Mødedato: 15.11.2004, kl. 08:15

Status brugerpolitik

Status brugerpolitik

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 15. november 2004

 

Fraværende med afbud: Winnie Berndtson, Karen Hækkerup, Gunhild Legaard, Abderrahman Ben Haddou, Bo Asmus Kjeldgaard

 

Fraværende uden afbud: Klaus Hansen

 

 

Åbne punkter

Status brugerpolitik

Status brugerpolitik

 

DS  66/2004

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at udvalget drøfter status over brugerpolitikken i forvaltningerne.

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 15. november 2004

Udvalget drøftede status vedr. brugerpolitikken og ønskede, at punktet forelægges igen på næste møde. Desuden ønskede udvalget en sammenfatning af forvaltningernes status på brugerpolitik og af det formelle brugerdemokrati, der er beskrevet i rapporten "Hverdagens demokrati".

 

 

 

RESUME

Som led i budgetvedtagelsen 2003 blev der vedtaget en hensigtserklæring (H27) vedr. brugerpolitik.

 

På mødet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling den 16. august 2004 i forbindelse med formandens orientering om status i sagen vedr. nærdemokrati drøftede udvalget  hensigtserklæringen fra budget 2003 og besluttede, at der skulle udarbejdes en status over brugerpolitikken i forvaltningerne med konkrete eksempler på, hvor det er relevant at udarbejde brugerpolitikker, og med gode eksempler på igangværende arbejder med at udvikle brugerpolitikken.

 

Sekretariatet har på den baggrund rettet henvendelse til forvaltningerne og bedt dem om at give en status på, hvad der er sket i forhold til brugerpolitikken på deres område siden kortlægningen i 2003. I forbindelse med aflysningen af udvalgsmødet den 18. oktober 2004 udsendte sekretariatet et notat, der sammenfatter forvaltningernes bidrag om brugerpolitikken ud til udvalgets medlemmer. Notatet er efterfølgende ajourført med de sidste bidrag. Forvaltningernes svar er vedlagt i sin helhed.


 


Til top