Mødedato: 16.08.2004, kl. 08:15

Høringssvar vedr. områdefornyelse

Høringssvar vedr. områdefornyelse

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 16. august 2004

 

Fraværende med afbud: Mogens Lønborg

Fraværende uden afbud: Abderrahman Ben Haddou

 

 

 

Åbne punkter

Høringssvar vedr. områdefornyelse

Høringssvar vedr. områdefornyelse

 

DS  41/2004

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

 

at indstillingen fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen (8. kontor) vedr. områdefornyelse drøftes,

 

og

 

at udvalget i forlængelse heraf oversender vedlagte høringssvar til Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningens 8. kontor.

 

 

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 16. august 2004

 

Udvalget drøftede indstillingen vedr. områdefornyelse og godkendte, at høringssvaret oversendes til Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

 

 

 

RESUME

Med vedlagte bilag har Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen (8. kontor) fremsendt indstilling vedr. områdefornyelse til høring i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. 

 

Områdefornyelse er en ny mulighed for byfornyelse, der blev åbnet op for med Lov om byfornyelse og byudvikling fra december 2003. Områdefornyelse spænder fra mindre, helhedsorienterede byfornyelsesprojekter til projekter svarende til de igangværende kvarterløftprojekter.

 

Byfornyelsen er støttet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, og et af kravene for at komme i betragtning er bl.a., at de lokale ressourcer i området inddrages. Til projekterne foreslås der i alt afsat 60 mio. kr., heraf søges der om 20 mio. kr. fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Til borgerinddragelse, udarbejdelse af byfornyelsesplaner samt drift af et lokalt sekretariat foreslås der afsat 1,5 mio. kr., ligeledes med en forventning om refusion af en del af udgifterne fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.

 

I vedlagte udkast til høringssvar fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling udtaler Udvalget sig positiv om områdefornyelse, bl.a. på baggrund af de positive erfaringer med kvarterløftprojekterne. Samtidig opfordrer udvalget dog til, at der i forbindelse med borgerinddragelsen sikres en bred inddragelse af borgerne, og at udvalgets kommende beslutninger om nærdemokrati sammentænkes med arbejdet med områdefornyelsen.

 


 


Til top