræsentationen træffer beslutninger.

Projekterne kan bestå af politikere, embedsmænd, eksperter og berørte borgere.

Af vedlagte redegørelse fremgår eksempler på lokale projekter, som kører eller har kørt i Københavns Kommune.

Lokale repræsentative organer fungerer som talerør for lokalområdet og bindeled mellem borgerne i et lokalområde og Borgerrepræsentationen. Lokale organer rådgiver primært Borgerrepræsentationen i beslutninger, som berører lokalsamfundet, men kan få udlagt beslutningskompetence i mindre skala.

De lokale organer dækker hver sit geografisk afgrænsede område i kommunen og består af lokale repræsentanter.

Medlemmerne af de lokale organer er repræsentanter for politiske partier eller lister, som bor i lokalområdet. De lokale repræsentanter er udpeget af Borgerrepræsentationen eller valgt ved direkte valg af borgerne i lokalområdet. Direkte valg kræver dog en lovændring.

De lokale organer kan suppleres med observatører fra lokale foreninger og organisationer.

Af bilag 1 fremgår både Lokalrådenes og Valby Lokaludvalgs forslag til udvikling af lokale organer.

Brugerdemokratiet kan styrkes i de enkelte brugerbestyrelser gennem uddannelse af brugerrepræsentanter fx i bestyrelsens opgaver, kompetencer og metoder til at inddrage øvrige brugere ad hoc i enkelt sager.

En ofte rejst kritik af brugerdemokratiet er, at brugerne kun får indflydelse på den enkelte institutions drift. Brugerdemokratiet kan udvikles på tværs af institutionerne ved:

At brugerbestyrelserne bliver hørt i spørgsmål af mere principiel og overordnet karakter fx om kommunens sektorplaner, budgetter og årsberetninger

At brugerbestyrelserne får mulighed for at arbejde sammen inden for et lokalområde, hvor eksempelvis institutionerne arbejder med fælles problemstillinger. Modellen med ældreråd kan overføres til andre områder.

At brugerbestyrelserne får mulighed for at arbejde sammen på tværs i hele kommunen med mere overordnede spørgsmål, f.eks. via brugerråd o.lign.

Af bilag 2 fremgår en nærmere beskrivelse af brugerdemokratiet.

Københavns Kommune kører i dag en lang række dialogprocesser om forskellige emner fx trafik, miljø, ældrepolitik, hverdagens demokrati etc. Fremover vil det være muligt at anvende denne inddragelsesform på nye områder. Men der kan også arbejdes på i højere grad at forankre dialogprocesserne i lokalområdet.

I dialogen spørger politikerne borgerne til råds inden de træffer beslutninger i større sager, der berører borgerne. Der er tale om et udbygget "høringsinstitut". Nogle høringer gennemføres som følge af lovgivning, fx kommuneplanshøringer, mens andre høringer iværksættes af kommunen på eget initiativ.

Som en del af arbejdet med kommuneplanen kan lokalområderne få til opgave i tæt samarbejde med Økonomiudvalget og Økonomiforvaltningen at udarbejde forslag til bydelsplan for lokalområdet.

En projektgruppe i Økonomiforvaltningen arbejder for øjeblikket med at samle erfaringer med lokale bydelsplanlægningsprocesser fra andre byer.

Der er flere mulige måder at komme i dialog med borgerne og valget af dialogform bygger på en vurdering af, hvilke befolkningsgrupper, der er mest berørt af sagen og dermed er de væsentligste dialogpartnere.

• Mulige værktøjer i dialogen er fx:
• Meningsmålinger
• Repræsentative holdningsanalyser
• Fokusgrupper
• Borgermøder og konferencer
• Projekter
• Arbejdsgrupper
• Fremtidsværksted
• Borgerpan eler
• Udstilling af modeller på centrale steder til debat
• Brug af medier
• Dialog på nettet

Dialogprocesserne er en mulig måde for politikerne at få borgerne direkte i tale om aktuelle spørgsmål.

Hvis det også skal være muligt for borgerne selv at initiere en dialog med politikerne vil der være behov for lokalt at understøtte dialogen.

Det kan ske ved at give borgerne et lokalt, synligt og åbent mødested, hvor de lokale demokratiske initiativer samles, koordineres og mulighederne for at deltage i beslutningerne udbydes til borgerne.

Målet med mødesteder er at forankre debatten om udvikling af byen og kommunens service lokalt og gøre det nemmere for borgerne at orientere sig og deltage i beslutningsprocesserne.

Mødestedet skal være det fælles udgangspunkt for det lokale demokrati. Her bliver det muligt at indgå i aktuelle debatter, at melde sig til borgergrupper, projekter og at søge om midler til lokale aktiviteter, samt at opfordre til lokale debatter etc.

Mødestedet bliver borgerens indgang til det lokale demokrati. Mødestedet skal gøre demokratiet åbent og tilgængeligt for borgerne.

Lokalområde X

De eksisterende medborgerhuse og kvarterløftshuse vil være naturlige mødesteder.

Til hvert mødested er knyttet en bestyrelse med en eventuel sekretariatsbetjening.

Bestyrelsen har til opgave at tage initiativer til at styrke demokratiet i lokalområdet, at støtte og udvikle demokratiske aktiviteter lokalt. Bestyrelsen skal udgøre det koordinerende led mellem Borgerrepræsentationen og lokalområderne.

Bestyrelsen udpeges af Borgerrepræsentationen og kan bestå af:

• Medlemmer af Borgerrepræsentationen
• Repræsentanter fra lokale institutioner
• Repræsentanter fra lokale foreninger

Der eksisterer i dag brugerbestyrelser i medborgerhusene og det bør undersøges nærmere, hvordan de eksisterende brugerbestyrelser kan sammentænkes med bestyrelserne for det lokale demokrati.

Mødestedet kan udbygges med de mulige demokratikoncepter, som er beskrevet ovenfor.

Bestyrelsen har til opgave:

• at iværksætte dialoger lokalt fx om bydelsplanlægning
• at koordinere og understøtte projekter i lokalområdet
• at understøtte brugerbestyrelsernes arbejde i lokalområdet

Mødestedet med bestyrelsen for det lokale demokrati fungerer som et udførende led i kommunens demokratiske processer.

Modellen kan også suppleres med lokaludvalg / råd, som fungerer som et lokalt repræsentativt organ.

Sammenhængen mellem mødesteder og geografi bør overvejes nærmere, men det er væsentligt at mødestederne dækker et område, hvor borgerne føler et naturligt tilhørsforhold. På den anden side skal der være en åbenhed og fleksibilitet i forhold til borgerne, så mødestederne er åbne for alle københavnere uanset bopæl.

I forhold til lokaludvalg / råd vil der være behov for præcisering af et nærmere geografisk område, da udvalgene / rådene er talerør for områder, som kan være kvarterer, lokalområder eller bydele.

Med henblik på at give mere tid til den offentlige høring og at udskyde høringen af udvalgene til der foreligger et mere konkretiseret forslag til model for udvikling af hverdagens demokrati, foreslås procesplanen justeret, som det fremgår af oversigten nedenfor.

Den reviderede procesplan indebærer, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling udskyder afleveringen af indstillingen til Økonomiudvalget fra før sommerferien 2003 til oktober 2003.

De økonomiske konsekvenser af ovennævnte forslag bør belyses nærmere i forbindelse med en konkretisering af modellen.

ANDRE KONSEKVENSER

Bilag 1: Koncepter for udvikling af hverdagens demokrati

Bilag 2: Redegørelse for demokrati-koncepter

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller