Drøftelse af koncepter for udvikling af hverdagens demokrati
Drøftelse af koncepter for udvikling af hverdagens demokrati
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 17. februar 2003
Åbne punkter
2. Drøftelse af koncepter for udvikling af hverdagens demokrati
DS 11/2003INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
- at drøfte mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati
- at tiltræde forslag om, at der afholdes visionsseminar for udvalget den 3. marts 2003 indenfor en budgetramme på 20.000 kr., idet formanden samtidig bemyndiges til at forestå planlægningen heraf i samråd med sekretariatet
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på udvalgets møde den 29. april 2002 at gennemføre en borgerdialog om nærdemokrati i København.
Resultaterne fra dialogen foreligger nu i form af følgende materiale:
- Rapporterne fra de nedsatte arbejdsgrupper (er tidligere udsendt)
- Forslag og indlæg fra borgere og foreninger, som er kommet frem i dialogprocessen (er tidligere udsendt)
- Roger Buch's undersøgelse om københavnernes syn på hverdagens demokrati – den samlede rapport (Bilag 1)
- Roger Buch's undersøgelse af holdninger til hverdagens demokrati blandt deltagerne på konferencerne og i arbejdsgrupperne (Bilag 2)
- Forsker Eva Sørensens plancher fra oplægget på den 2. konference om hverdagens demokrati (bilag 3)
- Journalistisk referat fra den 2. konference om hverdagens demokrati (Bilag 4)
- Referat fra gruppearbejdet på den 2. konference (Bilag 5)
På mødet den 20. januar 2003 vedtog Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling en procesplan for det videre arbejde med hverdagens demokrati. Efter den vedtagne procesplan drøfter udvalget på mødet den 17. februar 2003 resultaterne af dialogen om hverdagens demokrati, herunder meldingerne fra den 2. konference.
Det foreslås, at udvalget drøfter mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati, som ønskes yderligere belyst mht. opgaver, struktur, økonomi m.m.
Endvidere foreslås, at udvalget afholder et visionsseminar om hverdagens demokrati den 3. marts 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
På mødet den 29. april 2002 vedtog Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling en procesplan for arbejdet med nærdemokrati.
Den 25. september 2002 blev den første konference om hverdagens demokrati afholdt på Base Camp. Konferencen var startskuddet på dialogen om hverdagens demokrati.
I efteråret 2002 har 4 arbejdsgrupper set nærmere på muligheder og idéer til udvikling af nærdemokratiet i Københavns Kommune. Endvidere har borgere og foreninger fremsendt forslag og synspunkter på udvikling af hverdagens demokrati.
Parallelt har forsker Roger Buch, Syddansk Universitet, gennemført en undersøgelse af bredere grupper af københavneres syn på hverdagens demokrati.
Den 27. januar 2003 blev den anden og afsluttende konference om hverdagens demokrati afholdt i DGI-byen. Her blev resultaterne af dialogprocessen drøftet.
Undersøgelsen
Vedlagt er undersøgelsen fra forsker Roger Buch (Bilag 1). Det foreslås, at Roger Buch får foretræde for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling på mødet den 17. februar 2003 med henblik på at forelægge undersøgelsens hovedkonklusioner, så udvalget får mulighed for at drøfte undersøgelsens resultater med Roger Buch.
Undersøgelse blandt deltagerne i dialogen om hverdagens demokrati
Det samme spørgeskema, som er anvendt i den kvantitative del af borger-undersøgelsen, er sendt til de inviterede på den 2. konference (dog ikke til medlemmer af Borgerrepræsentationen). Roger Buch har på baggrund heraf lavet en tabeloversigt, som sammenholder svarene fra den kvantitative borger-undersøgelse (895 respondenter) med svarene fra deltagerkredsen i konferencerne (183 respondenter) (Bilag 2).
Sammenholdes de repræsentativt udvalgte borgeres holdninger med deltagernes holdninger til hverdagens demokrati viser det sig, at der på nogle punkter er markante forskelle i undersøgelsernes resultater. De mest markante forskelle præsenteres i nedenstående tabeller.
Hovedkonklusionerne er:
- at deltagerne i dialogen er mindre tilfredse med demokratiet end borgerne i den repræsentative undersøgelse
- at deltagerne i dialogen er mere deltagelsesorienteret end de adspurgte borgere
- at deltagerne i dialogen i højere grad vurderer, at de selv og borgerne som helhed har for lille indflydelse på kommunens udvikling
- at deltagerne i dialogen er mere villige til at deltage i det repræsentative demokrati fremfor i projekter og borgergrupper – for de adspurgte borgere gør det modsatte sig gældende, her er viljen til deltagelse i projekter og borgergrupperne betydelig højere end viljen til at deltage i det repræsentative demokrati
Det fremgår af tabel 1 at deltagerne er mindre tilfredse med demokratiet end borgerne. 60 % af deltagerne og 76% af borgerne er nogenlunde tilfredse eller tilfredse med demokratiet som helhed. 36% af deltagerne og 55% af borgerne er nogenlunde tilfredse eller tilfredse med lokaldemokratiet. Tilfredsheden med projektdemokratiet og brugerdemokratiet er nogenlunde lige stor blandt deltagere og borgere.
Tabel 1. Borgernes og deltagernes tilfredshed med de fire demokratiske arenaer i kommunalpolitikken | |||||
% | Utilfreds / ikke særligt tilfreds | Nogenlunde tilfreds / tilfreds | Ved ikke | I alt | |
Hvis vi ser på den måde demokratiet som helhed fungerer på her i kommunen, vil de så sige, at de er …….. | Borgere | 18 | 76 | 6 | 100 |
Deltagere | 39 | 60 | 1 | 100 | |
Hvis vi ser på den måde, som demokratiet fungerer på i form af lokalråd og lokaludvalg her i kommunen, vil de så sige, at de er .. | Borgere | 23 | 55 | 22 | 100 |
Deltagere | 52 | 36 | 12 | 100 | |
Hvis vi ser på den måde, som demokratiet fungerer på, når der gennemføres større eller mindre projekter (byfornyelse, kvarterløft, trafikplanlægning o.l) her i kommunen, vil De så sige, at De er…. | Borgere | 37 | 55 | 8 | 100 |
Deltagere | 40 | 56 | 4 | 100 | |
Hvis vi ser på en måde, som demokratiet fungerer på i brugerbestyrelserne på eksempelvis daginstutions-, skole- og ældreområderne, her i kommunen, vil De så sige, at De er… | Borgere | 23 | 46 | 31 | 100 |
Deltagere | 20 | 50 | 30 | 100 |
Af tabel 2 fremgår, at deltagerne i dialogen generelt er meget deltagelsesorienteret. 92% af deltagerne svarer, at det er vigtigt som samfundsborger at stemme ved valgene og at være aktiv på andre måder mellem valgene. 63 % af borgerne deler denne holdning, men blandt borgerne er der også en stor gruppe på 33% som mener, at det er vigtigt som samfundsborger at stemme ved valgene, men herefter bør politikerne tage beslutningerne.
Tabel 2. Den gode samfundsborger: politisk passiv versus aktiv ved valg versus aktiv ved og mellem valg | |||
% | Borgere | Deltagere | |
A: Det er ikke vigtigt som samfundsborger, at stemme ved valgene eller på anden måde være aktiv mellem valgene | 3 | 0 | Mest enig med A |
B: Det er vigtigt som samfundsborger, at stemme ved valgene, men herefter bør politikerne tage beslutningerne | 33 | 7 | Mest enig med B |
C: Det er vigtigt som samfundsborger, at stemme ved valgene og at være aktiv på andre måder mellem valgene | 63 | 92 | Mest enig med C |
1 | 1 | Ved ikke | |
100 | 100 | I alt |
Når deltagerne bliver spurgt om deres vurdering af forskellige aktørers indflydelse på udviklingen i kommunen, så finder 56% af deltagerne, at de selv har for lille indflydelse og 75% af deltagerne mener, at borgerne som helhed har for lidt indflydelse på udviklingen i kommunen jf. tabel 3. 40% af de repræsentativt udvalgte borgere svarer, at de selv har for lidt indflydelse og 44% af borgerne finder, at borgerne som helhed har for få muligheder for at påvirke udviklingen i kommunen.
