Mødedato: 15.11.2004, kl. 08:15

Skiltning i Københavns Borgerservice, Jarmers Plads 7

Skiltning i Københavns Borgerservice, Jarmers Plads 7

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 15. november 2004

Åbne punkter

4.      Skiltning i Københavns Borgerservice, Jarmers Plads 7

DS  63/2004INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at udvalget besigtiger løsningsmodellen med folie-belægning til forbedring af den eksisterende skiltning i Københavns Borgerservice på Jarmers Plads 7,

at udvalget på den baggrund træffer endelig beslutning om modellen til forbedring af den eksisterende skiltning i Københavns Borgerservice på Jarmers Plads 7 og i Københavns Borgerserv ice på Vanløse Torv.

RESUME

På mødet den 16. august 2004 stillede Klaus Bondam (B) et medlemsforslag vedr. skiltningen i Københavns Borgerservice Jarmers Plads.

På mødet den 13. september 2004 fremlagde arkitektfirmaet Signal og projektlederen for Image og markedsføring de forskellige løsningsmodeller mhp. mere synlig skiltning i Københavns Borgerservice Jarmers Plads.

Udvalget drøftede de forskellige løsningsmodeller og besluttede at afprøve ændringer til forbedring af den eksisterende skiltning i Københavns Borgerservice Jarmers Plads før udvalgets endelige beslutningstagen.

SAGSBESKRIVELSE

På den baggrund har projektlederen for Image og markedsføring i samarbejde med arkitektfirmaet og producenten af skiltene afprøvet forskellige ændringer til forbedring af den eksisterende skiltning i Københavns Borgerservice Jarmers Plads og i Københavns Borgerservice på Vanløse Torv. 

Afprøvningen på Jarmers plads viste, at:

·        en anden vinkling af skiltene alene havde en effekt i forhold til synligheden mod Jarmers Plads – ikke mod Vester Voldgade,

·        det ikke er muligt at børste stålet finere, så synligheden øges,

·        det ikke er muligt at øge størrelsen af bogstaverne, da der ikke er plads på facaden mod Vester Voldgade,

·        beklædningen med hvid folie øger synligheden og læsbarheden betydeligt på skiltet mod Vester Voldgade,

På den baggrund har projektlederen for Image og markedsføring i samarbejde med arkitektfirmaet og producenten af skiltene valgt at afprøve modellen med hvid folie i fuld skala før udvalgets endelige beslutningstagen.

Afprøvningen kan ses i Københavns Borgerservice fra den 27. oktober 2004. 

ØKONOMI

Udgiften på ca. 10.000 kr. til folie-belægning af skiltene på Københavns Borgerservice Jarmers Plads og i Københavns Borgerservice på Vanløse Torv kan finansieres inden for etableringsbudgettet til Københavns Borgerservice.

HØRING

-

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

BILAG

·        Notat vedr. Test af skiltningen på facaden af Borgerservice Indre By, Jarmers Plads 7 / Vester Voldgade

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

Til top