Mødedato: 15.09.2003, kl. 08:15

Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 15. september 2003

 

 

Åbne punkter

 

3.      Ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

DS  43/2003INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at godkende det som bilag 3 vedlagte forslag til ændring af kommissorium, idet forudsættes, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 indarbejdes 2,0 mio. kr. til Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings arbejde i 2004

 

 

RESUME

Det har i praksis vist sig vanskeligt at overholde de tidsfrister for aflevering af indstillinger til Økonomiudvalget, som er angivet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings kommissorium.

 

I budgetaftalen for 2004, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, er det forudsat, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling videreføres i 2004, idet der afsættes 2 mio. kr. til udvalgsarbejdet, herunder finansiering af Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

Økon omiforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et forslag til ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

Det foreslås indstillet til Økonomiudvalget, at det anbefales Borgerrepræsentationen at godkende det ændrede kommissorium.

 

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 6. december 2001 en indstilling fra Økonomiudvalget om at oprette et særligt udvalg om demokrati- og serviceudvikling efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har hidtil fungeret på baggrund af det som bilag 1 vedlagte kommissorium.

 

Det har i praksis vist sig vanskeligt at overholde de i kommissoriet angivne tidsfrister for aflevering af indstillinger til Økonomiudvalget.

 

Forud for udvalgets vedtagelse af endelig indstilling i sagen om etablering af en borgerrådgiverfunktion skal de stående udvalg samt andre interessenter høres.

 

Også det videre arbejde med sagen om hverdagens demokrati forudsætter en form for høringsrunde, dels i udvalgene, dels i forhold til borgerne.

 

Endelig har udvalget udtrykt ønske om at blive inddraget i delspørgsmål såsom lokalisering mv. i forhold til implementeringen af servicecentre.

 

I budgetaftalen for 2004, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, er det forudsat, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling videreføres i 2004, idet der afsættes 2 mio. kr. til udvalgsarbejdet, herunder finansiering af Sekretariatet for Demokrati- og Serviceudvikling. Som bilag 2 vedlægges uddrag af budgetaftalen angående forlængelse af udvalgets virke.


Der henvises i aftalen til, at det er et mål for Københavns Kommune at inddrage borgerne mest muligt i diskussionen om og planlægningen af kommunens udvikling samt at Københavns Kommune arbejder på at udvikle den måde, som kommunen møder borgeren på.

 

Økonomiforvaltningen har på den nævnte baggrund udarbejdet det som bilag 3 vedlagte forslag til ændring af kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

Som det fremgår af ordlyden, forudsættes det, at det ændrede kommissorium træder i kraft med virkning fra Borgerrepræsentationens godkendelse.

 

Det foreslås, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales Borgerrepræsentationen at godkende det som bilag 3 vedlagte kommissorium til afløsning for det hidtil gældende kommissorium.

 

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationens godkendelse af det ændrede kommissorium forudsætter, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 søges indarbejdet 2 mio. kr. til Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings arbejde i 2004.

 

 

HØRING

-

 

 

MILJØVURDERING

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

Bilag 1:         Det hidtil gældende kommissorium for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

Bilag 2:         Uddrag af budgetaftalen for 2004.

B ilag 3:         Forslag til ændret kommissorium for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Paul Sax Møller


 


Til top