Tabel 3. Deltagernes og borgernes vurderinger af forskellige aktørers indflydelse på udviklingen i kommunen | ||||||
Indflydelsen er ………… | ||||||
% | For lille | Passende | For stor | Ved ikke | I alt | |
Hvis De tænker på Deres egen mulighed for at påvirke udviklingen i kommunen, mener De så, at…….. | Borgere | 40 | 52 | 1 | 7 | 100 |
Deltagere | 56 | 40 | 1 | 3 | 100 | |
Hvis De tænker på borgerne som helhed og ikke kun Deres egen mulighed for at påvirke udviklingen i kommunen, mener De så, at….. | Borgere | 44 | 49 | 1 | 6 | 100 |
Deltagere | 75 | 21 | 1 | 3 | 100 |
Af vedlagte bilag 2, tabel 12 B og 12 D fremgår, at deltagerne og borgerne er nogenlunde enige i vurderingen af de øvrige aktørers indflydelse. Begge grupper finder, at medierne har for stor indflydelse og de ansatte i kommunen og brugerbestyrelserne har for lidt indflydelse.
Af tabel 4 fremgår deltagernes og de adspurgte borgeres vilje til politisk aktivitet. Hovedtendensen er at deltagerne er langt mere villige til at deltage i det repræsentative demokrati. Næsten 3 ud af 4 deltagere vil overveje eller siger umiddelbart ja til at stille op til Borgerrepræsentationen. Cirka hver anden deltager vil stille op til et lokaludvalg eller et lokalråd eller til en brugerbestyrelse. 29% vil overveje og 5 % af deltagerne siger umiddelbart ja til at deltage i projekter. 17% vil overveje og 3% af deltagerne siger ja til at deltage i en borgergruppe. En modsatrettet tendens gør sig gældende for de repræsentativt udvalgte borgere. Borgerne møder et kandidatur til Borgerrepræsentationen med mindst vilje. Mens et kandidatur til lokaludvalg, lokalråd og brugerbestyrelser mødes med større vilje – dog ikke så stor vilje som blandt deltagerne i dialogen. Endvidere er det karakteristisk, at borgerne udviser langt større interesse for at deltage i projekter og i borgergrupper end deltagerne. Viljen til deltagelse blandt borgerne er to til tre gange større for de to sidste deltagelsestyper, projekter og borgergrupper, end for de længerevarende politiske deltagelsesformer.
Tabel 4. Borgernes vilje til politisk aktivtet (procentfordeling) | ||||||
Hvis De blev opfordret til det, ville De så…….. | Nej | Ville overveje det | Ja | Ved Ikke | I alt | |
……lade Dem opstille som kandidat til Borgerrepræsentationen | Borgere | 75 | 17 | 7 | 1 | 100 |
Deltagere | 26 | 33 | 39 | 2 | 100 | |
……opstille til et lokaludvalg eller lokalråd, som skulle rådgive Borgerrepræsentationen om Deres bydel | Borgere | 59 | 21 | 19 | 1 | 100 |
Deltagere | 45 | 31 | 21 | 3 | 100 | |
……lade Dem opstille som kandidat til en brugerbestyrelse i kommunen | Borgere | 59 | 18 | 21 | 2 | 100 |
Deltagere | 47 | 35 | 15 | 3 | 100 | |
……indgå i et arbejde om et projekt i kommunen | Borgere | 26 | 31 | 42 | 1 | 100 |
Deltagere | 64 | 29 | 5 | 2 | 100 | |
…..deltage i en borgergruppe, som kommunen inviterer til at bruge en aftane på at diskutere et emne, som kommunen arbejder med | Borgere | 21 | 23 | 55 | 1 | 100 |
Deltagere | 79 | 17 | 3 | 1 | 100 |
Både deltagere og borgere er blevet stillet en række baggrundsspørgsmål jf. bilag 2, afsnittet om baggrundsvariable. Heraf fremgår, at 56% af de adspurgte borgere er under 40 år, 27 % er mellem 40-59 år og 17% er over 60 år. Ser vi på deltagerkredsen er 24% under 40 år, 46% er mellem 40-59 år og 23 % er over 60 år, 7% er uoplyst. Deltagerkredsen er således ældre end gruppen af borgere i den repræsentative undersøgelse.
