Status brugerpolitik

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 15. november 2004

 

 

Åbne punkter

 

5.      Status brugerpolitik

 

DS  66/2004INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at udvalget drøfter status over brugerpolitikken i forvaltningerne.

 

RESUME

Som led i budgetvedtagelsen 2003 blev der vedtaget en hensigtserklæring (H27) vedr. brugerpolitik.

 

På mødet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling den 16. august 2004 i forbindelse med formandens orientering om status i sagen vedr. nærdemokrati drøftede udvalget  hensigtserklæringen fra budget 2003 og besluttede, at der skulle udarbejdes en status over brugerpolitikken i forvaltningerne med konkrete eksempler på, hvor det er relevant at udarbejde brugerpolitikker, og med gode eksempler på igangværende arbejder med at udvikle brugerpolitikken.

 

Sekretariatet har på den baggrund rettet henvendelse til forvaltningerne og bedt dem om at give en status på, hvad der er sket i forhold til brugerpolitikken på deres område siden kortlægningen i 2003. I forbindelse med aflysningen af udvalgsmødet den 18. oktober 2004 udsendte sekretariatet et notat, der sammenfatter forvaltningernes bidrag om brugerpolitikken ud til udvalgets medlemmer. Notatet er efterfølgende ajourført med de sidste bidrag. Forvaltningernes svar er vedlagt i sin helhed.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som led i budgetvedtagelsen 2003 blev der vedtaget en hensigtserklæring (H27) vedr. brugerpolitik:

 

H 27

Forslag om brugerpolitik

Brugerpolitikken skal udvikles og intensiveres både i samarbejdet med brugerorganisationer og i forhold til udviklingen af kommunens service over for den enkelte (det gælder temaer som "den brugerrettede forvaltning", "kompetenceudvikling" og "selvforvaltning") - således at den enkelte bruger får størst mulig indflydelse på sin egen tilværelse.

 

På mødet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling den 16. august 2004 i forbindelse med formandens orientering om status i sagen vedr. nærdemokrati drøftede udvalget, om hensigtserklæring fra budget 2003 om brugerpolitik kan indgå i udvalgets videre arbejde med nærdemokrati.

 

Udvalget drøftede hensigtserklæringen fra budget 2003 og besluttede, at der skulle udarbejdes en status over brugerpolitikken i forvaltningerne med konkrete eksempler på, hvor det er relevant at udarbejde brugerpolitikker, og med gode eksempler på igangværende arbejder med at udvikle brugerpolitikken.

 

I maj 2003 udarbejdede sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling rapporten "Hverdagens demokrati", hvori bl.a. det eksisterende brugerdemokrati blev beskrevet på baggrund af beskrivelser fra forvaltningerne.

 

Sekretariatet har på den baggrund rettet henvendelse til forvaltningerne og bedt dem om at give en status på, hvad der er sket i forhold til brugerpolitikken på deres område siden kortlægningen i 2003[1]. I forbindelse med aflysningen af udvalgsmødet den 18. oktober 2004 udsendte sekretariatet et notat, der sammenfatter forvaltningernes bidrag om brugerpolitikken, til udvalgets medlemmer. Notatet er efterfølgende ajourført med de sidste bidrag.

 

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at udvalget drøfter status over brugerpolitikken i forvaltningerne.

 

Forvaltningernes svar er vedlagt i sin helhed. I det vedlagte notat (bilag 4) er der samlet op på tværs af de afgivne svar fra forvaltningerne.

 

Sammenfatning

Sammenfattende kan det siges, at der finder en omfattende brugerinddragelse sted på de fleste udvalgsområder. Egentlige formelle brugerpolitikker er begrænsede, men forvaltningerne arbejder i vid udstrækning med at inddrage borgere/brugere i beslutningsprocesserne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2004 bedt om en status på arbejdet med en bruger- og pårørendepolitik.

 

På en række politikområder er der et lovfæstet krav om brugerinddragelse, som der fx er i forhold til brugerbestyrelserne på skoleområdet. Men selv på de områder, hvor der ikke er dette krav, er der i forvaltningerne en lang og institutionaliseret praksis for inddragelse af brugerne og de berørte parter på langt de fleste politikområder.

 

Begrundelsen for at inddrage brugerne er bl.a. et ønske om at udvikle indsatser og løsninger, som i videst muligt omfang svarer til de ønsker og behov, som brugerne har. Inddragelsen af brugerne understøttes således af de interne styringsredskaber, forvaltningerne anvender til at udvikle kvaliteten af deres indsats, fx kvalitetsstyring, udviklingsplaner og virksomhedsplaner. På samme måde understøtter den overordnede økonomistyring af såvel økonomi som resultater også i vid udstrækning inddragelsen af brugerne.

 

På det sociale område og sundhedsområdet begrundes inddragelsen primært med at brugere og pårørende har en demokratisk ret til at bestemme over egne livsvilkår eller øve indflydelse på deres pårørendes livsvilkår.

 

Erfaringerne er gode på langt de fleste områder, og der arbejdes derfor i vid udstrækning på at udvide inddragelsen af brugerne, fx overvejer Bygge- og Teknikforvaltningen at udbygge brugerinddragelsen i forbindelse med etablering af gårdanlæg – som følge af store ændringer i befolkningssammensætningen – og deraffølgende behov for højere service og informationsniveau.

 

Der anvendes en bred vifte af metoder og værktøjer til at formidle brugernes øns ker og behov til det administrative og politiske system. Forskellige former for brugerråd, temamøder, brugerundersøgelser mv. er eksempler på disse metoder, men der arbejdes også på at udvikle metoder og værktøjer på de områder, typisk på det sociale område, hvor der kan være særlige vanskeligheder ved at inddrage brugerne. Fx er det en generel erfaring, at brugerne på stofmisbrugsområdet har svært ved at fungere i repræsentative demokratiske organer og få deres sag fremmet der.

 

 

ØKONOMI

-

 

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

 

BILAG

Bilag 1:        H 27

Bilag 2:        Beslutningsprotokol fra 16. august 2004

Bilag 3:        Brev til forvaltninger vedr. status over brugerpolitikken i forvaltningerne

Bilag 4:        Opsamlingsnotat vedr. brugerpolitikken

Bilag 5:        Besvarelse Bygge- og Teknikforvaltning

Bilag 6:        Besvarelse Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bilag 7:        Besvarelse Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bilag 8:        Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Bilag 9:        Besvarelse Sundhedsforvaltningen

Bilag 10:      Besvarelse Uddannelses- og ungdomsforvaltningen

Bilag 11:      Besvarelse Økonomiforvaltningen

 

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller