Status brugerpolitik
Status brugerpolitik
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 13. december 2004
Fraværende med afbud: Jakob Hougaard, Pia Allerslev, Mogens Lønborg, Karen Hækkerup.
Fraværende uden afbud: Gunhild Legaard,
Abderrahman Ben Haddou.
Åbne punkter
Status brugerpolitik
Status brugerpolitik
DS 75/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at udvalget drøfter status over brugerpolitikken i forvaltningerne.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 13. december 2004
Udvalget udsatte behandlingen af punktet til et nyt møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Mødet blev fastsat til den 31. januar 2005 kl. 8.15-10.15.
RESUME
Som led i budgetvedtagelsen 2003 blev der vedtaget en hensigtserklæring (H27) vedr. brugerpolitik.
På mødet i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling den 16. august 2004 i forbindelse med formandens orientering om status i sagen vedr. nærdemokrati drøftede udvalget hensigtserklæringen fra budget 2003 og besluttede, at der skulle udarbejdes en status over brugerpolitikken i forvaltningerne med konkrete eksempler på, hvor det er relevant at udarbejde brugerpolitikker, og med gode eksempler på igangværende arbejder med at udvikle brugerpolitikken.
Sekretariatet har på den baggrund rettet henvendelse til forvaltningerne og bedt dem om at give en status på, hvad der er sket i forhold til brugerpolitikken på deres område siden kortlægningen i 2003. I forbindelse med aflysningen af udvalgsmødet den 18. oktober 2004 udsendte sekretariatet et notat, der sammenfatter forvaltningernes bidrag om brugerpolitikken ud til udvalgets medlemmer.
På mødet den 15. november 2004 drøftede udvalget status vedr. brugerpolitikken og ønskede, at punktet forelægges igen på næste møde. Desuden ønskede udvalget en sammenfatning af forvaltningernes status på brugerpolitik og af det formelle brugerdemokrati, der er beskrevet i rapporten "Hverdagens demokrati".