Resultater fra arbejdsgrupperne og den 2. konference om hverdagens demokrati
Rapporterne fra arbejdsgrupperne er tidligere udsendt til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. På den 2. konference om hverdagens demokrati den 27. januar 2003 fremlagde og kommenterede forsker Eva Sørensen, RUC, arbejdsgruppernes rapporter. Plancher fra Eva Sørensens oplæg er vedlagt som bilag 3. På næste side i nærværende indstilling ses Eva Sørensens oversigt over de enkelte forslag fra arbejdsgrupperne, præsenteret i en model over demokratiet, som placerer forslagene i relation til:
- om de er møntet på demokratiet for neden eller for oven
- om de kan placeres som en varig og stabil deltagelsesform eller som en mere fleksibel deltagelsesform
Endvidere er som bilag 4 vedlagt et journalistisk referat fra den 2. konference om hverdagens demokrati, udarbejdet af Public a/s, samt bilag 5 som er et sammenskriv af resultatet af gruppearbejdet på den 2. konference om hverdagens demokrati, udarbejdet af Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfter mulige koncepter for udvikling af hverdagens demokrati, som ønskes yderligere belyst mht. opgaver, struktur, økonomi m.m.
Den videre proces
På møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling den 20. januar 2003 vedtog udvalget følgende procesplan for det videre arbejde med hverdagens demokrati.
Tid | Aktivitet – hverdagens demokrati |
20. januar 2003 | Udvalget har en første drøftelse af resultaterne af dialogen |
27. januar 2003 | Den 2. konference om hverdagens demokrati (DGI-byen) |
17. februar 2003 | Udvalget har en anden drøftelse af resultaterne af dialogen, herunder af meldingerne fra den 2. konference. Udvalget vælger få koncepter for udvikling af nærdemokrati, som ønskes yderligere belyst mht. opgaver, struktur, økonomi m.m. |
17. marts 2003 | Udvalget drøfter og vedtager koncepter for udvikling af nærdemokrati. Forvaltningerne høres herom. |
28. april 2003 | Udvalget vedtager forslag til indstilling om nærdemokrati, som sendes til offentlig høring i maj 2003 |
19. maj 2003 | Udvalgsmøde |
16. juni 2003 | Udvalget drøfter høringssvarene og vedtager endelig indstilling til ØU om nærdemokrati |
I forlængelse af den afholdte dialogproces og de to konferencer om "Hverdagens demokrati" foreslås det, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling beslutter at afholde et uformelt visionsseminar af ca. 4 timers varighed for udvalgets medlemmer.
Skulle der indkomme afbud fra udvalgets medlemmer, så et eller flere partier i Borgerrepræsentationen ikke kan være repræsenteret på visionsseminaret, anbefales det, at der i så fald gives partierne mulighed for at stille med en suppleant.
Det anbefales, at seminaret holdes udenfor Rådhuset og gerne et sted, hvor der er et møderum med AV-udstyr mv. samt mulighed for bespisning i pausen.
Det bemærkes, at sekretariatet foreløbig har booket et lokale i Kvarterløfthuset i Holmbladsgade til arrangementet.
Det foreslås, at seminaret finder sted mandag den 3. marts 2003 kl. 17-21, samt at der afsættes en budgetramme på 20.000,- kr. til arrangementet, idet formanden samtidig bemyndiges til at foretage det videre fornødne, herunder udarbejde program, i samråd med sekretariatet.
Det bemærkes, at der ikke kan træffes beslutninger i et seminar og at der ikke er mødepligt.
Det foreslås, at der afsættes 20.000 kr. til afholdelse af visionsseminar om hverdagens demokrati den 3. marts 2003. Visionsseminaret finansieres af bevillingen til udvalgets arbejde i 2003.
HØRING
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1 – Forsker Roger Buch's undersøgelse om Københavnernes syn på hverdagens demokrati – den samlede rapport
Bilag 2 – Roger Buch's undersøgelse af holdninger til hverdagens demokrati blandt deltagerne på konferencerne og i arbejdsgrupperne
Bilag 3 – Forsker Eva Sørensens plancher fra den 2. konference om hverdagens demokrati, herunder oversigt over forslagene fra arbejdsgrupperne
Bilag 4 – Journalistisk referat fra den 2. konference om hverdagens demokrati
Bilag 5 – Referat fra gruppearbejdet på den 2. konference
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller