Meddelelser fra formanden
Meddelelser fra formanden
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde torsdag den 12. september 2002
Fraværende med afbud: Søren Pind, Mogens Lønborg, Klaus Bondam, Karin Storgaard
Fraværende i øvrigt: Kim Christensen
Pia Allerslev forlod mødet kl. 09.05 under behandlingen af punkt 2.
Rikke Fog-Møller deltog i mødet fra kl. 09.20 under behandlingen af punkt 2.
Mødet blev suspenderet kl. 09.05 og genoptaget kl. 09.20.
Udvalget besluttede at tilkalde vicedirektør Jimmy Kevin Pedersen, Økonomiforvaltningens 11. kontor, til dagsordenens punkt 2 med henblik på sagens oplysning, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 4, 1. pkt.
Åbne punkter
Meddelelser fra formanden
Meddelelser fra formanden
DS 37/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 12. september 2002
Formanden orienterede om,
- at hjemmesiden om hverdagsdemokrati er blevet oprettet og at debatten med borgerne på internettet fordrer udvalgsmedlemmernes aktive deltagelse
- at sekretariatet vil bidrage med faktuelle oplysninger i internetdebatten og sikre, at forslag fra borgerne tages med i arbejdsgrupperne og til den afsluttende konference
- at e-mails til navngivne udvalgsmedlemmer vil blive videresendt af sekretariatet til vedkommende udvalgsmedlemmer med henblik på besvarelse, idet borgeren samtidig oplyses om, at mailen er videresendt
- at e-mails til udvalget, videresendes af sekretariatet til alle udvalgsmedlemmer med henblik på, at de enkelte udvalgsmedlemmer kan svare borgeren, idet borgeren samtidig oplyses om, at mailen er videresendt
- at der fortsat mangler tilmeldinger fra de politiske partier til konferencen den 25. september 2002
Meddelelserne blev taget til efterretning.